Min 2. oplevelse som bisid­der og føl hos en af lan­dets sejeste part­srepræsen­tan­ter Bit­ten Vivi Jensen var grim, meget grim. Og jeg bruger ordet ganske over­lagt. Det er denne oplevelse jeg her omtaler i generelle ter­mer. Bit­ten har oplevet lig­nende, og i dag var jeg til et fak­tisk utroligt kon­struk­tivt 3. møde som bisid­der, men bag­grun­den var en lige så utroligt grim sag: En borg­er med en syg­dom der v. behan­dling giv­er max. 5 år at over­leve i, er blevet tvunget igen­nem prak­tikker og stress gen­nem mindst 3 af disse 5 år. Tre møder, tre sager – dette er det mest groteske møde, alle sager helt utrolige:

Hvis du bliv­er meget meget syg – og hvis det er kro­nisk og kom­plekst, så bør du have før­tid­spen­sion med det samme. I stedet bliv­er du i fler­tal­let af kom­muner sat over­for en udred­ning af et såkaldt reha­bili­ter­ing­steam.

Stærk kronik: Når de stærke trækker offerkortet

Lin­da Vil­lad­sen, med­s­tifter af ‘Næste­hjælperne’: Når en syg efter en peri­ode med hån og ydmygelser skriv­er: »gid du selv faldt ned fra et stil­lads« trækker pro­fes­sionelle offer­ko­rtet med det samme.

Du ved ikke hvem de er

Teamet består af jobcenter‐medarbejdere, en repræsen­tant fra social­for­valt­nin­gen og en læge – enten en såkaldt “sund­hed­sko­or­di­na­tor” eller en “lægekon­sulent”. Du kan ikke få at vide hvad disse folk hed­der og bort­set fra lægen kender du ikke deres uddan­nelse. Hvis du spørg­er til deres uddan­nelse får du at vide at det kan du søge aktind­sigt om.

Disse men­nesker tager sund­hedsfaglige beslut­ninger

Disse men­nesker tager sund­hedsfaglige beslut­ninger der ofte er helt hen i vejret og lægen ple­jer at udmærke sig ved at mene det mod­sat­te af alle de kol­le­gaer der har ellers har arbe­jdet med dig. Enten siger denne læge ikke noget, eller også sid­der han alene pba. af pluk i andre lægers (dine egne lægers) arbe­jde og kon­klud­er­er det stik mod­sat­te. Han* under­søger dig ikke selv, men han ved alt­så bedre end alle de læger der rent fak­tisk har arbe­jdet fagligt med dit syg­dom­skom­pleks. I sid­ste ende er denne læge dog på ingen måde en afgørende autoritet og han arbe­jder ikke under lægeløftet.

- Sags­be­han­dlere under­k­ender min lægefaglige vur­der­ing. Det er meningsløst, siger prak­tis­erende læge i Køben­havn, Ben­ny Ehren­re­ich.

Den end­e­gyldige autoritet er rehab‐teamets job­cen­ter­medar­be­jdere, som du alt­så ikke kender uddan­nelsen på, det eneste der står klart er at den ikke er med­i­cin­sk.

Det her er jo dit møde” – “det er jo dig det han­dler om”

Som en slagter og en Formel 1

Disse men­nesker tager alt­så still­ing til dit sund­hed­sniveau og træf­fer livsvigtige afgørelser med bund i netop deres opfat­telse af din sund­hed­stil­stand. Det svar­er til at lade en slagter reparere en føl­som Formel 1 bil.

Men det prin­cip­ielt groteske er alt­så at deciderede læg­mænd gør sig til dom­mere over din sund­hed­stil­stand og at de bruger “hel­bre­delse” som argu­ment.

