Deadline‐studiet, Martin og Mette sidder overfor hinanden. I baggrunden et stort skilt med tallet ‘5.753 kr’

Kontanthjælps‐reform

Mar­tin Kras­nik:

Velkom­men til dig, beskæftigelsesmin­is­ter Mette Fred­erik­sen. Lad mig først stille dig et konkret spørgsmål: 5.753 kr om måne­den, kan man leve for det?

Mette Fred­erik­sen:

Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal investere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som sam­fund beslut­tet at udover at vi skat­te­fi­nan­sier­er vores uddan­nelsesssys­tem, så har vi også indret­tet vores velfærdssam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er berettiget til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Mar­tin Kras­nik:

Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måne­den?

Mette Fred­erik­sen:

Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fleste ville da ønske sig flere penge, men det er vilkårene for de unge der er under uddan­nelse.

Mar­tin Kras­nik:

Nej for det ER jo ikke vilkårene, for unge under uddan­nelse, alt­så på SU, de må arbe­jde ved siden af. De kan låne penge på ret favor­able vilkår og de har adgang til bil­ligere boliger. Så man er dårligere stil­let end stud­erende på SU?

Mette Fred­erik­sen:

Det vi gør med kon­tan­thjælp­sre­for­men (KH‐reformen) for vores unge … lad os lige …

Mar­tin Kras­nik:

Lad os bare lige få det på plads, at man er dårligere stil­let. Man er ikke ligestil­let med folk på SU, man er dårligere stil­let?

Mette Fred­erik­sen:

Vi laver en KH‐ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der svar­er til SU. Og hvor­for gør vi det?

Mar­tin Kras­nik:

Ja, men det er bare for at have udgangspunk­tet på plads; man er dårligere stil­let?

Mette Fred­erik­sen:

Der gælder ikke de præ­cis samme regler om man er SU‐modtager eller KH‐modtager, men den ydelse man vil være berettiget til når man er under 30 år og vur­deres til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den svar­er til SU.

Mar­tin Kras­nik:

Ja ja, men man er dårligere stil­let når man ikke har [de samme mulighed­er ???]

Mette Fred­erik­sen:

Ja, man kan ikke tage SU‐lån, det er rigtigt.

Mar­tin Kras­nik:

så man er dårligere stil­let, okay … Men du siger man kan alligev­el leve af det, selvom man alt­så har færre penge end en per­son på SU?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen prøv nu at høre her … alt­så vi er i den sit­u­a­tion at der er 50.000 unge i Dan­mark lige nu, der spilder vigtige måned­er og år af deres liv på at være på KH‐hjælp, i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. De kom­mer i fremti­den til, for nogens ved­k­om­mende, at få en bedre og mere aktiv ind­sats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddannes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH‐systemet væl­ger det der er det rigtige, nem­lig at gå i gang med uddan­nelse, så oplever de en ydelsesnedgang. Det synes vi er fork­ert, og der­for kom­mer de i fremti­den til at være på en ydelse svarende til. Så er det rigtigt: Når man er SU‐modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbe­jde?] … Ja, man kan også arbe­jde ved siden af. Det kan man alt­så også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finanslovsaf­tal­en for næste år, lavet en mere lem­pelig mod­reg­n­ing hvis man arbe­jder ved siden af sin KH.

Mar­tin Kras­nik:

Alt­så, når man får 5.753 på en uddan­nelsesy­delse, så må man gerne arbe­jde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bliv­er mod­reg­net?

Mette Fred­erik­sen:

Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbe­jde ved siden af sin KH

Mar­tin Kras­nik:

Jaja, men det bliv­er mod­reg­net?

Mette Fred­erik­sen:

Ja!

Mar­tin Kras­nik:

OK, det er bare for at få fuld­stændigt på plads at den der sam­men­lign­ing med andre folk der stud­er­er egentlig slet ikke hold­er vand for­di at vilkårene er rigtigt meget rin­gere. Man kan ikke arbe­jde, man kan ikke tage SU‐lån, man kan ikke få adgang til bil­ligere boliger. Det er rin­gere vilkår?

Mette Fred­erik­sen:

Nej, men du kan jo ikke sige at når ydelsen bliv­er den samme, at det ikke er væsentligt at have med i diskus­sio­nen for det er det da selvføl­gelig?

Mar­tin Kras­nik:

Jo, men det er bare for­di at du svar­er, når jeg spørg­er: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ‘sagtens’, nejne­jne­jnej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stud­erende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bliv­er nødt til at arbe­jde ved siden af. Lad os lige høre hvad social­råd­giverne men­er at kon­sekvensen er af den her lave ydelse

Tlf‐interview med Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Majbrit Berlau:

Vi er rigtigt bekym­ret for at når man sæt­ter ydelsen så markant ned, at det så vil ende i boligløshed for en række af de unge. For­di ydelsen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale husle­je. Og det vil virke fuld­stændigt mod­satret­tet af den effekt som man ønsker at opnå, nem­lig at fly­tte de unge fra KH og over i uddan­nelse.

