Introduktion

Vi hør­er ofte argu­mentet: Der er arbe­jd­spladser nok, der er tonsvis af østar­be­jdere, danskerne gider bare ikke at arbe­jde. Et argu­ment der lyder kækt og fint og sikke en herlig nem løs­ning ikke sandt? Prob­lemet er naturligvis at denne “løs­ning” ikke har gang på jord i virke­lighe­dens ver­den. Denne artikel beskæftiger sig med og forsøger at give svar på, føl­gende spørgsmål

  1. Hvor­for importer­er arbe­jds­giverne arbe­jd­skraft mens arbe­jd­sløshe­den stiger?

  2. Hvor­dan påvirk­er den importerede arbe­jd­skraft arbe­jd­sløshe­den?

  3. Hvad bety­der importen af arbe­jd­skraft for inte­gra­tion af fly­gt­ninge?

  4. Hvor­dan påvirkes vores real­løn af arbe­jd­skraftim­porten?

  5. Hvor­dan påvirkes vores arbe­jdsvilkår?

  6. Hvilke kon­sekvenser har importen af arbe­jd­skraft for den sam­lede økono­mi?

  7. Hvor­dan påvirkes leve­s­tandar­d­en for de fat­tig­ste danskere?

  8. Hvad er den poli­tiske bag­grund for udviklin­gen mod stadigt sti­gende import af arbe­jd­skraft?

  9. Den sti­gende konkur­rence om stadigt færre ufaglærte jobs mellem de fat­tig­ste grup­per i sam­fun­det.

Hvis du er ivrig efter at få hur­tigt svar på disse væsentlige spørgsmål, så kan du hoppe direk­te til sam­men­fat­nin­gen her.

NB: Langt hov­ed­parten af den importerede arbe­jd­skraft kom­mer fra østeuropa.Det er ikke hen­sigten med denne artikel, at gøre østar­be­jderne til syn­de­bukke. Østar­be­jderen er pres­set der­hjemme af nøjagtig de samme kræfter som press­er os her. Hen­sigten er nøgternt at ridse en række kon­sekvenser op af de sen­este tolv års sti­gende konkur­rence på det danske arbe­jds­marked, affødt af arbe­jds­givernes over­drevne import af østeu­ropæiske arbe­jdere efter EUs åbn­ing for arbe­jd­skraft fra øst i 2004.

Baggrund – Østaftalen

I 2003 – 2004 ved­tog folketinget Østaftal­en i forbindelse med EUs udvidelse mod øst. Aftal­en gav østar­be­jdere adgang til det danske arbe­jds­marked på en række betingelser. Fx skulle de i beg­y­n­delsen søge om arbe­jd­stil­ladelse. Siden hen blev loven rev­ideret, således at det blev stadig nem­mere særligt for overenskomst­dækkede virk­somhed­er, at importere uden­land­sk arbe­jd­skraft. Og i foråret 2009 ophørte aftal­en helt, sådan at arbe­jdere fra de østeu­ropæiske lande i EU fik fri adgang.

Konkur­ren­cen om de danske arbe­jd­spladser og pres­set på danske arbejds‐ og lønvilkår er der­for øget ganske betragteligt af to omgange: Da østaftal­en blev ind­ført og igen, da den blev afskaf­fet.

Arbejdsmarkedet som ’Det vilde Østen’

Med Østaftal­ens ophør, fik danske virk­somhed­er i prin­cip­pet lov til, at ansætte et ube­grænset antal østar­be­jdere til lige så lidt i løn, som de kunne slippe afst­ed med. Det skyldes, at vi ikke har mind­steløn ophævet til lov i Dan­mark, men blot mind­steløn der hvor overen­skom­sten dækker. Alt­så hvor arbe­jds­gi­vere og arbe­jd­stagere er organ­is­eret og enige om løn og arbe­jdsvilkår. Den uor­gan­is­eret del af arbe­jds­markedet, er som det ”Vilde Østen”, bort­set fra, at stør­relsen på de sociale ydelser, i til­fælde af arbe­jd­sløshed, reelt udgør en uof­fi­ciel mind­steløn, en nedre grænse, for hvad de fleste danskere vil arbe­jde for. Men mange østeu­ropæere kan ikke få sådanne ydelser og vil der­for gerne arbe­jde bil­ligere og under rin­gere kår. Således bliv­er bun­den af arbe­jds­markedet skub­bet nedad ind­kom­st­sti­gen, og besat af fattigt‐arbejdende (social‐dumping) østeu­ropæere, endog sam­tidigt med at arbe­jd­sløshe­den er steget.