Sags­be­han­dlere ved bedre end læge­s­tanden

Vi er opmærk­somme på, at flere læger, herun­der din prak­tis­erende læge, har oplyst, at din hel­bredsmæs­sige til­stand er sta­tionær, og at du ikke læn­gere har nogen arbe­jd­sevne. Det ændr­er dog ikke på vores vur­der­ing af, at der stadig er udviklingsmu­lighed­er i forhold til arbe­jd­sev­nen.

- synes arbejdscredo’et at være – og dette bliv­er endog ofte for­muleret i direk­te skriv­elser til borg­eren (citatet er ægte).

Møderne foregår i en ven­lig tone

Møderne foregår i en “venligt“nedladende tone. “Det her er jo dit møde” – “det er jo dig det han­dler om”. De sid­der og griller dig med spørgsmål som de allerede har svar på i dine sags­bunker og under­ve­js kom­mer de med pås­tande som klart kan tilbagevis­es af den doku­men­ta­tion de allerede har.

Den eneste der er fla­bet er dig

Hvis man påpeger at de vel dårligt kan have for­beredt sig udtøm­mende når de stiller spørgsmål de allerede har svarene på, bliv­er de indignerede og svar­er “Nu synes jeg du er fla­bet”. Men det flabe­de er sgud­da at udspørge en dødssyg, stres­set og angst borg­er om detal­jer man allerede bør kende? Det kan jo kun betyde at man enten har ond vil­je, er dum eller ikke har for­beredt sig? Og er det måske ikke top­målet af fla­bethed at møde en møgsyg borg­er på den måde? De er jo fak­tisk ansat til at være borg­erens støtte?

Disse men­nesker tager sund­hedsfaglige beslut­ninger der ofte er helt hen i vejret og lægen ple­jer at udmærke sig ved at mene det mod­sat­te af alle de kol­le­gaer der har ellers har arbe­jdet med dig.

ned­værdi­gende, umen­neske­ligt og gru­somt

Den kat­teven­lige tone kom­bineret med den usæd­van­ligt uføl­somme udspør­gen af borg­eren om emn­er der alt­så allerede er doku­menteret i sagsak­terne, og som borg­eren har svaret 1000 gange på før, er sim­pelthen ned­værdi­gende, umen­neske­lig og gru­som. Den er ned­værdi­gende for­di den taler ned til borg­eren, den er umen­neske­lig for­di det er umen­neske­ligt at sid­de at udspørge et men­neske der klart rea­ger­er ved at blive mere og mere stres­set, græ­dende og bange og den er gru­som for­di denne udspør­gen er uafladelig, for­di den ikke hør­er op og for­di at det er tydeligt at man ønsker en kon­klu­sion der er så decideret til last for borg­eren. En borg­er der burde bruge al ener­gi på sit hel­bred.

Den læge der er til stede siger intet – han får et godt hon­o­rar for at sid­de der. Han griber ikke ind. I Læge­forenin­gens etiske regler §14 står der:

§ 14. For­bud mod delt­agelse i tor­tur og ned­værdi­gende behan­dling

En læge må hverken aktivt eller pas­sivt med­virke i pro­ce­dur­er eller aktiviteter, der inde­bær­er inhu­man, ned­værdi­gende eller gru­som behan­dling af men­nesker.

Lægen sid­der bare og glor

Hvis man bry­der de lægeetiske regler bliv­er man smidt ud af læge­forenin­gen – Men lægen sid­der bare og glor og man kan ikke få at vide hvilke spe­cialer han har. Han vil vist helst ikke iden­ti­fi­ceres på den faglighed. Han er vist blevet en anelse fortør­net for­di bisid­deren ikke udvis­er fornø­den takt og accept af den pro­ce­dure der i sin natur burde rejse hans egen protest.

Efter mødet vil patien­ten ud og se den der­til­hørende demon­stra­tion. Hun må ligge ned, hun er afkræftet og opre­vet.