Tilbage i studiet

Mar­tin Kras­nik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nelsesy­delsen være så lav (5.753 kr)?:

Hvad er for­målet med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Fred­erik­sen:

For­målet med KH‐reformen, hvis vi bare starter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Mar­tin Kras­nik:

Jeg spurgte hvad for­målet med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen jeg skal nok … komme hen til svaret på dit spørgsmål, men det er jo ikke altid at den poli­tiske bevæg­grund er helt lig­e­gyldig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spilder værdi­fulde måned­er og år af deres liv på KH i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæftigelsesmin­is­ter. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbe­jd­skraft på det danske arbe­jds­marked nu og i fremti­den, så er den enty­di­ge meld­ing fra virk­somhed­er og arbe­jds­gi­vere at den arbe­jd­skraft de kom­mer til at man­gle, det er en arbe­jd­skraft der kan noget. Det er en uddan­net arbe­jd­skraft, der har færdighed­er og kom­pe­tencer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH‐systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sam­men, næsten dem alle sam­men … de har ikke en erhvervskom­pe­tence­givende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres folkeskole. Hvis vi skal give de unge en mulighed for at de får et bedre liv, hvor de kan realis­ere deres eget poten­tiale få en uddan­nelse og forsørge sig selv, så er det bed­ste fri­heds­brev vi kan give dem som sam­fund, det ER en uddan­nelse. Og der­for er sigtet, og nu kom­mer jeg til svaret på dit konkrete spørgsmål, hvad angår KH‐reformen og de unge, så er svaret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stærkere fun­da­ment at stå på i fremti­den.

Mar­tin Kras­nik:

Men hvor­for skal de have 5.753 kr om måne­den imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvor­for?

Mette Fred­erik­sen:

Mar­tin Kras­nik:

Hvor­for skal de leve for 5.700 kr?

Mette Fred­erik­sen:

Det skal de for­di de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH‐systemet nu. Det vigtig­ste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH‐systemet og i gang med en uddan­nelse. Og der­for skal de også kun være mod­tagere af den her ydelse i ganske kort tid indtil de kan starte på en ordinær uddan­nelse.

Mar­tin Kras­nik:

De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU alt­så både må arbe­jde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det lig­ger langt under jeres egen fat­tig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvor­for skal man vænne sig til at leve under fat­tig­doms­grænsen?

Mette Fred­erik­sen:

Men er du sikker på at du har fokus det rigtige sted? For­di skal vi nu ende i aften med at kon­klud­ere at alle unge under uddan­nelse er fat­tige? Det er jo en fork­ert præmis

Mar­tin Kras­nik:

Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvor­for det skal være så lavt? Alt­så du siger bare “for­di folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Fred­erik­sen:

Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en forplig­telse til at sikre at de unge kom­mer væk fra kh‐hjælpen, kom­mer væk fra arbe­jd­sløshed­skøen, får en uddan­nelse, et stærkere fun­da­ment at stå på. Og der tror jeg hård­nakket ide­ol­o­gisk, og jeg er fuld­stændig fast i kødet, at det vigtig­ste fri­heds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddan­nelse

Mar­tin Kras­nik:

Men det er der ikke nogen der tvivler på, jeg spørg­er bare: Hvor­for i alver­den skal de leve for 5.753 kr om måne­den når de offentlige boligsel­sk­aber, når social­råd­giverne, når en række andre siger at det er sim­pelthen så lidt at de ryger på gaden. De bliv­er pres­set i en grad at det hele komme til at han­dle om over­levelse, hvor­dan skal det hjælpe dem til plud­selig at kunne tage en uddan­nelse?

Mette Fred­erik­sen:

Hvilken ydelse er de berettiget til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU‐berettiget. De vil være SU‐berettiget. Når man er SU‐berettiget så har man nogle mulighed­er. Vi talte om lån får, man kan arbe­jde ved siden af. Og det er der da også unge i den her mål­gruppe der vil gøre. Det ændr­er jo alt­så ikke på at … et af prob­le­merne i dag, der er mange i vores kh‐system, et af prob­le­merne er at den unge der måske skal bryde fam­i­liemøn­stret, som måske skal gøre det mod­sat­te af hvad de egentlig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kam­mer­ater­ne gør, nem­lig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det sam­fun­det siger til dem at når du gør det, der helt åbenlyst er det rigtige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:“så straf­fer vi dig økonomisk …”] … Det er jo et ret hårdt ben­spænd at give dem i dag.

Nyttejob

Mar­tin Kras­nik:

Jo … Godt – det næste store spørgsmål, og det er også blevet diskuteret i de her dage, det er de såkaldte “nyt­te­job”. Alt­så det at både danskere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyt­te­job for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offentlige. Hvad er for­målet for kh‐modtageren ved sådan et nyt­te­job?

Mette Fred­erik­sen:

For­målet er to ting. For det første at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er blevet kaldt meningsløs aktiver­ing. Hvis ikke vi skal akti­vere de men­nesker der er ramt af arbe­jd­sløshed, så skal vi ha’ en beskæftigelsespoli­tik hvor der er ind­hold. Ind­hold for mig det er uddan­nelse, kom­pe­tencer og færdighed­er, og så er det at man kan blive pålagt at arbe­jde for sin ydelse. Og hvor­for så det? Jeg tror jo på at arbe­jde har en vær­di i sig selv.

Mar­tin Kras­nik:

For den enkelte kh‐modtager

Mette Fred­erik­sen:

For det enkelte men­neske …

Mar­tin Kras­nik:

og hvad er det for en vær­di når vi taler om nyt­te­jobs?

Mette Fred­erik­sen:

Det er at … i stedet for, som det har været gældende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mærke­lige aktiver­ing­spro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stændigt klart snit der hed­der, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som sam­fund møde dig med nogle krav og nogle for­vent­ninger, men også med et ind­hold der giv­er mening, som er menings­fuldt. Og der­for bliv­er det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de vok­sne skal arbe­jde. Og har man været på kon­tan­thjælp i en peri­ode, så kan man blive mødt med kravet om at arbe­jde for sin kon­tan­thjælp.

