Dagen i dag er døbt ‘Sorte ons­dag’, for i dag får tusind­vis af kon­tan­thjælpsmod­tagere, at vide hvor meget min­dre, de skal til at klare sig for pga. kh‐loftet og 225‐timers reglen.

Det er sen efter­mid­dag, klokken er næsten fire og solen knalder ubarmh­jer­tigt ned fra en alde­les ubekym­ret, skyfri og knald­blå him­mel. Under­teg­nede har aldrig helt forstået bege­jstrin­gen, men folk elsker den slags. Ved strøgets start, hænger et reklame‐banner med tek­sten “Fest som i 70’erne”, hvilket naturligvis afføder tanken: “tænk hvis der var demon­stra­tioner, som i 70’erne”.

Læs også de andre afs­nit i serien

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kon­tan­thjælp­sre­for­men ind­ført. Sti­gende ulighed og flere fat­tige er åben­bart det lan­det har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, ful­gte kam­p­en den gang, for et år siden

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artik­ler: Første dag – krisemøde for reform­ramte på råd­huset.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 3

Tors­dag d. 15. sep­tem­ber, 2016. Dag 3: Velfærds‐alliancens store demon­stra­tion på Råd­hus­plad­sen. Solen bager atter i dag, så det er tred­je dag i kam­p­en for…

Sørgemarch til Storkespringvandet

Sørge­marchen går ned ad strøget, mod Storke­spring­van­det. Foto: Aage Chris­tensen

Den abso­lut lavest tænke­lige fællesnævn­er for empati, må være når vok­sne men­nesker med poli­tisk ind­fly­delse udfærdi­ger, gen­nem­før­er, sank­tioner­er eller legit­imer­er stat­slige over­greb på børn.”
– Claus Jans­son

Arrangør­erne af dagens sørge­march elsker garan­teret også sol­skin, og de kunne sikkert godt tænke sig, at der var demon­stra­tioner som i 70’erne. Sørge­marchen tager udgangspunkt fra råd­hus­plad­sen, og det der lign­er ca. 200 er mødt op, for at delt­age. Fra Chris­tians­borg er Karsten Hønge(SF), Finn Sørensen(Enhedsl.) og Torsten Gejl(Alt.) at finde blandt delt­agerne, alle tre er de repræsen­tan­ter for Chris­tians­borgs mest vokale mod­standere af kon­tan­thjælp­sloftet. Claus Jans­son fra “Bekæmp Fat­tig­dom Nu”, spark­er cer­e­monien i gang med en kort tale, og en opfor­dring til 1 min­uts omtanke. I tal­en lyder det bl. a. “Den abso­lut lavest tænke­lige fællesnævn­er for empati, må være når vok­sne men­nesker med poli­tisk ind­fly­delse udfærdi­ger, gen­nem­før­er, sank­tioner­er eller legit­imer­er stat­slige over­greb på børn.” og med det tænker han nok på de 7.000 børn yderligere, der ryger ned under den afskaffede fat­tig­doms­grænse, og på de 34.500 børn i alt, der berøres af det her.

Fakta:


Ali bali, ali bali bi luk nu dine øjne i.
Vi går aldrig mere for­bi det store stygge Storke­spring­vand.
Al den pæn­hed er som klo­ro­form
ked­somhe­den er enorm men protesten ender som en storm, i det store stygge Storke­spring­vand
— Storke­spring­van­det – Tekst: Thøger Ole­sen – Musik: Cæsar

Der er ikke mange skilte, fak­tisk får jeg kun øje på et stort “Å” i grøn over­stør­relse. Alter­na­tivet er da i hvert fald til stede. Sørge­to­get sæt­ter i gang, og et par hun­drede men­nesker styr­er ned af strøget. Jeg tvivler lidt på effek­ten, for efter­som folk går i stil­hed for at markere at der sørges, og efter­som der næsten ingen skilte er i demon­stra­tio­nen, er det fak­tisk ikke til at vide, hvad der egentligt foregår, hvis man alt­så ikke lige ved det. Nogle går rundt med fly­ers, og få inter­esserede tager imod. Da pro­ces­sio­nen når ned til storke­spring­van­det, tager sørge­to­get en tur tre gange rundt om det. Her er mangt en protest foregået førhen, da den slags var i højere kurs, og man afsyn­ger passende nogle vers fra Cæsars ikoniske “Storke­spring­van­det” fra 1966:

Efter tre gange om spring­van­det, drager opto­get atter op ad strøget og tilbage til Råd­hus­plad­sen, og dermed er arrange­mentet, lidt over­rask­ende for under­teg­nede, afs­lut­tet.