Politikernes lille ”hemmelighed”

Den sit­u­a­tion er der meget forskel­lige poli­tiske hold­ninger til. Nogle men­er at de sociale ydelse skal ned, så det også kan ”betale” sig for danskere, at arbe­jde til en meget lav løn. Andre men­er ikke at ydelserne skal ned, men at de laveste løn­ninger der­i­mod skal op, for­di folk med en så lille arbe­jdsind­komst reelt knok­ler blot for at kunne over­leve i fat­tig­dom. Endelig pass­er det måske i alt ”hem­me­lighed” nogen poli­tikere, og de inter­ess­er de repræsen­ter­er, ganske fint med en hvis por­tion bil­lig uden­land­sk arbe­jd­skraft. Dels for­di de press­er løn­nen, og dermed øger prof­itten / lønkonkur­renceev­nen. Dels for­di nogle virk­somhed­er kan opretholde en pro­duk­tion i Dan­mark, som måske ellers ville stå for fald. Og endelig for­di en pæn andel af østeu­ropæerne fak­tisk bor og betaler skat i Dan­mark, uden at stat­en omvendt har haft udgifterne til børnepas­ning, uddan­nelse mv. Fra det snævre per­spek­tiv kan østeu­ropæisk pres på løn og arbe­jdsvilkår jo frem­stå som en fin nation­aløkonomisk for­ret­ning. Men det er en alde­les mis­visende frem­still­ing, i alt fald i det omfang arbe­jd­sløse danskere holdes uden­for arbe­jds­markedet og med alle de udgifter, der føl­ger med det.

Frygten bliver til virkelighed

I forbindelse med udvidelsen mod Øst i 2004 var mange, særligt de faglige organ­i­sa­tion­er, bange for udsigten til bil­lige konkur­rence. Den frygt afviste partierne bag; Ven­stre, Kon­ser­v­a­tive, Socialdemokrati­et, Radikale, Kris­ten­demokrater­ne og SF, blankt. Anders Fogh udtalte fx:

Erfaringer fra tidligere EU‐udvidelser vis­er, at der slet ikke kom­mer en mas­siv tilstrømn­ing af arbe­jd­skraft, som man har forsøgt at skræmme befolknin­gen med gen­tagne gange.

Anders Fogh citeret i: “Poli­tik­erne lukkede øjnene for advarsler”

Og partierne kunne begrunde deres opti­misme ved hen­vis­ning til bele­jlige EU‐kommissionsrapporter, som forud­så, at blot 50.000 østeu­ropæere ville tage jobs i Dan­mark indtil 2030. Men, sur­prise, allerede i dag er her mere end 119.000,. Og alt­så flere end det fak­tiske antal brut­toledi­ge danskere i august 2016 (brut­toledi­ge er antallet af arbe­jds­markedsparate og aktiverede kontanthjælps‐ og dagpenge‐modtagere).

Således viste den oprindelige frygt sig mere end begrun­det et tiår senere. Når frygten ikke gav anled­ning til særlig meget poli­tisk bal­lade tidligere, skyldes det selvføl­gelig nullernes sam­tidi­ge støt sti­gende højkon­junk­tur, som kul­minerede og næsten fjernede arbe­jd­sløshe­den i tiden op til Østaftal­ens ophør i foråret 2009. Alt­så før den ny kris­es alvor var erk­endt. Med krisen og den sti­gende arbe­jd­sløshed, blev importen af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft plud­selig ganske prob­lema­tisk.

Beskæftigelse og flaskehalse

Det er ikke umid­del­bart en mulighed, og heller ikke nød­vendigvis en fordel, at for­byde østeu­ropæisk arbe­jd­skraft. Dels er vi under­lagt EUs aftale om arbe­jd­skraftens fri bevæge­lighed, dels er den reelle danske arbe­jd­sløshed kun ca halvt så stor, for­di en del af de arbe­jd­sløse så og sige er i kortvarig tran­sit mellem jobs på et dynamisk arbe­jds­marked. Man antager således ”fuld beskæftigelse” ved en arbe­jd­sløshed­spro­cent på ca 2 svarende til omtrent 60.000 arbe­jd­sløse. Der ville med andre ord værre en stor man­gel på arbe­jd­skraft (119.000 – 60.000 = 59.000), og føl­gelig tab af pro­duk­tion, vækst og skat­teprovenu, hvis her ingen østeu­ropæere var.