Mar­tin Kras­nik:

Og der bruger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vigtigt for­mål. Du siger alt­så at det er nyt­tigt at arbe­jde i sig selv, arbe­jde er en vær­di og det arbe­jde der lig­ger i nyt­te­job­sne også er menings­fuldt. Så er det jeg tænker: Hvad er det for nogle jobs? I et forsøgspro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om havear­be­jde, sneskovling, tælle bil­er, vedlige­holde hun­deind­heg­ninger. Hvor­dan kan det være menings­fyldt arbe­jde?

Mette Fred­erik­sen:

Lige det sid­ste med at tælle bil­er kan jeg ikke nød­vendigvis gen­nem­skue nyt­ten af, men det at lave havear­be­jde og rydde sne, alt­så holde tin­gene vedlige, sørge for at vores sam­fund ser ordentligt ud, det synes jeg da giv­er mass­er af mening.

Mar­tin Kras­nik:

Så det er menings­fuldt og kval­i­fi­cerende for den enkelte at lave havear­be­jde eller ren­over hun­deind­heg­n­ing?

Mette Fred­erik­sen:

Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nyt­tevær­di som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debat­ten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fælle­sareal­er vedlige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende for­di, hvis vi siger som sam­fund, at de tusind­vis af danskere der hver nat står op for at passe et arbe­jde, hvor man hen­ter skrald, hvor man gør rent, hvor man vedlige­hold­er, hvor man sørg­er for hju­lene løber rundt …

Mar­tin Kras­nik:

Men nu taler du om rigtige funk­tion­er i sam­fun­det. Det er jo rigtige jobs,

Mette Fred­erik­sen:

ja, det skal nyt­te­jobs også være.

Mar­tin Kras­nik:

Hvis det er nød­vendigt for at sam­fun­det kan fun­gere som du har udtrykt, så er det jo rigtige jobs?

Mette Fred­erik­sen:

jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Mar­tin Kras­nik:

hvor­for skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstat­te ordinære ansat­te, det skal ikke fortrænge men­nesker der ellers ku’ gå på arbe­jde og få deres løn. Du jo en sit­u­a­tion hvor du har nogen borg­ere der er i hvores KH‐system. Hvis vi skal sikre at de men­nesker ikke kom­mer til at hænge fast, men kom­mer der­fra … så men­er jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den ind­sats vi så tilby­der vores arbe­jd­sløse skal da give mening. Og når det ikke skal være aktiver­ing skal det være noget andet.

Mar­tin Kras­nik:

Men du siger jo til kh‐modtageren at det her arbe­jde med at sætte det her hun­de­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som nor­malt eksis­ter­er i sam­fun­det. Det er nogle vi har opfun­det til dig, du får heller ikke en rigtigt løn for det. Hvor­dan kan det være værdigt? Hvor­dan kan det være menings­fyldt? Hvor­dan er det et sig­nal til et men­neske om at vi har brug for dig?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksem­pler som har gjort det her i en årrække, nem­lig Aal­borg Kom­mune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave havear­be­jde for pen­sion­is­ter og rydde sne når det er vin­ter. Det er jo opgaver der skal udføres. Der er nogle men­nesker der har behov for at hækken bliv­er klip­pet, at sneen bliv­er ryd­det af for­torvet …

Mar­tin Kras­nik:

Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tion­er … Det lyder jo som rigtigt vigtige ting, hvor­for ansæt­ter man så ikke men­nesker i rigtige jobs, til rigtig løn til at gøre det?

Mette Fred­erik­sen:

jo, men alt­så … når du er på KH, så man­gler du et stykke arbe­jde. Det bed­ste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får fly­t­tet folk væk fra arbe­jd­sløshed­skøen. Men indtil det tid­spunkt hvor vi har sikret fuld beskæftigelse, der vil jeg gerne ha’ ans­varet for en beskæftigelsespoli­tik der reelt giv­er mening, og meget af den aktiver­ing der har været gen­nem årerne har jo ikke været menings­fuld og der­for det par­a­digmeskifte der er med KH‐reformen

Mar­tin Kras­nik:

En række borgmestre er meget skep­tiske over­for det her. I Allerød siger borgmesteren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo allerede fas­tansat­te men­nesker til. De får løn, de får pen­sion, de får feriepenge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i forve­jen? Så det menings­fyldte … du forstår godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Fred­erik­sen:

Ja, men det lyder også som en sprog­lig tilsnigelse ikke? For­di jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vin­duer når man kør­er i bil, eller hvor­fra man måtte sid­de i sin hverdag, for at se at der er opgaver der ikke bliv­er løst i det her sam­fund.

Mar­tin Kras­nik:

Men du taler noget op som jo egentlig alle og enhver kan se er rel­a­tivt meningsløst. Du har sagt “Opgav­erne er en del … det her skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere”. Alt­så, de her nyt­te­jobs skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere. Enhver kan høre i kalder det ‘nyt­te­jobs’ for­di det er sådan noget man gør for­di man ved det ikke er nyt­tigt. Alle der udfør­er det ved at det ikke er nyt­tigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyt­tigt, men i gør det bare for­di i gerne vil have folk ud af fjer­erne? Så sig det bare som det er!

Mette Fred­erik­sen:

At hvad?

Mar­tin Kras­nik:

I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fjer­erne – punk­tum – de skal bare lave et eller andet.