Torsten Gejl(Å): Man sparer sammen til topskattelettelser

I dag har jeg min mobil­tele­fon med, så nu skal der høstes lidt reak­tion­er. Jeg styr­er over mod det grønne Å, jeg vil gerne høre hvad Alter­na­tivet har at sige om loftet, for jeg synes ikke jeg har bemær­ket dem i debat­ten (det skal vise sig at det skyldes egen uop­mærk­somhed). Under Å’et find­er Torsten Gejl, beskæftigelsesor­d­før­er for Alter­na­tivet, og det står hur­tigt klart, at de er meget aktive i forb. med loftet.

KH‐loftet er en demokratisk bombe”

Jeg har været med til 10 sam­råd, 3 marathon‐forhandlinger i folketinget, en fore­spørgsels­de­bat og en høring, og har skrevet rigtigt meget om det.” svar­er Torsten, da jeg forhold­er ham, at jeg ikke “har hørt meget til Alter­na­tivet?” og jeg und­skylder pænt min uvi­den­hed, og tænker lidt over, om mon ikke jeg skal hjem og jus­tere medie‐vaner. Det skal jeg fak­tisk. Torsten kalder kh‐loftet for “en bureaukratisk bombe”, for der er givet alt for kort tid til at gen­nem­føre loftet, og det læg­ger et kæm­pepres på de offentlige for­valt­ninger. Det har bl. a. resul­teret i 43.000 breve med fejl, og der er også fejl i de breve der blev sendt ud i anden omgang. Selve ind­hold­et af kon­tan­thjælp­sloftet har Torsten Geil heller ikke meget til overs for:

Man sæt­ter tusin­der og tusin­der af men­nesker ned i kh for at få 600 årsværk i job. Dvs. du jager mange og mange men­nesker rundt efter jobs der ikke find­es … Det er en ekstrem smålig fællesnævn­er at basere en fortælling på

Man sæt­ter tusin­der og tusin­der af men­nesker ned i kh for at få 600 årsværk i job. Dvs. du jager mange og mange men­nesker rundt efter jobs der ikke find­es. Utroligt mange af de men­nesker er også syge og udsat­te, har sociale, fysiske eller psykiske prob­le­mer. De har ikke en jordisk chance for at tage det job som alt­så ikke find­es”. “Jamen, hvor­for gør man det?” ind­sky­der Deres udsendte, snedigt, snar­rådigt og på Deres veg­ne, og Torsten fort­sæt­ter: “Det er jo mod­sæt­nings­fyldt, men det er selvføl­gelig for at skjule noget andet, at man spar­er sam­men til top­skat­telet­telser, og at man ved at min­i­mum­sløn­ningerne føl­ger over­førslerne nedad. Man spred­er en enorm ube­hagelig fortælling om, at bare der er nogen der har det rin­gere end dig, så er det i orden. Det kan godt være du har en lav løn, men dem på kh, har det værre. Den tror jeg dog ikke danskerne bider på, jeg har set under­søgelser der vis­er at folk tror på, at folk gerne vil arbe­jde. Det er en ekstrem smålig fællesnævn­er at basere en fortælling på” svar­er Torsten Gejl.