Hvor arbejder de?

Cir­ka 80% af østeu­ropæerne arbe­jder inden­for føl­gende fem sek­tor­er:

  1. Rengøring

  2. Land­brug, Skovbrug og Fiskeri,

  3. Bygge og Anlæg

  4. Indus­tri

  5. Hotel og restau­ran­ter.

Illustration af fordeling og vækst af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark – kilde: DR.dk:
Illus­tra­tion af fordel­ing og vækst af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft i Dan­mark – kilde: DR.dk:

Som det ses af grafikken oven­for er antallet af østeu­ropæiske arbe­jdere steget vold­som siden krisen alt i mens arbe­jd­sløshe­den alt­så også er vok­set. Det indik­er­er, at en del arbe­jds­gi­vere ansæt­ter østeu­ropæere frem for danskere og der igen­nem øger ledighe­den.

Hvorfor ansætte østeuropæere på bekostning af danske arbejdere?

I pressen støder man meget ofte på his­to­ri­er om end­nu en virk­somhed, som ingen ansøgere har til ledi­ge still­inger. Disse his­to­ri­er afs­løres oftest (hvis ikke altid?) som fal­sum­mer, Men i den største reelle under­søgelse af virk­somhed­er (Danske virk­somhed­ers brug af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft”, Søren Kaj Ander­sen og Jonas Felbo‐Kolding, FAOS 2013), som fak­tisk benyt­ter østeu­ropæisk arbe­jd­skraft, angiv­er kun 6 pro­cent som vigtig­ste motiv, at de ikke havde danske ansøgere. Mens 42 pro­cent angiv­er som vigtig­ste motiv, at de ikke havde ”kval­i­fi­ceret” dan­sk arbe­jd­skraft. Men med kval­i­fi­ceret arbe­jd­skraft, menes sjældent faglige kom­pe­tencer, men snarere flek­si­bilitet i rela­tion til arbe­jdsvilkårene:

Dette han­dler tilsyneladende ikke om egentlige faglige kom­pe­tencer, men om at østeu­ropæere bliv­er oplevet som bl.a. ’mere arbe­jdsvil­lige’, har ’min­dre syge­fravær’. Og bliv­er anset for ’mere flek­si­ble i forhold til tilret­telæggelse af arbe­jd­sti­den’.

Arbe­jds­givernes svar bevis­er så og sige rigtighe­den af fag­foreningerne pås­tand om, at arbe­jds­givernes pri­or­i­ter­ing / udnyt­telse af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft skaber et neg­a­tivt pres på de arbe­jdsvilkår, den danske løn­mod­tager / fag­bevægelse har opnået gen­nem tiden. Desu­den vis­er den, at der ER fagligt kval­i­fi­ceret danske ansøgere til jobs, hvor de overen­skom­st­mæs­sigt aftalte arbe­jdsvilkår ikke er til diskus­sion.

Hvad med lønnen?

Under­søgelsen indik­er­er således kraftigt, at det ikke er stør­relsen på de sociale ydelser eller for­di det ikke kan betale sig for danske arbe­jd­sløse at arbe­jde, at mange virk­somhed­er har ansat østar­be­jdere.

Nogle poli­tikere hævder gerne, at hvis man sæt­ter de sociale ydelser ned, så vil fx danske kon­tan­thjælpsmod­tagere få de lavtlønnede jobs i stedet for østeu­ropæerne. Men det stem­mer ikke overens med arbe­jds­givernes primære moti­va­tion, for at hyre østeu­ropæere. For kun 7 pro­cent af virk­somhed­erne i oven­nævnte under­søgelse angiv­er en lavere løn, som deres primære motiv for at fore­trække østeu­ropæisk arbe­jd­skraft (”Danske virk­somhed­ers brug af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft”, Søren Kaj Ander­sen og Jonas Felbo‐Kolding, FAOS 2013). Og fak­tisk tjen­er østeu­ropæere i danske virk­somhed­er gen­nem­snitligt lidt mere i grundløn end overen­skom­sten og således bety­deligt mere end ind­kom­sten på kon­tan­thjælp. Til gengæld er det tvivl­somt om de østeu­ropæiske arbe­jdere får diverse tillæg mv. i samme omfang som de danske kol­leger.

