Sprog skaber virkeligheder

0
1319

Venstrefløjen åd “Nødvendighedens politik“og blev højreorienteret

For­fra: Man sæt­ter sig ned og beg­y­n­der helt for­fra. Hvad men­er vi, hvilke hold­ninger har vi grundlæggende, og hvor­dan kan vi udtrykke dem i ord, som kom­mer fra vores egne værdier?

En uden­land­sk retorik­er gæs­te­un­derviste i Dan­mark for et par år siden og var i den forbindelse på besøg i Dead­line. Hen­des hov­ed­bud­skab var, at hele det poli­tiske spek­trum er blevet fanget ind af det neolib­erale sprog. Den der får lov at navn­give noget, har også angivet kamp­plad­sen. Det er en af grun­dene til, at ven­stre­flø­jen lang­somt er blevet mere højre­ori­en­teret. Når man debat­ter­er på de andres sprog­bane, så kom­mer man uvilkårligt til at forholde sig præ­cis til deres dag­sor­den. Og lang­somt fly­ttes ens egne hold­ninger, for­di man kun forhold­er sig til de andres.
Løs­nin­gen er, at man sæt­ter sig ned og beg­y­n­der helt for­fra. Hvad men­er vi, hvilke hold­ninger har vi grundlæggende, og hvor­dan kan vi udtrykke dem i ord, som kom­mer fra vores egne værdier?

Talebobler med nye ord som overklassebyrde og grådighedsgrænse

Nødvendighedens unødvendige politik

Nød­vendighe­dens poli­tik” er for mig det ulti­ma­tive eksem­pel på, at ven­stre­flø­jen sov i timen, lod sig besnære til at tro, at der vit­terligt kun var en måde at organ­is­ere økonomien på og glemte/holdt op med at tro deres egne værdier. Neolib­er­al­is­tisk økonomisk tænkn­ing kom i 20 år tilt­a­gende til at stå for den eneste mulige måde at tænke økono­mi på. Og det på trods af dens fejl­slagne lev­er­ing af de lovede resul­tater. Højre­flø­jen fik med det udtryk cementeret en opfat­telse af, at økono­mi er en eksakt viden­skab som fysik. Genialt udtryk – og skræm­mende hvad det afst­ed­kom. Socialdemokrati­et og SF var med ombord i sid­ste regering, og de åd det op råt! Tænk, hvis de i stedet havde sat sig ned med nogle kri­tiske økonomer og talt om, hvor­dan man i prak­sis kunne gen­nem­føre og for­mulere deres egne økonomiske værdier for sam­fun­det. Så meget ville have været anderledes.

Nøjsomhedsillusionen

” … som følge af chok­ket fra den sene­ste finan­skrise der med­førte en eks­plo­siv stig­ning i offent­lig gæld, har det meste af Europa i de sene­ste fire år søgt en udvej i nøjsom­heds­po­li­tik­ken. Resul­ta­terne af dette eks­pe­ri­ment er enty­dige: Nøjsom­hed vir­ker ikke.” Mark Blyth, Pro­fes­sor i Inter­na­tion­al poli­tisk økono­mi ved Brown Uni­ver­si­ty, USA

En flygtning er barn, bror, søster, mor eller far

Et ord som “fly­gt­ningestrøm” fx er også blevet bredt accepteret, men ser man nærmere på det, så har det hold­ning. Fly­gt­ninge bliv­er gjort til en stor uiden­ti­fi­cer­bar fly­dende masse. En strøm er et natur­fænomen, en væske eller luft, der bevæger sig af sted i en gli­dende bevægelse med en vis fart. Når der er men­nesker involveret, læg­ger det i udtrykket, at men­neskene føl­ger uaf­brudt efter hinan­den. Der er alt­så her fokus på den fre­mad­skri­dende bevægelse og på, at det vil fort­sætte uaf­brudt.
Udtrykket “fly­gt­ningestrøm” skaber alt­så hos borg­erne og poli­tikkerne en opfat­telse af, at en ustop­pelig, stadigt større masse fly­der ud over Europa.
Fly­gt­nin­gene er ikke læn­gere indi­vider, der fly­gter fra noget; men en sam­let masse hvis natur det er at blive ved at bevæge sig fre­mad og som der ikke er nogen ende på. Hvis alt­så ikke strøm­men stoppes. Hvis ikke man går i selv­forsvar. Der bliv­er udelukkende fokus på der, hvor fly­gt­nin­gene kom­mer til – ikke hvad de kom­mer fra. Og da nu fly­gt­nin­gene ikke læn­gere er enkeltin­di­vider, men en strøm, så kan man uden moralske kvaler beslutte, at man må lukke for den strøm, der ellers vil fly­de ure­gerligt og endeløst.

Nonsensudsagnet, som alle er enige i

En anden for­mu­ler­ing som at “man har pligt til…” at stå til rådighed for arbe­jds­markedet, indik­er­er, at man ikke ville stå til rådighed for arbe­jds­markedet uden denne pligt; alt­så at man er en snyl­ter. Og den for­mu­ler­ing har de fleste poli­tikere – og borg­ere – taget til sig som udgangspunkt for synet på arbe­jd­sløse.
Det samme gælder udsag­net om, at “det skal kunne betale sig at gå på arbe­jde”. Det er i virke­lighe­den et udsagn, der ikke kan bestå non­sen­stesten, for ingen er vist uenige i det, og det har altid kun­net betale sig økonomisk at arbe­jde i Dan­mark. Men med den for­mu­ler­ing får man udsagt, at det ikke kan betale sig at gå på arbe­jde. Man får skabt et prob­lem, som man så kan sige, at man er nødt til at løse – her ved at ned­sætte alle ydelser til de fat­tig­ste i lan­det. Ven­stre­ori­en­terede får sim­pelthen ikke skabt et mod­sprog, der er fun­deret i egne værdier og ligeså fæn­gende, som højre­flø­jens, og der­for mis­ter de ide­ol­o­gisk fod­fæste og den poli­tiske dag­sor­den igen og igen og igen.

Vi må have fokus på, hvor­dan ordene, sprog­et, retorikken bliv­er brugt, og hvor­dan vores værdier kan udtrykkes, for nu skal

VIRKELIGHEDEN FORME SPROGET!

Folketingspartiernes principprogrammer som ordskyer

‘Varm luft som ord­sky­er’ fristes man til at und­lade nævne at man da aldrig kunne finde på at skrive om så alvorligt ned­fæld­ede ord…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.