Ulrik Kohl (Ø): Neergaard vrøvler

Tragisk at høre beskæftigelsesmin­is­teren sige at man “bare” kan hen­vende sig i job­cen­trene

Ja, læseren må til­give dette formelige mikro­fon­holderi, men pas­sagen over­lever ver­ba­timt, for­di den ret kon­cen­tr­eret, udtrykker de hold­ninger man møder, både blandt delt­agerne i dagens sørge­march, og mød­edelt­agerne i går, hvo­raf en stor del naturligvis er de samme. Ulrik Kohl, beskæftigelsesordfører/byrådsmedlem for Enhed­slis­ten, Køben­havn, er i store træk enig med kol­le­gaen fra Alter­na­tivet, og til­fø­jer om 225‐timers reglen: “Det er jo tragisk at høre Neer­gaard sige, at man bare kan hen­vende sig i job­cen­trene. Som medlem af et kom­munalt beskæftigelsesud­valg, ved jeg, at det bare ikke er sådan det foregår, og især ikke for den gruppe men­nesker, som det her ram­mer”.

Fakta:
75% af de, der mod­tager kon­tan­thjælp, kan ikke tage et arbe­jde
Kilde: Beskæftigelsesmin­is­teri­et, dr.dk

Linda, folkeskolelærer, er bekymret

… men i dag var der dårlig stemn­ing

Mæng­den, eller måske ret­tere, flokken, er i opløs­ning. På en bænk find­er jeg Lin­da Vil­lad­sen, med­starter af “Næste­hjælperne”. Lin­da er lidt bekym­ret. Hun har været med til at dele fly­ers ud, og det har ellers været hyggeligt, de andre gange hun har prøvet det, men i dag var der en dårlig stemn­ing.

Fat­tig­dom, ha! De går jo og flash­er deres iPhones

Folk var vrede,” fortæller Lin­da “én var end­da så vred, at hun pegede og vrissede ‘Ha – fat­tig­dom – de går jo og flash­er deres iPhones’ ”. Det samme som blev sagt om fly­gt­ninge. Lin­da er bekym­ret for, om det kan være et udtryk for øget split­telse i befolknin­gen. En anden flyer‐uddeler havde også en grim oplevelse.“et par unge mænd i slips og skjorte, havde afvist fly­eren og sagt ‘Nej tak, I er grimme og I larmer, fuck af med jer”.

Stærk kronik: Når de stærke trækker offerkortet

Lin­da Vil­lad­sen, med­s­tifter af ‘Næste­hjælperne’: Når en syg efter en peri­ode med hån og ydmygelser skriv­er: »gid du selv faldt ned fra et stil­lads« trækker pro­fes­sionelle offer­ko­rtet med det samme.

Vi havde dog et kollega‐sammenhold, et arbe­jds­fæl­lesskab og fag­foreninger til at støtte os, kon­tan­thjælpsmod­tageren har ingen

Jeg er selv folkeskolelær­er” siger Lin­da “og jeg kan huske hvor­dan det var, at blive svinet til i medierne. Jeg kunne over­hovedet ikke genk­ende mediernes billede af, hverken mig som lær­er, eller den virke­lighed jeg er en del af. Men den gang havde vi dog et kollega‐sammenhold, et arbe­jds­fæl­lesskab og fag­foreninger til at støtte os, kon­tan­thjælpsmod­tageren har ingen. Der er ingen, der siger ‘Det er også ure­t­færdigt, det kig­ger vi lige på’, men det er det samme som de udsættes for” og under­streger dermed også behovet for sam­menslut­ninger af folk, der vil hjælpe hinan­den. Sam­menslut­ninger som f.eks. “Næste­hjælperne”, som hun selv har været med til at starte.