Under­søgelsen indik­er­er således kraftigt, at det ikke er stør­relsen på de sociale ydelser eller for­di det ikke kan betale sig for danske arbe­jd­sløse at arbe­jde, at mange virk­somhed­er har ansat østar­be­jdere.

Det forhold­er sig dog helt anderledes med pri­vate, typisk huse­jeres, kort­varige ”ansæt­telser” af østar­be­jdere til håndværker‐ opgaver mv. Her er løn­nen ofte langt under overen­skomst.

De fattigst arbejdende er blevet fattigere

Selvom gen­nem­snit­sløn­nen for den østeu­ropæiske arbe­jd­skraft i danske virk­somhed­er, som nævnt, er lidt over overen­skomst, så har den sti­gende konkur­rence om arbe­jdet uden tvivl bety­det nedgang i løn og beskæftigelse og føl­gelig leve­s­tandard for fat­tige danskere. Det ram­mer de ufaglærte hårdest, for­di en stor del af østeu­ropæerne netop er i branch­er domineret af ufaglært arbe­jd­skraft (”Danske virk­somhed­ers brug af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft”, Søren Kaj Ander­sen og Jonas Felbo‐Kolding, FAOS 2013). Denne effekt forstærkes i øvrigt af det pres på mind­steløn­nen der opstår, når de sociale ydelser kon­stant for­ringes.

Det forhold, at mange østeu­ropæere arbe­jder ufaglært, bety­der selvføl­gelig, at hvis arbe­jds­giverne importerede færre østar­be­jdere, ville flere danskere selvføl­gelig komme i arbe­jde, for­di det ikke er flaskehals‐kompetencer, der er afgørende. Østar­be­jdernes ind­fly­delse på lønud­viklin­gen er det til gengæld sværere, at sige noget præ­cist om. For der find­es ingen endelig empirisk doku­men­ta­tion. Det er dog indl­y­sende, at real­løn­nen i de rel­e­vante branch­er er noget lavere, end den ellers ville have været. Således udtaler selv en arbe­jds­giver­repræsen­tant, cheføkonom Bo Sand­berg fra Dan­sk Byg­geri:

Der er ingen tvivl om, at tilst­ede­værelsen af østar­be­jdere i Dan­mark selvføl­gelig også har været med til at dis­ci­plinere lønud­viklin­gen.

I arbe­jdspa­piret ”Det danske arbe­jds­marked og EU‐udvidelsen mod øst” når man frem til, at for hver pro­cent indvandre‐andelen stiger, falder løn­nen også 1 pro­cent (”Det danske arbe­jds­marked og EU‐udvidelsen mod øst”, S. 53, Niko­laj Malchow‐Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skak­sen, Gylden­dal 2009). Hvilket over en tiårig peri­ode har med­ført lønnedgang særligt for de lavestko­rtest uddannede, som det fremgår af grafikken neden­for.

beregnet-loenfald-som-faelge-af-indvandring-fra-95-til-05Søjlerne udtrykker forskel­lige under­kat­e­gori­er af uddannelses‐ og arbe­jdsmæs­sig erfar­ing. Kilde: ”Det danske arbe­jds­marked og EU‐udvidelsen mod øst”, S. 53, Niko­laj Malchow‐Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skak­sen, Gylden­dal 2009.

Bereg­ningerne oven­for er ikke baseret på alene på østeu­ropæisk arbe­jd­skraft, men på ind­van­drere generelt. Og da arbe­jds­giverne fore­trækker ØEA, er der grund til at tro, at de udgør en større konkur­rence­fak­tor og dermed press­er løn­nen end­nu mere. Således påpeger norske forskere også, at lønud­viklin­gen helt tilbage fra 70èrne ful­gte den økonomiske udvikling netop indtil 2004, hvor arbejds‐importen fra øst for alvor tager til. Og fra 2004 til 2012 er løn­nen fx reduc­eret med 20% i de Norske Bygge og Service‐fag, skriv­er de. Ten­denser som ifølge lønekspert Jør­gen Stamhus fra Aal­borg Uni­ver­sitet også gør sig gældende i Dan­mark.

