Noget råddent i staten Danmark

0
710

Merkels økonomiske kurs med stram tøjle på gæld, offentlige ned­skæringer og frisæt­telse af storkap­i­tal­en er ikke en ny opfind­else. Det er gjort mange gange før og resul­tatet er altid øget ulighed, højere arbe­jd­sløshed, højere social nød og en halvdød økono­mi.

Fortidens synder er nutidens visdom

Arbe­jd­sløshe­den skyldes bl. a. man­glende vare‐efterspørgsel

Dan­mark har aldrig haft flere penge end vi har nu, vi har aldrig eksporteret mere end vi gør nu – hvor­for har vi så arbe­jd­sløshed? For­di Merkels nøj­somhed­spoli­tik dræber tilli­den i økonomien. Folk bliv­er bange for arbe­jd­sløshed og social der­oute. Der­for hold­er man på pen­gene, og det er præ­cis det som er prob­lemet nu: Folk for­bruger for lidt i en økono­mi, der er fuld­stændig afhængig af for­brug. Det hed­der en efter­spørgsel­skrise – og kurverne over efter­spørgsel i Europa, USA og Japan taler deres eget tydelige sprog.

Den grønne lin­je vis­er tydeligt sparekursens effekt på efter­spørgslen på var­er. Hele vores økono­mi er baseret på omsæt­ning, og så bremser man omsæt­nin­gen.

Det er klart at en sådan økonomisk kurs, med ind­bygget social slag­side, er stik mod­sat det som socialdemokrati­et står for i befolknin­gens øjne. Folk opfat­ter S som et par­ti der har en social dimen­sion. Men S har afskrevet den sociale dimen­sion. De taler åbent om en “konkur­rence­s­tat”, de siger at de ikke læn­gere vil bruge “omfordel­ing” men i stedet vil fokusere på at den enkelte har de værk­tø­jer der skal til for at skaffe arbe­jde. Det lyder måske meget for­nuftigt, men det er en ide gre­bet ud af en ikke‐eksisterende virke­lighed. I et konkur­rence­sam­fund er der nogen der vin­der og nogen der taber – og det er altid de fær­reste der vin­der og de fleste der taber.

Hvis vi ser tilbage på 2007 arbe­jd­ede stort set alt hvad der kunne krybe og gå – og vi man­glede vit­terligt arbe­jd­skraft. Der er alt­så intet der tyder på at det er arbe­jdsstyrkens moti­va­tion der er noget galt med, og det ved både S, R og SF jo også godt. De er udmær­ket klar over at vi havde et finan­sielt sam­men­brud i 2008, hvor­for opfør­er de sig så som om at det er de arbe­jd­sløse og syges skyld at vi har været i prob­le­mer?

EU’s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år | AE

EU’s sparekurs koster i disse år tusin­der af danske arbe­jd­spladser og vækst. 20.000 arbe­jd­spladser frem mod 2016 og en minds­ket vækst på 0,4%

 Helle og den Merkelige pagt

Hvor­for vil en socialdemokratisk statsmin­is­ter vende ryggen til en socialt ans­varlig og økonomisk forde­lagtig mod­el og i stedet vælge den mod­el der afst­ed­kom­mer mil­lion­er af working‐poors i Tysk­land og har bety­det mas­siv fat­tig­dom i Eng­land?

HTS har under­skrevet Merkels finanspagt. Det er en under­skrift der sim­pelthen for­by­der at man bruger de værk­tø­jer matem­atik­eren Keynes lagde frem og som gang på gang har vist sig rent fak­tisk at virke: Man lån­er penge og invester­er dem i anlægsar­be­jder og lig­nende opgraderinger af sam­fun­det. Den der­af føl­gende aktivitet gener­erer mere end man skylder væk og man kan betale penge tilbage sam­tidig med at man ser en gener­el vel­standsstign­ing. Men med finanspagten er socialdemokratis­mens tra­di­tionelle værk­tø­jer sim­pelthen blevet for­budte. I et væk­st­par­a­digme tror man at man kan spare sig til frem­gang.

Hvor­for vil en socialdemokratisk statsmin­is­ter vende ryggen til en socialt ans­varlig og økonomisk forde­lagtig mod­el og i stedet vælge den mod­el der afst­ed­kom­mer mil­lion­er af working‐poors i Tysk­land og har bety­det mas­siv fat­tig­dom i Eng­land? Hvor­for vælge den poli­tik der i 20’ernes Tysk­land gjorde efter­virkningerne af Versailles‐freden meget mere bru­tale og således gød­ede jor­den for Hitler og hans slæng? Den poli­tik der i 20’ernes Japan afst­ed­kom så megen nød at stærkt nation­al­is­tiske kræfter kunne tage over? Der må da være nogle fordele ved den finanspagt? Hvad får Dan­mark ud af det?

Der er ingen grund til at underskrive finanspagten

Finanspagten er sim­pelthen en ed på at man vil føre højre­ori­en­teret økonomisk poli­tik

Svaret på det spørgsmål er enkelt: Intet! Dan­mark får intet ud af at under­skrive finanspagten. For Dan­mark er finanspagten et tilsagn om at ville gøre noget – men den inde­hold­er intet om at få tilbage. En tro‐og‐love erk­læring på at man vil gøre noget man sådan set bare ku’ gøre alligev­el. Finanspagten er sim­pelthen en ed på at man vil føre højre­ori­en­teret økonomisk poli­tik. En ed aflagt af en dan­sk socialdemokrat der på dette punkt på ingen måde kan hen­vise til “den par­la­men­tariske sit­u­a­tion” og dermed skubbe aben over på de Radikale, der jo ellers har tjent fint som ali­bi for S, der hver eneste gang de førte en kniv over dem der ellers stolede på dem har hen­vist til at “Jamen Radikale … og den par­la­men­tariske sit­u­a­tion”. Men en ed kan bry­des, og der­for har HTS også skrevet under på at såfremt hen­des egen eller den efter­føl­gende regering skulle gå hen og blive rigtige socialdemokrater, eller end­nu værre “social­is­tiske” – ja, så kom­mer det til at koste en bøde i mil­liard­klassen.

Vi summer lige op:

Det er klart at en sådan økonomisk kurs, med ind­bygget social slag­side, er stik mod­sat det som socialdemokrati­et står for i befolknin­gens øjne.

Den nuværende økonomiske poli­tik er dræbende …
den er skyld i stag­na­tion på arbe­jds­markedet hvilket er delvist tilsigtet men ikke indrøm­met, med­før­er hæm­met vækst og har hårde sociale kon­sekvenser.

Regerin­gen vil ikke det der virk­er
HTS har skrevet under på at regerin­gen ikke vil føre klas­sisk social‐demokratisk poli­tik.

Og den næste regering skal heller ikke have lov.
HTS har skrevet under på at det vil den næste regering heller ikke, i så fald skal den betale mil­liarder i bøde.

Det er umuligt at fork­lare dette skift med at de “er blevet klogere”. Vi taler om en finans­min­is­ter, et helt folket­ing­sh­old og en statsmin­is­ter der alle som een plud­selig afsværg­er alt hvad de har stået for og falder på knæ for en giftig arbe­jds­giver­poli­tik.

Hvor­for gør de det – hvor­for skifter de så mas­sivt? Der kan kun være tre mulighed­er:

  • De er (moral­sk) kor­rupte
  • De er inkom­pe­tente
  • De har ond vil­je

Vi kan selv kom­binere de tre som vi ønsker …

There is, og jeg er ked af at sige det, some­thing rot­ten in the state of Den­mark.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.