I 2014 var 41.240 dag­penge­berettiget og 93.483 kon­tan­thjælpsmod­tagere, alt­så til sam­men 134.723 men­nesker, i vari­erende peri­oder og timean­tal i uløn­net prak­tik. Det svar­er ifølge Dan­marks sta­tis­tik til 18.467 fuldtids­delt­agere. (Se fig­uren neden­for)
virksomhedspraktik
Selvom det er givet, at virk­somhed­erne ikke ville have ansat et tilsvarende antal men­nesker til fuld løn og for­sikring, så bliv­er der naturligvis udført en enorm mængde arbe­jde, der ellers skulle betales for. Således viste en under­søgelse fra Dan­sk Met­al da også, at to ud af tre prak­tikan­ter havde den oplevelse at de ikke kom tæt­tere på et arbe­jde, men blot blev udnyt­tet som gratis arbe­jd­skraft. Og ”oplevelsen” blev bakket op af fak­ta i og med kun en ud af ti metal‐praktikanter blev tilbudt ordinært arbe­jde efter­føl­gende.

For­målet med virk­somhed­sprak­tik er selvføl­gelig, at holde de ledi­ge til ilden og bringe dem tæt­tere på et rigtigt job. Men mange ledi­ge må alt­så skuf­fet kon­statere at den gratis omgang ikke udløs­er et job og at den ene prak­tik afløs­er den anden. I følge loven skal der være et rimeligt forhold mellem reg­ulært ansat­te og antallet af prak­tikan­teri en virk­somhed, netop for at prak­tikan­ter ikke skal fortrænge ordinære jobs, hvilket blandt andet skal sank­tioneres af tillids­man­den over­for kom­munen. Men en under­søgelse af 12 kom­muner udført af Ankestyrelsen, viste at 42% af bevillingerne af virk­somhed­sprak­tik og jobtil­skud ikke lev­ede op til lovens krav. Og selvom ledi­ge ikke må komme i prak­tik to gange samme sted, så må virk­somhed­erne tilgengæld gerne få ny gratis arbe­jd­skraft ind.

Men hvor­for lev­er­er kom­munerne i vidt omfang gratis arbe­jd­skraft på kant med loven? Det er selvføl­gelig for­di man på Chris­tians­borg har ved­taget, at kom­munerne død og pine skal akti­vere de ledi­ge på den ene eller anden facon. I en tid med større arbe­jd­sløshed, er det fak­tisk en stor opgave for de travle sags­be­han­dlere. Det er alt­så lov­givnin­gen fra Chris­tians­borg der press­er kom­munerne, der press­er sags­be­han­dlerne, der press­er de ledi­ge rundt og rundt i prak­tikkar­rusellen. Mens virk­somhed­se­jerne frem­står som barmh­jer­tige samar­i­tanere, som tilsyneladende giv­er de ledi­ge en chance, men ofte blot malk­er fæl­lessk­a­bet for gratis arbe­jd­skraft.

Hvis vi antager at virk­somhed­erne ikke kunne und­være, at betale sig fra at få udført fx 2 tred­jedele af det arbe­jde der i dag udføres gratis af prak­tikan­ter, så bety­der det alt­så at de ledi­ges egen tvungne virk­somhed­sprak­tik spær­rer for at mere end 12.000 af dem i stedet kunne komme i rigtigt fuldtids‐arbejde! Og det er vel at bemærke arbe­jde, der selvsagt match­er de arbe­jd­sløs­es kval­i­fika­tion­er. Til sam­men­lign­ing for­ventes den sen­este kon­tan­thjælp­sre­form blot at skaffe 700 i job.

Kilder:
http://www.statistikbanken.dk/AUK01
http://www.ugebreveta4.dk/ledige-doedtraette-af-virksomhedspraktik_14318.aspx
Ankestyrelsens prak­sisun­der­søgelse om
Virk­somhed­sprak­tik og løn­til­skud
Marts 2014