I forhold til løn­pres skal man også være opmærk­som på, at udsta­tioneret arbe­jd­skraft, som arbe­jder i Dan­mark via uden­landske fir­maer, sandsyn­ligvis tjen­er bety­deligt min­dre og ofte arbe­jdere under langt rin­gere kår, og føl­gelig er næsten umulig for danske arbe­jdere at konkur­rere med. Denne trussel er primært kendt fra store bygge‐ og anlægspro­jek­ter og udgør alt­så ikke et bredt prob­lem. Som nævnt får de østeu­ropæiske hånd­værkere som huse­jerne gør brug af ofte også en markant lavere løn, som der nok sjældent bliv­er betalt fuld skat af. Desu­den er den løn som oven­nævnte under­søgelser forhold­er sig til, grundløn for samme type arbe­jde. Det er der­for sandsyn­ligt at ind­kom­st­forskellen til danske arbe­jdere stiger yderligere, hvis der også med­tages andre forhold som over­ar­be­jds­be­tal­ing, pen­sion­sopspar­ing osv..

Pres­set fra arbe­jds­givernes import af arbe­jd­skraft fra østeu­ropa har alt­så skub­bet tusind­vis af danske løn­mod­tagere ud i arbe­jd­sløshed, samt skabt en end­nu lavere real­løn / leve­s­tandard end ellers, særligt blandt de dårligst uddannede og fat­tig­ste.

Importen af arbejdskraft mindsker integrationen af flygtninge

I den offentlige debat om fly­gt­ninge og ind­van­drere fra ikke europæiske lande, peger mange poli­tikere og ekspert­er på arbe­jde som den væsentlig­ste kilde til inte­gra­tion. Man har der­for stor fokus på, at presse fly­gt­ninge ud på arbe­jds­markedet via lavere sociale ydelser. Langt min­dre fokus er der på, at den sam­tidi­ge og skær­pede konkur­rence fra Øst ram­mer fly­gt­nin­gene særligt hårdt. Arbe­jds­markeds­forsker Jonas Felbo‐Kolding skriv­er i en artikel til Altinget:

Rel­a­tivt ressources­tærke øst‐ og cen­traleu­ropæere udkonkur­rerer i disse år rel­a­tivt ressources­vage fly­gt­ninge og ind­van­drere i branch­er, hvor de tidligere har kun­net finde arbe­jde.

Den sti­gende import af ØEAar­be­jd­skraft fra østeu­ropa, bety­der alt­så, at færre fly­gt­ninge inte­gr­eres via arbe­jds­markedet med de rel­a­tivt større prob­le­mer og udgifter (fx sociale ydelser), som føl­ger her­af.

Der er i det hele taget en vold­som og sti­gende konkur­rence mellem såkaldt svage grup­per om de ufaglærte jobs. Dels bliv­er der færre jobs, grun­det den tek­nol­o­giske udvikling, dels byder både arbe­jd­sløse, herun­der fly­gt­ninge og ind­van­drere, østar­be­jdere og SU‐modtagere ind på disse jobs. Sættes SUen ned, som regerin­gen har proklameret, øges konkur­ren­cen yderligere og det bliv­er end­nu sværere for de arbe­jd­sløse, at få et ufaglært fuldtid­sar­be­jde eller bare ind­fri 225 timers‐reglen.

Kan det betale sig samfundsøkonomisk?

Næh…

For selvom real­løn­nen for de fat­tigst arbe­j­dende, er end­nu min­dre end den ellers ville have været og lønkonkur­renceev­nen føl­gelig større, skal der også tages højde for, at en øget arbe­jd­sløshed pga konkur­ren­cen fra Øst bety­der øget udgifter til sociale ydelser, aktiverings‐karrusel og sociale og psykiske prob­le­mer. Forhold som min­is­teriernes reg­nemod­eller i øvrigt slet ikke tager højde for. Det bety­der, som vi så, også større prob­le­mer med og udgifter til, inte­gra­tion af fly­gt­ninge, og desu­den falder falder efter­spørgslen, og her igen­nem vækst, beskæftigelse og skat­teprovenu, både for­di real­løn­nen som vist falder og for­di en del af østar­be­jderne selvføl­gelig tager deres tjente penge med hjem. Endelig bety­der det kon­stant store udbud af bil­lig arbe­jd­skraft, ifølge den Norske forsker Roger Bjørn­stad, at virk­somhed­erne invester­er min­dre og pro­duk­tivitet­sud­viklin­gen dæm­pes. Og at netop pro­duk­tivitet­sud­viklin­gen er afgørende for den økonomiske udvikling, er der i alt fald enighed om blandt økonomer. Fak­tisk men­er økonomen Bjørn­stad, at det sti­gende antal østar­be­jdere ikke bare er en ulempe, men en reg­ulær udfor­dring for velfærdsstat­en. Han begrun­der denne iagt­tagelse således:

