Eftersom Økonomi beskæf­tiger sig med levende menne­sker i levende samfund, har økono­merne ikke helt de samme mulig­heder for at ekspe­ri­men­tere som andre viden­skabs­folk har. Det er ikke ligetil at afprøve en ny teori på et funge­rende samfund med rigtige menne­sker, for hvad hvis det går galt? Økonomerne er derfor som oftest henvist til to andre metoder: Statistik og Modeller.

Statistik giver mulighed for at se tilbage

Modeller bruges til at simu­lere frem­ti­dige udviklinger.

Altså – da økonomer ikke har noget labo­ra­to­rium er de henvist til værk­tø­jerne Statistik og Modeller

En model er ikke virkeligheden.

Dette er ikke en hyggelig scene ved en pølsevogn

Et kort over en landsdel er en model af denne landsdel. Vi kan se hvor A-by ligger i forhold til B-by og vi kan også se hvilke veje vi skal vælge at køre på for at komme fra A-by til B-by. Kortet giver os i den forbin­delse samme infor­ma­tion som vi kunne benytte os af hvis vi kendte lands­delen virkelig godt, det er en god model af lands­delen. Men hvis vi ønsker at vide om vejene er glatte eller om solen skinner – ja så kan kortet lige plud­selig ikke længere hjælpe os. Kortet er kun en model af virke­lig­heden, ikke hele virke­lig­heden. Modeller kan være mere eller mindre detal­jeret, nogle kort har f.eks. højde­info, man kan se om B-by ligger på en bakke eller i en dal, andre kort har ikke denne infor­ma­tion. En model kan altså være mere eller mindre perfekt – men den kan aldrig være helt perfekt.

Modeller er ”udgaver” af virke­lig­heden der kun medtager de dele af virke­lig­heden man er inter­es­seret i. Ingen model af virke­lig­heden kan være komplet – hvis den var det så ville der ingen forskel være på model og virkelighed.

En matematisk/økonomisk model

Vi kan prøve at lave en meget simpel økono­misk model. Vi laver en model for ”resul­ta­terne af godgø­renhed”. Lad os sige at du har har nogle penge – og vi ønsker at vide hvad der sker med din økonomi hvis du giver nogle af dem væk.

Først ser vi på hvad vi ved i forvejen:

  1. Du har nogle penge. (et beløb)
  2. Du giver nogen af dem væk (et andet beløb).

Så ser vi på hvad vi ønsker at modellen skal fortælle os:

  1. Hvor mange penge har du efter du har givet nogle af dem væk (et tredje beløb)?

Vi ved ikke endnu hvor mange penge du har, eller hvor mange penge du ønsker at give væk. Det kan være du en dag har 100 kr og ønsker at give 20 kr væk og at du en anden dag har 200 kr og ønsker at forære 50 kr væk. Disse tal er vari­able.

Da værdien af de to vari­abler, nemlig ”hvor meget har du” og ”hvor meget vil du give væk”, natur­ligvis er bestem­mende for værdien af ”hvor meget har du tilbage” er det sidste tal også en vari­abel.

Vi har altså tre variabler

  1. Hvor meget har du? Den kalder vi Beholdning og forkorter den B.
  2. Hvor meget vil du give væk? Den kalder vi Donation og forkorter den D.
  3. Hvor meget har du tilbage? Den kalder vi Restbeholdning og forkorter den R.

Variablerne B og D kender vi værdien af inden vi kører modellen, eller med andre ord: “Hvor mange penge du har” og “hvor mange penge du ønsker at bruge” er tal vi putter ind i modellen. De er input-variabler, eller som økono­merne kalder dem: Exogene vari­abler.

Variablen R kender vi derimod ikke værdien af, det er jo netop den værdi vi ønsker at modellen skal finde til os. “Hvor mange penge du har tilbage” er et tal som modellen spytter ud til os – det er en output-variabel, eller som økono­merne kalder den slags vari­abler: Endogene vari­abler

Exogene vari­abler kommer fra omverden, de er vari­abler som vi kender værdien af i det øjeblik vi bruger modellen og som vi derfor kan inputte i modellen

Endogene vari­abler kommer fra modellen, de er vari­abler som vi ønsker at modellen skal fortælle os værdien af og som modellen outputter når vi kører en simu­la­tion med modellen.