Mette Fred­erik­sen:

mmmm … alt­så .…

Mar­tin Kras­nik:

Nu tænker du dig godt om? [ler]

Mette Fred­erik­sen:

Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er for­di jeg er socialdemokrat, at jeg tænker det anderledes end dig .… Måske er det for­di at når man … når … socialdemokrati­et er et arbe­jder­par­ti, det er der vi har vores rød­der. Jeg tror på at det at arbe­jde har en vær­di i sig selv. Og det værste man i virke­lighe­den kan udsætte men­nesker for, det er at gøre dem over­flødi­ge. At det ikke gør nogen forskel om man står op om mor­ge­nen eller ej. At der ikke er nogen der man­gler dig hvis ikke du møder ind. Og det bed­ste der kan ske når men­nes­ket bliv­er ramt af arbe­jd­sløshed, det er selvføl­gelig at man kom­mer i et rigtigt job, og vejen der­hen er for mange en uddan­nelse. Men indtil da …

Mar­tin Kras­nik:

Nu siger du det fak­tisk, det er job­bet i sig selv, uanset hvor meningsløst det er, der har vær­di [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om mor­gen der bety­der noget. Om man så går ud og fejer hun­de­lorte op, skidt med det, for det er det at man står op om mor­ge­nen der er afgørende. Det er det der er vær­di­en i sig selv

Mette Fred­erik­sen:

Jamen selvføl­gelig er det da afgørende om man står op om mor­ge­nen. [MK: punk­tum!] … nej ikke … [MK: så er det lig­e­gyldigt hvad man laver] … Nix, jeg sat­te ikke et punk­tum, det gjorde du. Det HAR en vær­di at komme afst­ed om mor­ge­nen, det har en vær­di at man tager afst­ed, at man kom­mer hjem. Det har i øvrigt også en vær­di for de børn der vokser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad fortæller det os? Det fortæller os jo om en grundlæggende social ure­t­færdighed, for­di KH‐systemet er blevet et af de ele­menter i det her sam­fund, der gives i arv fra en gen­er­a­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå der­hen hvor det barn der vokser op med en mor på en KH har præ­cis de samme mulighed­er som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbe­jde.

Mar­tin Kras­nik:

Men det er det der afs­lør­er at du fejl­skær­er [stadig er socialdemokrat(?)], for­di i siger til unge men­nesker at nu bestem­mer vi hvad i skal lave. Vi kalder det alt muligt andet, men i er stadig på forsørgelse. Det er jo ikke rigtige penge, det er jo ikke et rigtigt job. I er stadig på forsørgelse, det er bare noget vi find­er på? [MF: nej] … I bidrager ikke til noget vigtigt i sam­fun­det, det er os der bare sender jer ud og lave det.

Mette Fred­erik­sen:

Jeg er ikke enig med dig, for­di … i dit spørgsmål lig­ger jo … det er selvføl­gelig en anklage jeg nu frem­før­er … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult job­snob­beri, for­di i det lig­ger at den der vedlige­hold­er, den der hold­er de usyn­lige hjul i gang i sam­fun­det, den der står op om mor­ge­nen og gør rent og ryd­der op, at det ikke er menings­fyldt arbe­jde, og det er jeg sim­pelthen ikke enig med dig i.

Mar­tin Kras­nik:

… [Tror du at] den 29‐årige, eller den 35‐årige, der af sin kom­mune bliv­er sendt ud for at ren­o­vere ind­heg­nin­gen til nogen hun­deom­råder i Roskilde tænker, det er godt at jeg kom­mer ud af fjer­erne, det er menings­fuldt arbe­jde det her.

Mette Fred­erik­sen:

Ja alt­så hvis .. det er et arbe­jde …

Mar­tin Kras­nik:

Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er sim­pelthen arro­gance over­for almin­delig men­nesker?

Mette Fred­erik­sen:

Hvor­dan i alver­den kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løs­es for at et sam­fund kan hænge sam­men, at man be’r en ung 29‐årig der godt kan løfte den arbe­jd­sop­gave, om at gøre det? Hvor­dan kan det være arro­gance?

Mar­tin Kras­nik:

For­di hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle still­inger og giv man­den en ordentlig løn, en ordentlig feriepenge … efter overen­skom­sterne osv. osv.

Mette Fred­erik­sen:

Mar­tin Kras­nik, nu du taler jo nærmest for sådan en marked­søkono­mi … eller hvad hed­der det … planøkono­mi, at vi så skal plas­tre den offentlige sek­tor med en masse nye still­inger og en masse nye ansat­te, hold nu op! Vi skal selvføl­gelig køre den offentlige sek­tor som den offentlige sek­tor skal dri­ves. Deru­dover har vi så en forhåbentlig midler­tidig opgave med at sikre at men­nesker der måtte blive ramt af arbe­jd­sløshed omgives af en menings­fuld ind­sats. Og det der er mit helt klare mål med KH‐reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de vok­sne, ja de skal ud på arbe­jds­markedet.

Mar­tin Kras­nik:

Det kan godt være du siger jeg taler om planøkono­mi, men du taler alt­så om tvangsar­be­jde. Det lyder meget sådan.

Mette Fred­erik­sen:

Hvor­dan kan det være tvangsar­be­jde? Det her er … det her er ret og pligt. Pligten, når du er en del af af det danske arbe­jds­marked, den består jo i, hvis du over­hovedet kan, skal forsørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men ret­ten er at den indtægt […] giv­er dig …

Mar­tin Kras­nik:

Men man forsørg­er jo ikke sig selv Mette Fred­erik­sen, det er stadigvæk kon­tan­thjælp …

Mette Fred­erik­sen:

Men målet med kh‐reformen er ikke at holde folk fast på kon­tan­thjælpen, tvær­ti­mod da.

Mar­tin Kras­nik:

Men er vi enige om at man forsørg­er ikke sig selv i et nyt­te­job?

Mette Fred­erik­sen:

Det er fuld­stændigt rigtigt og der­for er sigtet selvføl­gelig at få folk væk fra kon­tan­thjælp.