Det jeg var vidne til var tor­tur. Ikke raf­fineret tor­tur, men uføl­som, uem­patisk tor­tur. Ingen knibtænger af jern, intet glø­dende cig­a­ret­skod, ingen brækkede fin­gre, der­i­mod retoriske og afs­tum­pede knib­tangs­man­øvre, bræn­dende tvivl og en sjæl der lang­somt og ubøn­hørligt knækkes. Borg­eren, eller ret­tere patien­ten, lig­ger ned på en sofa, hun kan ikke sid­de opre­jst ret lang tid af gan­gen, og spørgsmå­lene kom­mer i ubøn­hørlig strøm. Hun har des­per­a­tion i stem­men. Hun får lov at tale, hun får lov at græde, men spørgsmå­lene saver videre. Jeg tør slet ikke tænke på hvor­dan det ville have været hvis vi ikke var her.

De tror hun lyver

Bisid­der Bit­ten spørg­er: Hvad er for­målet her? Hvad er det i vil? Svaret er at man undr­er sig over hvor­for patien­ten er så syg. Men hvad har årsagen til en inop­er­abel svulst i hjer­nen med dens virkninger at gøre? De skal jo ikke tage still­ing til hvor­dan patien­ten er blevet syg, men ene og alene om der er hel­bre­delse i udsigt? Alt klinisk per­son­el siger at “det er der ikke” – dvs. alt – und­ta­gen den tilst­ede­værende læge, men han fun­ger­er heller ikke som klinisk per­son­el, han er alene en “faglig ressource” der ikke arbe­jder under lægeløfte. En faglig ressource der uden egne under­søgelser er i stand til at under­k­ende alle de kol­le­gaer der rent fak­tisk har under­søgt? Det er en farce, en farce til et flere tusinde i timen.

Det er ikke de ans­varliges ans­var

Og det her foregår under en beskæftigelses‐borgmester hvis eneste reak­tion er at blive fornærmet over at man kalder hende ans­varsløs for­di hun intet skridt vil tage for at standse dette, men i stedet skriv­er breve til regerin­gen, som bestemt ikke er uden skyld, men som ikke har foreskrevet udmønt­ning af denne karak­ter. Andre kom­muner kan og gør det meget bedre. Da hun indrøm­mer at “man kan blive stres­set af sys­temet” sæt­ter beskæftigelsesmin­is­teren, Troels Lund Poulsen, foden ned: Det er en uaccept­abel udtalelse. Men det var hans eget par­ti under daværende beskæftigelsesmin­is­ter Claus Hjort Fred­erik­sen der lagde grund­ste­nen til hele dette sys­tem, en grund­sten som næste beskæftigelsesmin­is­ter Mette Fred­erik­sen byggede videre på. En kon­struk­tion der i fler­tal­let af lan­dets kom­muner er endt som et ver­i­ta­belt ræd­sel­sk­abi­net for syge, skræmte, bange og hjælpeløse borg­ere.

Av min arm!

Jeg nær­er ikke læn­gere nogen illu­sion­er om dette lands sys­temiske fortræf­fe­lighed­er og det har jeg ikke gjort længe. Lan­det har udviklet sig til et løgner­isk, oppu­lent, oppor­tunis­tisk og kon­trafak­tisk morads af selvovervur­derende, storskry­dende og alt‐ekskluderende selvglæde. Et makværkvælde af funk­tionel dumhed, og dog: Jeg rys­tet i min humane grund­vold. Jeg tænker på de forsøg hvor man bad folk om at sætte stød til andre. Jeg tænker på hvor­dan pæne og velud­dannede tyskere under kri­gen kunne afst­ed­komme utrolige ræd­sler, alene ved tørre pennestrøg og hvor­dan de bagefter sagde “jeg ful­gte bare ordr­er” og jeg tænker på hvor­dan hjer­nen lang­somt kan tilvænnes og udvikle større og større kapacitet for gru­somhed­er og jeg tænker:

.… og dette foregår i Dan­mark lige nu!

Bisidder Bitten Vivi Jensen efter mødet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.