Den økonomiske model for godgørenhed færdiggjort

Det er heldigvis et meget simpelt spørgsmål vi ønsker at modellen for godgø­renhed skal besvare for os og derfor er det nemt hurtigt at lave modellen, den ser sådan ud:

Restbeholdning = Beholdning – Donation

eller

R = B – D

Sikke en dejlig model, lad os prøve­køre den

Prøvekørsel af modellen for godgørenhed

Du har 100 kr og du ønsker at give 20 kr væk

  • B = 100 og D = 20giver
  • R = 100 – 20giver
  • R = 80

Iflg. vores model vil du altså have 80 kr tilbage såfremt du starter med at have 100 kr og så forærer de 20 kr væk – modellen virker!

Vores godgørenheds-model er natur­ligvis ganske primitiv i forhold til en rigtig økono­misk model som f.eks. modellen for udbud/efterspørgsel

Addendum

Hvis man udeluk­kende ser på godgø­renhed gennem vores model, ja så er der faktisk kun en konklu­sion mulig: Godgørenhed kan ikke betale sig!

Vores model fortæller nemlig følgende: Du har nogle penge, så er du godgø­rende og så har du færre penge.

Vi kunne lave et anti-godgørenhedsparti, og dette parti ville kunne citere en økono­misk model der gav partiet ret i at godgø­renhed var noget værre noget. Man kunne fore­stille sig at vi i aviserne sagde ting som:

”Det er en kends­ger­ning at godgø­renhed ikke kan betale sig, det er mate­ma­tisk og økono­misk bevist!”

Og vi ville jo til dels have ret – mate­ma­tikken og den måde vi bruger den på i vores model har et ret enty­digt resultat: Man får færre penge af at udøve godgø­renhed. Men modellen fortæller jo kun om eet resultat ved godgø­renhed, og ikke alle de andre resul­tater af godgø­renhed – det ku’ jo være at du brugte de 20 kr på at frelse en ven fra økono­misk ruin og at han blev så taknem­melig at han senere foræ­rede dig 100 kr som tak for hjælpen dengang han var på spanden. Det kan også være at det var dine 20 kr der lige præcis sikrede at der var raket­brænd­stof nok til det missil der skulle skyde en truende meteor ned – og 20 kr for at slippe for jordens under­gang kan jo godt betale sig!

Det skal man altid holde sig i bagho­vedet når økonomer fra diverse tænket­anke ønsker at lave poli­tiske pointer ud fra deres bereg­ninger. Hvilke faktorer har de målt, og hvor god er deres model til at beskrive den virke­lighed de påstår bliver beskrevet?

Eftersom man åben­bart kan misbruge vores model og eftersom den ikke beskriver hele virke­lig­heden er det rime­ligt at spørge sig selv om modellen er dårlig?

Nej, modellen er ikke dårlig, den lover nemlig kun én ting: Den lover at fortælle os hvad der sker med vores penge­be­hold­ning hvis vi udøver godgø­renhed. Den lover intet andet, den finder svaret meget præcist og svaret er fuld­stæn­digt korrekt. Derfor er det faktisk en rigtig god model, den er bare let at misbruge.

Når anti-godgørenhedspartiet påstår at godgø­renhed er dårligt fordi modellen viser at man har færre penge bagefter, overser de at modellen intet fortæller om andre konse­kvenser af godgø­ren­heden. F.eks. at jorden undgik udslet­telse, eller at din ven undgik ruin. Partiet misre­præ­sen­terer altså modellen ved lade som om at den giver et udtøm­mende billede af virke­lig­heden omkring godgørenhed.

Økonomiske modeller er ikke virke­lig­heden. De er tvær­snit af virke­lig­heden og udelader derfor pr. defi­ni­tion en masse ting. Det gælder derfor ideelt set om at vælge de modeller der passer bedst til den speci­fikke opgave man ønsker at løse eller det spørgsmål man ønsker besvaret. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here