- Vores velfærdssam­fund er udfor­dret, for­di det blandt andet byg­ger på, at også kor­tud­dannede har en ordentlig løn.
– Når også faglærte og ufaglærte har tjent en høj løn, har det pres­set pro­duk­tiviteten i vejret, og det har givet løft for hele sam­fun­det.
– Men når de ufaglærte og faglærtes løn bliv­er pres­set, udfor­dr­er velfærdsy­delserne inci­ta­mentet til at arbe­jde, for­di de offentlige ydelser bliv­er mere attrak­tive.
– Og sam­tidig falder pro­duk­tiviteten som følge af ind­van­drin­gen, for­di virk­somhed­erne får adgang til bil­ligere arbe­jd­skraft og ikke invester­er i bedre pro­duk­tion.
– Dermed får vi prob­le­mer med at finan­siere vores velfærdssam­fund.

De sam­lede sam­fund­søkonomiske udgifter som følge af omfanget af virk­somhed­ernes import af ØEAøsteu­ropæisk arbe­jd­skraft, er alt­så sandsyn­ligvis langt større end indtægterne. En del af den eventuelt øgede vækst, som følge af en bedre lønkonkur­renceevne via import arbe­jd­skraft, er jo desu­den på bekost­ning af andre danske virk­somhed­er, og slår således ikke pos­i­tivt ud på betal­ings­bal­an­cen og nation­aløkonomien, men press­er til gengæld disse virk­somhed­er til at agere på samme vis.

Konklusioner

a) Hvor­for importer­er arbe­jds­giverne arbe­jd­skraft mens arbe­jd­sløshe­den stiger?

Arbe­jds­giverne synes at fore­trække østeu­ropæisk arbe­jd­skraft for­di østeu­ropæiske arbe­jdere ofte er i en sit­u­a­tion hvor arbe­jds­forhold og -vilkår er under­ordnede, bare der kan tjenes en løn. Andre årsager er eller kan være lavere løn­ningsniveau eller at denne arbe­jd­skraft har kval­i­fika­tion­er der er i man­gel her­hjemme.

b) Hvor­dan påvirk­er den importerede arbe­jd­skraft arbe­jd­sløshe­den?

Mange importerede arbe­jdere er i ufaglærte jobs i DK. Det bety­der, at de fleste arbe­jds­markedsparate arbe­jd­sløse kunne og skulle have taget en del af de pågældende still­inger, hvis de var blevet tilbudt dem på danske løn‐ og arbe­jdsvilkår.

c) Hvad bety­der importen af arbe­jd­skraft for inte­gra­tion af fly­gt­ninge?

For så vidt det er sandt, at arbe­jde er en stærk inte­gra­tions­fak­tor, så hæm­mer den stærkt sti­gende konkur­rence fra importeret arbe­jd­skraft inte­gra­tio­nen, for­di det netop er de selvsamme ufaglærte jobs der kunne gavne inte­gra­tio­nen, der i stedet går til ikke‐herboende arbe­jd­skraft.

d) Hvor­dan påvirkes vores real­løn af arbejdskraft‐importen?

Importen af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft har uden tvivl minds­ket real­løn­sud­viklin­gen for de fat­tig­ste, ganske enkelt for­di jo flere der er om om bud­det (arbe­jdet), desto sværere er det både indi­vidu­elt og for fag­foreningerne at tilkæmpe sig en højere andel af den pro­duc­erede vær­di.

e) Hvor­dan påvirkes vores arbe­jdsvilkår?

Når mange ØEA gerne arbe­jder længe hver dag og sjældent stiller spørgsmål til sikker­hed og over­ar­be­jds­be­tal­ing mv., så press­es danske arbe­jdere til enten at give køb på nogle af de ret­tighed­er vi har opnået århun­dredes arbe­jd­skamp eller finde et andet job, hvis de kan. Arbe­jds­markedet for­ringes således set fra løn­mod­tagernes side.

f) Hvilke kon­sekvenser har importen af arbe­jd­skraft for den sam­lede økono­mi?