Mar­tin Kras­nik:

Gensidig forsørgerpligt

Godt, OK. KH‐reformen den bety­der også at forsørg­erpligt gælder for 25–30 årige sam­levende. Det bety­der, og nu laver vi et helt tænkt eksem­pel – hvis vi to var sam­levende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen diskus­sion­er under­ve­js] … det ville der muligvis være under alle omstændighed­er … 23.500 kro­ner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bliv­er afhængig af mig og min ind­komst. Prøv at høre hvor­dan et par der bliv­er ramt af den reform fortæller det:

Mar­tin Kras­nik:

Tlf‐interview med David Wedege Petersen, partner til kh-modtager}}x

David Wedege Petersen:

KH‐reformen og prin­cip­pet om part­ner­forsørgelse gør jo at vi mis­ter ca. 9.000 kr om måne­den i den her hus­stand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utroligt mange ting som alle andre fam­i­li­er tager for givet, dem kan vi ikke bare læn­gere tage for givet. Vi kan ikke læn­gere have alle de for­sikringer vi har. Hvis min kæreste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rod­be­han­dling der skal koste flere tusinde kro­ner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Tilbage i studiet

Mar­tin Kras­nik:

Det her par går 9.000 kr ned om måne­den, hvor­dan skal det hjælpe hans kæreste med at finde et arbe­jde?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen det er ikke det der gør om hun kom­mer i arbe­jde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Mar­tin Kras­nik:

Jamen hvor­for skal hun så ned i .…

Mette Fred­erik­sen:

Du stiller to spørgsmål, hvaf­foret af dem vil du helst have svar på?

Mar­tin Kras­nik:

Hvad hjælper det det her par at de går 9.000 kr ned om måne­den?

Mette Fred­erik­sen:

Det hjælper ikke med at få nogen i arbe­jde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kom­mer heller ikke til at tro på, at hvis man bare sæt­ter ydelserne ned, så kom­mer folk i arbe­jde. [MK: Hvad er så for­målet?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende tilbage til det andet, for­di i det lig­ger der også en meget meget vigtig diskus­sion. For­målet med at ind­føre den gen­sidi­ge forsørg­erpligt der i dag gælder for ægtepar, til også at gælde for sam­levende, er jo dybest set at sige at der er ikke forskel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­deligt at bo sam­men som et kærestepar. Det lyder gam­meldags tror jeg, i manges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændr­er på vigtighe­den af et prin­cip om at hvis man kan, så skal man og det gælder også den part­ner man lever sam­men med.

Mar­tin Kras­nik:

Men Mette Fred­erik­sen, nu sny­der du alt­så igen på vægt­skålen [MF: Jeg sny­der ikke], for nu taler du om at ligestille ægtesk­aber og sam­levende, lige­som du talte om at ligestille unge på uddan­nelsesy­delse og SU. Det er jo ikke lige vilkår! Sam­levende kan ikke bruge hinan­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arveret, man kan ikke bodele hvis man går fra hinan­den. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Fred­erik­sen:

Jeg sagde “hvad angår kh‐ydelsen” og det sagde selvføl­gelig meget bev­idst, for­di det har ikke været inten­tio­nen med den her reform generelt af …

Mar­tin Kras­nik:

Men resul­tatet er at man som sam­levende bliv­er dårligere stil­let alt­så end ægte­fæller … ikke sandt?

Mette Fred­erik­sen:

I den konkrete sit­u­a­tion er der et skat­te­fradrag til forskel, det er rigtigt. [MK: så man bliv­er dårligere stil­let] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Mar­tin Kras­nik:

Hvad er så for­målet med det, hvad er for­målet? [pause] Hvad er for­målet, hvad skal der komme ud af det?

Mette Fred­erik­sen:

Det her … man kan sige når du laver en kh‐reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle midler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Mar­tin Kras­nik:

Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tålmodig, du siger selv … du siger selv Mette Fred­erik­sen at du ikke men­er at pisk i sig selv er afgørende. Og der­for spørg­er jeg dig: Hvor­for skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måne­den gør?

Mette Fred­erik­sen:

I dag er man bedre stil­let hvis man er kærestepar på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tidss­varende, der­for over­føres den gen­sidi­ge forsørg­erpligt. Må jeg lige til­fø­je i for­læn­gelse af det at der er ikke nogen par der kom­mer til at have min­dre i indtægt i det hele taget, end hvad der svar­er til to gange kon­tan­thjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har beslut­tet er et min­i­mum i vores sam­fund.

Mar­tin Kras­nik:

Jeg prøver at spørge til for­målet, for­di hvis kon­sekvensen … du ka’ ha’ alle mulige for­mål med denne [MF:mit for­mål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis kon­sekvensen er at folk … og medierne er fuld med his­to­ri­er om det her … at folk/par overve­jer at fly­tte fra hinan­den, for de har sim­pelthen ikke råd til at blive boende sam­men selvom de er kærester, så er det plud­selig en overve­jelse hvor man tænker “ok – så bliv­er den ene afhængig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grund­so­cialdemokratisk ide­olo­gi at gøre op med folks økonomiske uafhængighed? Give dem mulighed for at frisætte sig selv? I gør det mod­sat­te – i gør folk afhængige af hinan­den?

