Efter­som Økono­mi beskæftiger sig med lev­ende men­nesker i lev­ende sam­fund, har økonomerne ikke helt de samme mulighed­er for at eksper­i­mentere som andre viden­sk­ab­s­folk har. Det er ikke ligetil at afprøve en ny teori på et fun­gerende sam­fund med rigtige men­nesker, for hvad hvis det går galt? Økonomerne er der­for som oftest hen­vist til to andre metoder: Sta­tis­tik og Mod­eller.

Sta­tis­tik giv­er mulighed for at se tilbage

Mod­eller bruges til at simulere frem­tidi­ge udviklinger.

Alt­så – da økonomer ikke har noget lab­o­ra­to­ri­um er de hen­vist til værk­tø­jerne Sta­tis­tik og Mod­eller

En model er ikke virkeligheden.

Dette er ikke en hyggelig scene ved en pøl­sevogn

Et kort over en lands­del er en mod­el af denne lands­del. Vi kan se hvor A‐by lig­ger i forhold til B‐by og vi kan også se hvilke veje vi skal vælge at køre på for at komme fra A‐by til B‐by. Kor­tet giv­er os i den forbindelse samme infor­ma­tion som vi kunne benytte os af hvis vi kendte lands­de­len virke­lig godt, det er en god mod­el af lands­de­len. Men hvis vi ønsker at vide om vejene er glat­te eller om solen skin­ner – ja så kan kor­tet lige plud­selig ikke læn­gere hjælpe os. Kor­tet er kun en mod­el af virke­lighe­den, ikke hele virke­lighe­den. Mod­eller kan være mere eller min­dre detal­jeret, nogle kort har f.eks. højde­in­fo, man kan se om B‐by lig­ger på en bakke eller i en dal, andre kort har ikke denne infor­ma­tion. En mod­el kan alt­så være mere eller min­dre per­fekt – men den kan aldrig være helt per­fekt.

Mod­eller er ”udgaver” af virke­lighe­den der kun med­tager de dele af virke­lighe­den man er inter­esseret i. Ingen mod­el af virke­lighe­den kan være kom­plet – hvis den var det så ville der ingen forskel være på mod­el og virke­lighed.

En matematisk/økonomisk model

Vi kan prøve at lave en meget sim­pel økonomisk mod­el. Vi laver en mod­el for ”resul­tater­ne af godgøren­hed”. Lad os sige at du har har nogle penge – og vi ønsker at vide hvad der sker med din økono­mi hvis du giv­er nogle af dem væk.

Først ser vi på hvad vi ved i forve­jen:

  1. Du har nogle penge. (et beløb)
  2. Du giv­er nogen af dem væk (et andet beløb).

Så ser vi på hvad vi ønsker at mod­ellen skal fortælle os:

  1. Hvor mange penge har du efter du har givet nogle af dem væk (et tred­je beløb)?

Vi ved ikke end­nu hvor mange penge du har, eller hvor mange penge du ønsker at give væk. Det kan være du en dag har 100 kr og ønsker at give 20 kr væk og at du en anden dag har 200 kr og ønsker at forære 50 kr væk. Disse tal er vari­able.

Da vær­di­en af de to vari­abler, nem­lig ”hvor meget har du” og ”hvor meget vil du give væk”, naturligvis er bestem­mende for vær­di­en af ”hvor meget har du tilbage” er det sid­ste tal også en vari­abel.

Vi har alt­så tre vari­abler

  1. Hvor meget har du? Den kalder vi Behold­ning og forko­rter den B.
  2. Hvor meget vil du give væk? Den kalder vi Dona­tion og forko­rter den D.
  3. Hvor meget har du tilbage? Den kalder vi Rest­be­hold­ning og forko­rter den R.

Vari­ablerne B og D kender vi vær­di­en af inden vi kør­er mod­ellen, eller med andre ord: “Hvor mange penge du har” og “hvor mange penge du ønsker at bruge” er tal vi put­ter ind i mod­ellen. De er input‐variabler, eller som økonomerne kalder dem: Exo­gene vari­abler.

Vari­ablen R kender vi der­i­mod ikke vær­di­en af, det er jo netop den vær­di vi ønsker at mod­ellen skal finde til os. “Hvor mange penge du har tilbage” er et tal som mod­ellen spyt­ter ud til os – det er en output‐variabel, eller som økonomerne kalder den slags vari­abler: Endo­gene vari­abler

Exo­gene vari­abler kom­mer fra omver­den, de er vari­abler som vi kender vær­di­en af i det øje­b­lik vi bruger mod­ellen og som vi der­for kan inputte i mod­ellen

Endo­gene vari­abler kom­mer fra mod­ellen, de er vari­abler som vi ønsker at mod­ellen skal fortælle os vær­di­en af og som mod­ellen out­put­ter når vi kør­er en sim­u­la­tion med mod­ellen.