Kim har slidt og slæbt hele livet, men kommunen svigter

På plad­sen, foran hov­edindgan­gen til råd­huset, står en gemytligt udseende Herre med et skilt. Tek­sten på skil­tet er for nærværende und­slup­pet de huskede fak­tas land, men skil­te­holderen hed­der Kim Mad­sen, og ham husker jeg fra mødet i går. På T‐shirtens mave står navnet på den facebook‐gruppe Kim har startet, og som i dag har over 3.000 medlem­mer: “Job­cen­trenes ofre”. Jeg spørg­er Kim hvad han synes om dagen og Kim er god til at fortælle:

Jeg er da glad for at der var nogen der mødte op, men jeg er ikke helt til­freds med frem­mødet, jeg sky­der på at der var 130. Taget i betragt­ning af hvor alvorligt prob­lemet er, så er jeg lidt skuf­fet, men jeg håber at der kom­mer mange flere i mor­gen til velfærd­sal­lian­cen

Jeg har selv svær slidgigt i nakke og ryg, og alligev­el er jeg på kh – min lægeerk­læring siger at jeg har en sta­tionær, varig og uhel­bre­delig diag­nose. Da job­cen­teret fandt ud af at de ikke ku’ gøre mere for mig, jeg havde været ude hos en under­leverandør til noget arbe­jd­sprøvn­ing som viste at min arbe­jd­sevne var lig nul, så blev jeg ind­kaldt til møde i job­cen­teret sam­men med kom­munens under­leverandør, Inci­ta, og min sags­be­han­dler og så sad de og sagde ‘ja, vi ka’ sgu ikke gøre mere for dig, alle mulighed­er er afprøvet, men du er for syg til at få flek­sjob, og så skal vi jo finde på hvad der skal ske med dig, og så ville de ind­kalde mig til møde inden for en tre ugers tid – det blev jeg så. Så erk­lærede de plud­selig at jeg var rask, og hen­viste mig til et andet job­cen­ter. Jaja – nu er lige præ­cis job­cen­ter Balder­s­gade på nør­re­bro jo kendt som et af de værste, som har gjort brug af lægekon­sulen­ter der ikke var specielt pop­ulære i forve­jen. Bl. a. en som har udtalt at han har udskrevet attester på borg­ere som han ikke engang har mødt. Han har heller ikke mødt mig, han men­er bare godt at jeg kan arbe­jde.

Jeg gik med avis­er fra jeg var 7. Da jeg var 10 var det kul, koks, brænde og petro­le­um på Fred­eriks­berg, op ad køkken­trap­perne, men jeg var en stor stærk teenag­er, så jeg tænk­te ikke på det. Jeg er født i ’59, så det var jo i halvf­jerd­serne. Om som­meren når der så ikke var noget at lave med brænd­sel, så arbe­jd­ede jeg hos den lokale slagter, hvor jeg var bydreng. Jeg endte naturligvis i slagter­lære, men jeg måtte holde op et halvt års tid før lære­ti­den var over­stået, for så ku’ min ryg ikke mere. Det var garan­teret gigten der meldte sig allerede den­gang, men man blev jo ikke under­søgt på samme måde som man gør i dag. Ellers har jeg kørt som chauf­før, haft fir­ma som vogn­mand og et fly­t­te­fir­ma og sådan nogle ting. Det med skrive­bor­det det var ikke lige mig.

Det er måske ærg­erligt at der ikke er flere til demoen, men jeg er ikke skuf­fet og jeg mis­ter ikke kampge­jst. Vi skal nok få rykket folk sam­men, det tror jeg på. Når først de find­er ud af hvor lidt penge de har på kon­toen her efter d. 1. så skal de nok komme ud på gaderne.

Der er noget ukueligt over flere af delt­agerne, ikke mindst som her, Kim Mad­sen, men det er vist også det, der skal til, hvis de skal have held mod en rimelig stor Christiansborg‐konsensus, bestående af V, DF, LA og K. og en befolkn­ing, der angiveligt synes at de bare skal se at få let­tet røven.

Læs også de andre afs­nit i serien

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kon­tan­thjælp­sre­for­men ind­ført. Sti­gende ulighed og flere fat­tige er åben­bart det lan­det har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, ful­gte kam­p­en den gang, for et år siden

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artik­ler: Første dag – krisemøde for reform­ramte på råd­huset.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 3

Tors­dag d. 15. sep­tem­ber, 2016. Dag 3: Velfærds‐alliancens store demon­stra­tion på Råd­hus­plad­sen. Solen bager atter i dag, så det er tred­je dag i kam­p­en for…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.