Mette Fred­erik­sen:

Jamen du har helt ret i at det vil altid være et socialdemokratisk ærinde i sig selv, at sætte men­nesker så meget fri som over­hovedet muligt. Men det bety­der alt­så ikke, heller ikke his­torisk, at vi påstår at indi­videt er frit svævende i forhold til hvem man i øvrigt måtte have et ans­var for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rigtig sagt)] … nej men det måske mere for at fork­lare hvor­for vi når der­hen hvor vi gør, for jeg synes man har et ans­var over­for hinan­den. Jeg synes man har et ans­var hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ans­var over­for hinan­den hvis man er kærester. Kan man forsørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en diskus­sion i det her sam­fund om ikke vi skal beg­y­n­de i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Mar­tin Kras­nik:

Men … du beg­y­n­der mere og mere at lyde som bagsi­den af socialdemokratisme, alt­så det du beg­y­n­der at sige hvad folk egentlig bør, sådan rent moral­sk, ha’ ans­var for hinan­den, for det her bety­der jo at kvin­der f.eks. der er på KH bliv­er nødt til at blive boende sam­men med deres ægte­fælle, sam­men med deres kæreste, selvom de måske ikke har lyst, for­di de er økonomisk afhængige af dem.

Mette Fred­erik­sen:

Nej, men det er jo ikke rigtigt, for­di hvis du er i den sit­u­a­tion at en kvin­de, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her par­forhold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg fly­t­ter for mig selv, så vil hun jo være KH‐berettiget som enlig, hvad enten hun er forsørg­er eller ej. Så det er ikke rigtigt det du siger

Mar­tin Kras­nik:

Ja lige bort­set fra at hun så vil være dårligere stil­let for­di hun nu ikke er gift for­di man ikke ka’ ha bodel­ing på samme måde som hvis man var …

Mette Fred­erik­sen:

Ja, det er så fak­tisk omvendt, for­di hvis hun væl­ger at fly­tte for sig selv, så vil hun være berettiget til flere ydelser, men det er så en helt anden diskus­sion.

Mar­tin Kras­nik:

Det her er et prin­cip­ielt spørgsmål der han­dler om hvorvidt du som socialdemokrat synes at det er afgørende at presse folk økonomisk for at få dem ud på arbe­jds­markedet. Det afvis­er du vel ikke?

Mette Fred­erik­sen:

Der er to svar på dit spørgsmål. For det første, bare lige for at gen­t­age hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh‐reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kærestepar end at være gift. Den har vi så været igen­nem, så er det den næste diskus­sion. Tror man på det med ydelser eller ej?

Mar­tin Kras­nik:

Gør du det?

Mette Fred­erik­sen:

Tra­di­tionelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en højre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydelserne ned så løs­er vi prob­le­merne. Lidt kar­rik­eret, det ved jeg godt, og firkan­tet – der er ikke nogen af dem der kan forsvare sig af de to parter. Så har vi en tra­di­tionel ven­stre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydelserne op så løs­er vi de sociale prob­le­mer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror svaret skal find­es midt i mellem for­di hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare færdigt … Hvis man er syg. Hvis man har mas­sive sociale prob­le­mer, hvis der er alle mulige bar­ri­er­er der spæn­der ben for en, så kan højre­flø­jen og borg­erlige regeringer sætte ydelserne nok så meget ned, så vil der stadig være en stor gruppe der ikke kom­mer i arbe­jde. Omvendt, hvis man sæt­ter ydelserne op og op og op og ikke løs­er de grundlæggende prob­le­mer, så risik­er­er man at det sociale sikker­hed­snet der er fun­da­mentet for velfærdssam­fun­det kom­mer til at spænde ben for …

Mar­tin Kras­nik:

Men Mette Fred­erik­sen, jeg er kun optaget af at få at vide hvad du men­er inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Fred­erik­sen:

Nej, jeg tror ikke på at hvis man sæt­ter ydelser ned, så kom­mer folk i arbe­jde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kom­mer til at tro på.

Mar­tin Kras­nik:

Hvor­for skal ydelserne så sættes så langt ned? Hvad er for­målet, vi er tilbage helt oppe i starten af det her inter­view. Du har stadig ikke fork­laret, hvis du virke­lig ikke men­er at det hjælper at sætte ydelserne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjælper!”, det er der meget der tyder på, der er fak­tisk under­søgelser der vis­er at det rent fak­tisk kan hjælpe at presse folk lidt på økonomien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og der­for spørg­er jeg så til sidst: Hvad i alver­den er for­målet, isol­eret set, med at sætte ydelserne ned?

Mette Fred­erik­sen:

Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det bety­der at ung­dom­sar­be­jd­sløshe­den fra firserne er lidt tæt­tere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt min­ut til at svare] … Det der skete den­gang det var at man tabte en del af en ung­doms­gen­er­a­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi pass­er på og ændr­er vores kh‐regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh‐systemet i dag ikke kom­mer der­fra. Der­for siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med for­vent­ninger.

Mar­tin Kras­nik:

Men du svar­er stadig ikke på hvad for­målet er med at sætte pen­gene ned?

Mette Fred­erik­sen:

Husk nu på, når du kig­ger på den unge­gruppe der er i kh‐systemet, hvem sæt­ter vi ydelserne ned over­for? Dem der godt kan! Vi sæt­ter kun ydelserne ned over­for dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar end­nu, dem der skal ha’ en stærkere social ind­sats, dem sæt­ter vi ikke ydelserne ned for, for­di vi godt ved at gør vi det så risik­er­er vi fat­tig­dom som følge.

Mar­tin Kras­nik:

OK, vi læg­ger det op til seerne her til sidst at kon­klud­ere om du så svarede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak for­di du kom

Mette Fred­erik­sen:

Selv tak!