Selvom den østeu­ropæiske arbe­jd­skraft bidrager mere til statskassen end de bruger, så har importen af arbe­jd­skraft uden tvivl en neg­a­tiv effekt på økonomien for­di:

  1. Den hold­er mange arbe­jd­sløse uden­for arbe­jds­markedet, hvilket er meget omkost­nings­fuldt.

  2. Den neg­a­tive påvirkn­ing af real­løn­nen bety­der lavere efter­spørgsel.

  3. Mange ØEA tager størst­ede­len af deres løn og dermed for­brug med ud af DK igen.

  4. Den mindsker virk­somhed­ernes moti­va­tion til pro­duk­tivitet­sud­vikling, der som bek­endt er et bærende ele­ment for den økonomiske udvikling.

g) Hvor­dan påvirkes leve­s­tandar­d­en for de fat­tig­ste danskere?

Importen af arbe­jd­skraft har påvir­ket leve­s­tandar­d­en for de fat­tig­ste danskere neg­a­tivt, dels for­di det typisk er dem der bliv­er sorte­per på arbe­jds­markedet, dels for­di det er deres real­løn­sud­vikling som er lavere end ellers.

h) Hvad er den poli­tiske bag­grund for udviklin­gen mod stadigt sti­gende import af arbe­jd­skraft?

Den poli­tiske bag­grund er EU’s udvidelse mod øst kom­bineret med den fri bevæge­lighed for arbe­jd­skraften. Man lavede i nullerne en Østaftale og for­sikrede folk om at mæng­den af importeret arbe­jd­skraft ikke ville blive et prob­lem for danske arbe­jdere – i dag bruges østar­be­jderne som argu­ment for at danskerne ikke vil arbe­jde men fore­trækker arbe­jd­sløshedsy­delser. En absurd pås­tand med tanke på at arbe­jd­sløshe­den i Dan­mark lige før finan­skrisen ikke bare var reko­rd­lav, men fak­tisk var så lav at man havde troet det teknisk umuligt.

i) Hvilke sam­funds­grup­per press­es især af importen af østeu­ropæisk arbe­jd­skraft?

Det gør selvføl­gelig de arbe­jd­sløse. Særligt de ufaglærte og i særde­leshed fly­gt­ninge. Der til kom­mer, at også de stud­erende konkur­rer om mange af de samme jobs. En fak­tor som bliv­er forstær­ket hvis SUen mindskes. Den østeu­ropæiske arbe­jd­skraft bruges til at knæsætte og forstærke Dan­marks foruroli­gende ulighed­sud­vikling, så i virke­lighe­den er det hele sam­fun­det der press­es på sam­men­hængskraft og en pos­i­tiv social udvikling.

Afrundende bemærkning

Da man som nævnt ikke uden videre kan lukke grænsen igen og da vi trods alt har brug for en del importeret arbe­jd­skraft, er det i høj grad op til virk­somhed­erne at udvise hen­syn til sam­fund­søkonomien mv, og deri­gen­nem på længere sigt også dem selv, ved kun, at ansætte østeu­ropæisk arbe­jd­skraft når de reelt ikke kan få dan­sk arbe­jd­skraft til overen­skomst. Man kan imi­dler­tid ikke for­vente en sådan sam­fundsmæs­sig ind­sigt fra erhvervs­livet, der jo oftest har et rimeligt kort­sigtet syn på indt­jen­ing og ”cost/benefit” og som i øvrigt ikke udbred­er det syn til en større sam­men­hæng end deres egne reg­n­sk­aber. Det har også neg­a­tive kon­sekvenser, når mange helt almin­delige huse­jere ansæt­ter østeu­ropæisk arbe­jd­skraft til meget lav (ofte sort) løn.

Desværre er der ingen ini­tia­tiv­er fra poli­tisk hold der synes at adressere de fak­tiske forhold. Det lad­er til at man sim­pelthen kør­er efter den helt enkle logik: Lavere løn­ninger er godt, men glem­mer at stille spørgsmålet – for hvem og for hvad? Og man glem­mer helt at sam­fun­det skal klare sig godt pga. de men­nesker der bor i det – ikke på bekost­ning af dem.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.