Den økonomiske model for godgørenhed færdiggjort

Det er heldigvis et meget sim­pelt spørgsmål vi ønsker at mod­ellen for godgøren­hed skal besvare for os og der­for er det nemt hur­tigt at lave mod­ellen, den ser sådan ud:

Rest­be­hold­ning = Behold­ning – Dona­tion

eller

R = B – D

Sikke en dejlig mod­el, lad os prøvekøre den

Prøvekørsel af modellen for godgørenhed

Du har 100 kr og du ønsker at give 20 kr væk

  • B = 100 og D = 20giver
  • R = 100 – 20giver
  • R = 80

Iflg. vores mod­el vil du alt­så have 80 kr tilbage såfremt du starter med at have 100 kr og så forær­er de 20 kr væk – mod­ellen virk­er!

Vores godgørenheds‐model er naturligvis ganske prim­i­tiv i forhold til en rigtig økonomisk mod­el som f.eks. mod­ellen for udbud/efterspørgsel

Addendum

Hvis man udelukkende ser på godgøren­hed gen­nem vores mod­el, ja så er der fak­tisk kun en kon­klu­sion mulig: Godgøren­hed kan ikke betale sig!

Vores mod­el fortæller nem­lig føl­gende: Du har nogle penge, så er du godgørende og så har du færre penge.

Vi kunne lave et anti‐godgørenhedsparti, og dette par­ti ville kunne citere en økonomisk mod­el der gav par­ti­et ret i at godgøren­hed var noget værre noget. Man kunne forestille sig at vi i avis­erne sagde ting som:

”Det er en kends­gern­ing at godgøren­hed ikke kan betale sig, det er matem­a­tisk og økonomisk bevist!”

Og vi ville jo til dels have ret – matem­atikken og den måde vi bruger den på i vores mod­el har et ret enty­digt resul­tat: Man får færre penge af at udøve godgøren­hed. Men mod­ellen fortæller jo kun om eet resul­tat ved godgøren­hed, og ikke alle de andre resul­tater af godgøren­hed – det ku’ jo være at du brugte de 20 kr på at frelse en ven fra økonomisk ruin og at han blev så taknem­melig at han senere forærede dig 100 kr som tak for hjælpen den­gang han var på span­den. Det kan også være at det var dine 20 kr der lige præ­cis sikrede at der var raket­brænd­stof nok til det mis­sil der skulle skyde en tru­ende mete­or ned – og 20 kr for at slippe for jor­dens under­gang kan jo godt betale sig!

Det skal man altid holde sig i baghovedet når økonomer fra diverse tæn­ke­tanke ønsker at lave poli­tiske point­er ud fra deres bereg­ninger. Hvilke fak­tor­er har de målt, og hvor god er deres mod­el til at beskrive den virke­lighed de påstår bliv­er beskrevet?

Efter­som man åben­bart kan mis­bruge vores mod­el og efter­som den ikke beskriv­er hele virke­lighe­den er det rimeligt at spørge sig selv om mod­ellen er dårlig?

Nej, mod­ellen er ikke dårlig, den lover nem­lig kun én ting: Den lover at fortælle os hvad der sker med vores penge­be­hold­ning hvis vi udøver godgøren­hed. Den lover intet andet, den find­er svaret meget præ­cist og svaret er fuld­stændigt kor­rekt. Der­for er det fak­tisk en rigtig god mod­el, den er bare let at mis­bruge.

Når anti‐godgørenhedspartiet påstår at godgøren­hed er dårligt for­di mod­ellen vis­er at man har færre penge bagefter, overs­er de at mod­ellen intet fortæller om andre kon­sekvenser af godgøren­heden. F.eks. at jor­den undgik udslet­telse, eller at din ven undgik ruin. Par­ti­et mis­repræsen­ter­er alt­så mod­ellen ved lade som om at den giv­er et udtøm­mende billede af virke­lighe­den omkring godgøren­hed.

Økonomiske mod­eller er ikke virke­lighe­den. De er tværsnit af virke­lighe­den og ude­lad­er der­for pr. def­i­n­i­tion en masse ting. Det gælder der­for ideelt set om at vælge de mod­eller der pass­er bedst til den speci­fikke opgave man ønsker at løse eller det spørgsmål man ønsker besvaret.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.