SLUT

 

 

Deadline‐studiet, Mar­tin og Mette sid­der over­for hinan­den. I bag­grun­den et stort skilt med tal­let ‘5.753 kr’
Kontanthjælps‐reform
Mar­tin Kras­nik:

▸ Velkom­men til dig, beskæftigelsesmin­is­ter Mette Fred­erik­sen. Lad mig først stille dig et konkret spørgsmål: 5.753 kr om måne­den, kan man leve for det?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Hvis man er ung, under uddan­nelse, på vej til uddan­nelse, og er der i livet hvor man skal investere i sig selv, så kan man godt ja. Vi har som sam­fund beslut­tet at udover at vi skat­te­fi­nan­sier­er vores uddan­nelsesssys­tem, så har vi også indret­tet vores velfærdssam­fund sådan at de unge der går i gang med en uddan­nelse er berettiget til SU. Alle ved jo godt at man ikke har mange penge når man er på SU, men det kan godt lade sig gøre.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men dit svar er: Ja man kan godt leve for 5.753 kr om måne­den?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det er da ikke sjovt! Og det er da ikke let! Og de fleste ville da ønske sig flere penge, men det er vilkårene for de unge der er under uddan­nelse.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nej for det ER jo ikke vilkårene, for unge under uddan­nelse, alt­så på SU, de må arbe­jde ved siden af. De kan låne penge på ret favor­able vilkår og de har adgang til bil­ligere boliger. Så man er dårligere stil­let end stud­erende på SU?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det vi gør med kon­tan­thjælp­sre­for­men (KH‐reformen) for vores unge … lad os lige …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Lad os bare lige få det på plads, at man er dårligere stil­let. Man er ikke ligestil­let med folk på SU, man er dårligere stil­let?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Vi laver en KH‐ydelse nu til de unge der godt kan gå i gang med uddan­nelse der svar­er til SU. Og hvor­for gør vi det?

Mar­tin Kras­nik:

▸ Ja, men det er bare for at have udgangspunk­tet på plads; man er dårligere stil­let?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Der gælder ikke de præ­cis samme regler om man er SU‐modtager eller KH‐modtager, men den ydelse man vil være berettiget til når man er under 30 år og vur­deres til at ku’ gå i gang med en uddan­nelse, den svar­er til SU.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Ja ja, men man er dårligere stil­let når man ikke har [de samme mulighed­er ???]

Mette Fred­erik­sen:

▸ Ja, man kan ikke tage SU‐lån, det er rigtigt.

Mar­tin Kras­nik:

▸ så man er dårligere stil­let, okay … Men du siger man kan alligev­el leve af det, selvom man alt­så har færre penge end en per­son på SU?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen prøv nu at høre her … alt­så vi er i den sit­u­a­tion at der er 50.000 unge i Dan­mark lige nu, der spilder vigtige måned­er og år af deres liv på at være på KH‐hjælp, i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. De kom­mer i fremti­den til, for nogens ved­k­om­mende, at få en bedre og mere aktiv ind­sats end den der er i dag, og en del af dem skal i gang med at uddannes. I dag er det sådan at hvis den unge der er i KH‐systemet væl­ger det der er det rigtige, nem­lig at gå i gang med uddan­nelse, så oplever de en ydelsesnedgang. Det synes vi er fork­ert, og der­for kom­mer de i fremti­den til at være på en ydelse svarende til. Så er det rigtigt: Når man er SU‐modtager, så kan man låne ved siden af. Det er ikke alle der gør det, det er mange der gør det. [MK: arbe­jde?] … Ja, man kan også arbe­jde ved siden af. Det kan man alt­så også ved siden af sin KH. Det kan man godt ved siden af sin KH. Vi har i øvrigt finanslovsaf­tal­en for næste år, lavet en mere lem­pelig mod­reg­n­ing hvis man arbe­jder ved siden af sin KH.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Alt­så, når man får 5.753 på en uddan­nelsesy­delse, så må man gerne arbe­jde på samme måde som hvis man var på SU uden at det bliv­er mod­reg­net?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nej det var ikke det jeg sagde. Jeg sagde: Man må gerne arbe­jde ved siden af sin KH

Mar­tin Kras­nik:

▸ Jaja, men det bliv­er mod­reg­net?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Ja!

Mar­tin Kras­nik:

OK, det er bare for at få fuld­stændigt på plads at den der sam­men­lign­ing med andre folk der stud­er­er egentlig slet ikke hold­er vand for­di at vilkårene er rigtigt meget rin­gere. Man kan ikke arbe­jde, man kan ikke tage SU‐lån, man kan ikke få adgang til bil­ligere boliger. Det er rin­gere vilkår?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nej, men du kan jo ikke sige at når ydelsen bliv­er den samme, at det ikke er væsentligt at have med i diskus­sio­nen for det er det da selvføl­gelig?

Mar­tin Kras­nik:

▸ Jo, men det er bare for­di at du svar­er, når jeg spørg­er: Kan man leve af det? Så siger du straks: Ja, det kan man for man kan jo leve af en SU, og næsten … [MF: Jeg siger ikke ‘sagtens’, nejne­jne­jnej] … Du siger: Det kan man, det er svært, for man kan også leve af en SU, men alle stud­erende på SU ved at det kan man ikke leve af alene, man bliv­er nødt til at arbe­jde ved siden af. Lad os lige høre hvad social­råd­giverne men­er at kon­sekvensen er af den her lave ydelse

Tlf‐interview med Majbrit Berlau, for­mand, Dan­sk Social­råd­giver­foren­ing
Majbrit Berlau:

▸ Vi er rigtigt bekym­ret for at når man sæt­ter ydelsen så markant ned, at det så vil ende i boligløshed for en række af de unge. For­di ydelsen er så lav at det vil være svært at finde en bolig hvor de kan betale husle­je. Og det vil virke fuld­stændigt mod­satret­tet af den effekt som man ønsker at opnå, nem­lig at fly­tte de unge fra KH og over i uddan­nelse.

