Artiklen er skrevet på tysk af Jens Berger, og oversat af mig
origi­nalen kan læses her:
http://www.taz.de/Debatte-Finanzkrise/!101198/

Som en anden væltet kana­ri­e­fugl i en nygravet tunnel i det finan­si­elle systems guld­mine, burde Island, krisens første offer, have tjen som en advarsel. Et tidligt, men umisken­de­ligt varsel af en dødsens­giftig atmosfære.

Høje renter lokkede inter­na­tio­nale banke, fonde og småin­ve­storer til der til gengæld i årevis pumpede milli­arder ind i den 300.000 sjæles store ø’s stærkt dere­gu­le­rede bank­sy­stem. Aftenen før knækket havde de tre største banker i Island en samlet balance på ni gange Islands samlede økono­miske formåen.

Men Islands forret­nings­model der gik på kort­sigtet refi­nan­si­e­ring af lang­va­rige kreditter, bristede da krisen ramte. I efter­året 2008 burde den islandske kana­ri­e­fugl egentlig have lidt kvæl­nings­døden i hørmen fra giftige værdi­pa­pirer, og dog reddede den livet på højst utra­di­tionel facon og kvidrer den dag i dag muntert videre. Island lod sine banker gå konkurs, undlod at lave nedskæ­ringer og reddede sine borgere.

Og se så en gang; det der i tyske ører klinger som det rene kætteri, har virket over hele linjen. Efter få dage påskøn­nede den Internationale Valutafond (IVF) Islands ”over­ra­skende” succes, og erklæ­rede af det Islandske krise­pro­gram var et forbil­lede for andre stater under inter­na­tio­nale hjæl­pe­pro­grammer. Island har ikke over­draget ansvaret for bankernes tab til skat­tey­derne, og kan således bevare velfærds­sy­stemet og afværge faren for massearbejdsløshed.

Sæt kreativiteten fri!

Det kan med andre ord være værd at se nærmere på den Islandske krise­hånd­te­ring. Banksystemets sammen­brud satte en utra­di­tionel krea­ti­vitet i gang. Andre steder i verden får ledende bank­ma­na­gers gyldne hånd­tryk i million-klassen, men på Island fik de en arrestordre!

Man opret­tede ikke nye ”dårlige banker” men derimod ”gode banker” og over­førte alle sunde forret­ninger til disse nye natio­na­li­se­rede banker, der uden gnid­ninger overtog de egent­lige kerne­bank­for­ret­ninger. De tvivls­omme nye finanspro­dukter og uden­landske forret­ninger, inklu­sive den horrible gæld, blev hos de gamle banker, som rege­ringen overlod til sig selv natu­rens gang, de kollap­sede ganske få dage efter.

Mens Islands skat­tey­dere således slap rela­tivt billigt fra affæren, så det ander­ledes ud for de inter­na­tio­nale banker og smås­pa­rere der havde ladet sig blænde af de urea­li­stiske rente­satser. De måtte afskrive lånene som tab – ærger­ligt, men sådan er kapi­ta­lismen nu engang, højere rente betyder højere risiko.

Konjunkturen styrket

Islands ukon­ven­tio­nelle løsning på bank­krisen var dog ikke uden omkost­ninger. For at kunne kapi­ta­li­sere de nye stats­banker og løfte de realø­ko­no­miske omkost­ninger ved krisen, blev staten nødt til at optage kreditter hos IVF. Og her begynder anden del af det islandske vidunder. Hvor andre kredit­ta­gere nådes­løst blev dømt til dere­gu­le­ring, neoli­be­rale reformer og nedskæ­ringer i det offent­lige hushold­nings­budget, klarede Washington Organisationens(?) islæn­dinge at rejse tilslut­ning til et krise­pro­gram der på stort set alle punkter var uopdaget land og som talte IVFs tradi­tio­nelle politik midt imod.

I stedet for at sanere økono­mien gennem såkaldte spare­for­an­stalt­ninger, valgte rege­ringen i Reykjavik at satse på målret­tede programmer med konjuk­tur­for­stærk­ning for øje. De hushold­ninger der nu pga. subprime-lån krisen var over­for­gæl­dede nød f.eks. godt af ‘Delskyldnerbekendtgørelsen'(?), andre kunne håbe på anden hjælp fra staten. Således lykkedes det at forhindre den masse­in­sol­vens som konjuk­turen ellers formodent­ligt havde afstedkommet.

Men også på andre områder end gældspro­ble­ma­tikken gik Island nye veje, idet man gennem skat­te­for­hø­jelser ikke lod norma­lind­kom­sterne men snarere de velha­vende give den årelad­ning der skulle til. Således afvær­gede man nedskæ­ringer på soci­a­l­om­rådet, og stabi­li­se­rede efter­spørgslen på indlandske varer.

Disse foran­stalt­ninger må siges at have været over­or­dentlig succes­fulde. I krisens efter­slæb steg arbejds­løs­heden til næsten 10%, den er nu på kun 4,8%. Og hvor Islands økonomi i kata­stro­fe­året 2009 skrum­pede med 6,7%, vokser den iflg. prog­noser i år med mere end 2%. OECD regner med at den Islandske stats­hus­hold­ning igen er harmonisk og i balance med udgangen af inde­væ­rende år. En situ­a­tion langt de fleste medlemmer af EU kun kan drømme om.

Island gør alt rigtigt

Efter at have tilba­ge­be­talt langt broder­parten af den bila­te­rale hjælp fra Skandinavien og Polen, over­drog den Islandske rege­ring i juni i år 500 milli­oner US-dollars (knapt 400 mill euro) til Washington, og betalte dermed før tid en fjer­dedel af sin IVF kredit tilbage.

Dette lyder måske ikke vold­somt impo­ne­rende i eurokri­se­vante øren, regner man summerne op til til det uligt meget større tyske niveau, lander man på intet mindre end 133 mia. dollars (ca. 106 mia. euro). Island har alle­rede, og med succes, to gange kunne udbyde nye lang­fri­stede stat­slån på markedet, og er igen ophøjet til en ”inve­st­ment grade” kredit­vur­de­ring hos de inter­na­tio­nale kredi­trat­in­ga­gen­turer samtidig med at Island er i stand til at tilba­ge­be­tale store dele af sin krisegæld

Man kan dog ikke bare uden videre over­føre den islandske model til andre lande. Men Islands svar på krisen viser at mantraet om de system­nød­ven­dige banker ikke er hold­bart. Island har bevist, at en stat i krise kan redde sig både sig selv og sit velfærds­sy­stem gennem gælds­fi­nan­si­eret styr­kelse af konjunkturen.

Den i Tyskland så elskede ”sparek­nivs­model” hører til på de mislyk­kede ideo­lo­giers mødding. En stat der redder borgere og ikke banker, gør det rigtige. Den lektie må ikke overses i Europa.

Min bemærk­ning: Arbejdsløsheden på Island er i skri­vende stund på ca. 4-5%, i Grækenland er den på ca. 25%

—-

Om denne over­sæt­telse: Den tyske artikel inde­holder en god del økono­miske termer som jeg har oversat efter bedste evne, men altså ikke nødven­digvis korrekt. Desuden er jeg ikke specielt tysk­kyndig, og har måske forvan­sket lidt hist og pist af ren inkom­pe­tence … check den tyske original, Vorbild Island,  hvis præci­sion er vigtig

—-

https://www.facebook.com/note.php?saved&&note_id=10151151573003631

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here