1 KOMMENTAR

  1. Kan såmænd godt følge bud­sk­a­bet, men da jeg selv er én af de 100.000, er jeg selv i uløn­net praktik/jobtræning og har været det i knap 16 måned­er nu. Jeg får ikke selv løn for mit arbe­jde, jeg får resource godt­gørelse som svar­er til det man får i kon­tan­thjælp. Min chef, som også er min job‐mentor, får økonomisk kom­pen­sa­tion af kom­munen for det antal timer hvor jeg har brug for ham som men­tor når jeg er på job. Det kan jeg måske også godt sætte mig ind i at nogle kan mene ikke er ok at kommunen/samfundet, bruger penge på. MEN – når det så er sagt, så bliv­er jeg sim­pelthen bare nød til at sige føl­gende par ting: For det første, så find­es der ikke hverken penge nok eller “ordinære“jobs nok i ver­den – eller noget som helst andet for den sags skyld, der på nogen som helst måde kom­mer nogen som helst sted­er i nærhe­den af, at kunne opve­je hvad min prak­tik­plads har givet mig og stadig bliv­er ved med at give mig i mit liv, og hvad lige præ­cis dét job (både stedet jeg arbe­jder og de folk der er der) har gjort for mig, både per­son­ligt og socialt. Jeg kunne skrive en læn­gere afhan­dling om alle de helt fan­tastiske ting jeg har oplevet i min tid der. Om hvad det gør ved mig når jeg er på job, hvad det gør ved mig når jeg enten har fri eller f.eks har været syg så jeg ikke har kunne komme afst­ed. Jeg har aldrig i mit 44 år lange liv haft et job, hvor jeg har været ked af ikke at kunne komme på job for­di jeg var syg, eller haft et job hvor jeg så meget som ville tænke skyggen af en tanke om at arbe­jde på hel­ligdage, juleaften og nytår­saften eller haft et job hvor jeg ikke har haft ferie i 16 måned­er for­di jeg ikke hverken kan eller vil være væk der­fra i 2–3 uger. Dét har jeg nu. Det job jeg har nu, er et job som jeg har drømt om hele mit liv men som jeg ikke i min vildeste fan­tasi nogensinde troede var muligt at jeg ville få. Så når jeg siger at jeg har fået mit ULTIMATIVE ALLERSTØRSTE DRØMMEJOB – så er det lige præ­cis hvad det er. Der find­es abso­lut INTET job i ver­den jeg hellere ville have. Jeg er i et Resource for­løb hos Aal­borg Kom­mune som kan var­er op til 5 år. Det er kort for­t­alt én lang arbe­jd­sprøvn­ing, hvor der skal find­es ud af hvor meget jeg kan holde til at arbe­jde. Når det så er klar­lagt, så skal kom­munen vur­dere og finde ud af hvor­dan de men­er jeg kan arbe­jde på bedst mulig vis. Om jeg skal have f.eks flex‐job hvis det vur­deres at jeg godt kan arbe­jde men ikke kan klare fuld tid, før­tid­spen­tion hvis det vur­deres at jeg slet ikke kan klare at arbe­jde, arbe­jde på fuld tid med særlige hen­syn eller hvad nu der find­es af andre mulighed­er. I maj 2015 kom jeg i prak­tik på en rideskole hvor jeg start­ede med at arbe­jde 2 dage om ugen i 3 timer hver gang jeg var der. Efter 7 uger følte jeg selv at jeg kunne klare lidt mere så der blev, efter mit eget ønske og ini­tia­tiv, øget med 2 timer, én time pr. gang. Lige inden den første 13‐ugers peri­ode slut­tede spurgte min (fuld­stændig fabelagtige fan­tastiske sags­be­han­dler) mig om hvad jeg så ville. Hvor­til jeg svarede at jeg gerne ville blive der i 13 uger mere. Men da stedet skulle lukke, var det ikke en mulighed. Men da jeg følte at det ville være en katas­rtofe for mig at komme væk fra at arbe­jde med de umådelig fan­tastiske enestående dyr, var det kun dét jeg ville. Så jeg fandt på egen hånd et nyt sted, tog derud og talte med berid­eren på stedet og i samar­be­jde med min sags­be­han­dler, start­ede jeg i en ny 13‐ugers prak­tik hos ham i hans fir­ma, med at arbe­jde 3 dage om ugen i 3 timer pr. gang. Til at beg­y­n­de med skulle jeg passe hans egne heste, som svingede mellem at være 4–6 stk. De 13 uger er nu, i skrivende stund, blevet for­længet en del gange og jeg håber inderligt at jeg kan blive hos ham og gøre min arbe­jd­sprøvn­ing færdig der, indtil kom­munen har et klart billede af hvad jeg kan klare og hvilket tilbud de men­er vil passse bedst muligt til mig. Men så en dag sidst i maj måned 2016, ringede min chef til mig og for­t­alte at han havde fået nyt job på et sted syd for Ran­ders og at han skulle starte der d.1. Juni 2016. Panikken nåede lie at brede sig i mig, for hvad nu med mit prak­tik­for­løb, mit job, alle de vidun­derlige heste og folk og og og.… men så sagde han at han var så glad og så til­freds med både mig, mit arbe­jde, mit forhold til hes­tene, hvor­dan jeg håndterede hes­tene og hvor godt jeg kendte dem men også hvor godt hes­tene kendte mig og hvor trygge de var ved mig, så han ville gerne have mig med til det nye sted hvis jeg havde lyst til det. Jeg sagde bare JA med det samme for­di jeg vid­ste at min sags­be­han­dler vid­ste alt om hvad dét job og de heste gjorde for mig, så hun ville finde en måde hvor­på det ville kunne lade sig gøre. Så da jeg kør­er med min chef frem og tilbage og der­for ikke skal fly­tte men bliv­er ved med at bo i Aal­borg Kom­mune, så kunne det sagtens lade sig gøre. Jeg arbe­jder nu (desværre) kun 2 dage om ugen for­di da vi kør­er fra Aal­borg kl.8 og kør­er dernede fra kl.16 så er det jo plud­selig nogle meget læn­gere dage for mig end de 4 timer 3 gange om ugen jeg var kom­met op på på det andet sted. Men for at opsum­mere og sige det ganske kort: Så har dét, at der find­es den mulighed for virk­somhed­sprak­tik og at jeg fik det tilbud af Aal­borg kom­mune, gjort at jeg ganske enkelt har fået mit liv tilbage. I de sid­ste 5 år, inden jeg fik det tilbud og kom i gang, da var mit liv så ind­hold­sløst og trist og føltes ofte så værdiløst at jeg tænk­te at der var da ingen grund til at holde op med at ryge. For jeg havde det sådan at hvis jeg døde af det, så var det da lige­meget for jeg havde intet at være her for. Jeg vil godt lige på det kraftig­ste under­strege at jeg ville ALDRIG ALDRIG ALDRIG have taget mit eget liv – jeg tænk­te bare at det var da lige meget om jeg var her eller ej. Sådan har jeg det abso­lut ikke mere. Jeg er glad og jeg har det godt. Jeg har lært en masse fan­tastiske men­nesker at kende og jeg har fået meget værdi­fuldt ind­hold i mit liv. Jeg har fået et helt uvur­derligt fan­tastisk forhold til mine foræl­dre, min fam­i­lie og mine ven­ner og venin­der, som jeg før slet ikke havde over­skud til at se og holde bare en min­i­mal kon­takt med.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.