Tilbage i studi­et
Mar­tin Kras­nik}} {{spørgsmål:Hvorfor skal uddan­nelsesy­delsen være så lav (5.753 kr)?:

▸ Hvad er for­målet med at den skal være så lav den ydelse?

Mette Fred­erik­sen:

▸ For­målet med KH‐reformen, hvis vi bare starter med de unge … må jeg ikke … lad mig lige prøve at folde det ud.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Jeg spurgte hvad for­målet med at den skulle være så lav den ydelse?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen jeg skal nok … komme hen til svaret på dit spørgsmål, men det er jo ikke altid at den poli­tiske bevæg­grund er helt lig­e­gyldig. Lige nu har vi 50.000 unge på KH, det er mange. De spilder værdi­fulde måned­er og år af deres liv på KH i stedet for at være i gang med en uddan­nelse. Jeg er beskæftigelsesmin­is­ter. Når jeg ser på hvad er det der er af behov for arbe­jd­skraft på det danske arbe­jds­marked nu og i fremti­den, så er den enty­di­ge meld­ing fra virk­somhed­er og arbe­jds­gi­vere at den arbe­jd­skraft de kom­mer til at man­gle, det er en arbe­jd­skraft der kan noget. Det er en uddan­net arbe­jd­skraft, der har færdighed­er og kom­pe­tencer. 9 ud af 10 af de unge der er i KH‐systemet … 9 ud af 10, det vil stort set sige dem alle sam­men, næsten dem alle sam­men … de har ikke en erhvervskom­pe­tence­givende uddan­nelse. 75% af dem har kun deres folkeskole. Hvis vi skal give de unge en mulighed for at de får et bedre liv, hvor de kan realis­ere deres eget poten­tiale få en uddan­nelse og forsørge sig selv, så er det bed­ste fri­heds­brev vi kan give dem som sam­fund, det ER en uddan­nelse. Og der­for er sigtet, og nu kom­mer jeg til svaret på dit konkrete spørgsmål, hvad angår KH‐reformen og de unge, så er svaret med vores øjne enty­digt: At de unge skal have en uddan­nelse så de får et stærkere fun­da­ment at stå på i fremti­den.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men hvor­for skal de have 5.753 kr om måne­den imens de skal have den uddan­nelse og alt det som du siger … hvor­for?

Mette Fred­erik­sen:
Mar­tin Kras­nik:

▸ Hvor­for skal de leve for 5.700 kr?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det skal de for­di de skal vænne sig til at leve på en SU. Og husk nu, de er i KH‐systemet nu. Det vigtig­ste vi kan gøre for dem det er at få dem væk fra KH‐systemet og i gang med en uddan­nelse. Og der­for skal de også kun være mod­tagere af den her ydelse i ganske kort tid indtil de kan starte på en ordinær uddan­nelse.

Mar­tin Kras­nik:

▸ De skal vænne sig til at leve på SU, selvom folk på SU alt­så både må arbe­jde ved siden af, tage lån ved siden af osv … Det lig­ger langt under jeres egen fat­tig­doms­grænse på 103.000 kr om året, hvor­for skal man vænne sig til at leve under fat­tig­doms­grænsen?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Men er du sikker på at du har fokus det rigtige sted? For­di skal vi nu ende i aften med at kon­klud­ere at alle unge under uddan­nelse er fat­tige? Det er jo en fork­ert præmis

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nej nej, jeg vil bare gerne vide hvor­for det skal være så lavt? Alt­så du siger bare “for­di folk skal vænne sig til at leve på et langt lavere beløb

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jeg siger ikke “bare noget”, jeg siger at vi har en forplig­telse til at sikre at de unge kom­mer væk fra kh‐hjælpen, kom­mer væk fra arbe­jd­sløshed­skøen, får en uddan­nelse, et stærkere fun­da­ment at stå på. Og der tror jeg hård­nakket ide­ol­o­gisk, og jeg er fuld­stændig fast i kødet, at det vigtig­ste fri­heds­brev vi kan gi’ de unge, det ER en uddan­nelse

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men det er der ikke nogen der tvivler på, jeg spørg­er bare: Hvor­for i alver­den skal de leve for 5.753 kr om måne­den når de offentlige boligsel­sk­aber, når social­råd­giverne, når en række andre siger at det er sim­pelthen så lidt at de ryger på gaden. De bliv­er pres­set i en grad at det hele komme til at han­dle om over­levelse, hvor­dan skal det hjælpe dem til plud­selig at kunne tage en uddan­nelse?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Hvilken ydelse er de berettiget til når de går i gang med uddan­nelse? Der vil de være SU‐berettiget. De vil være SU‐berettiget. Når man er SU‐berettiget så har man nogle mulighed­er. Vi talte om lån får, man kan arbe­jde ved siden af. Og det er der da også unge i den her mål­gruppe der vil gøre. Det ændr­er jo alt­så ikke på at … et af prob­le­merne i dag, der er mange i vores kh‐system, et af prob­le­merne er at den unge der måske skal bryde fam­i­liemøn­stret, som måske skal gøre det mod­sat­te af hvad de egentlig har lyst til, som skal gøre noget andet, end det kam­mer­ater­ne gør, nem­lig at gå i gang med en uddan­nelse, de går i dag ned i ydelse. Så det vil sige at det sam­fun­det siger til dem at når du gør det, der helt åbenlyst er det rigtige for dig, så går du ned i ydelse. [MK:“så straf­fer vi dig økonomisk …”] … Det er jo et ret hårdt ben­spænd at give dem i dag.

Nyt­te­job
Mar­tin Kras­nik:

▸ Jo … Godt – det næste store spørgsmål, og det er også blevet diskuteret i de her dage, det er de såkaldte “nyt­te­job”. Alt­så det at både danskere under 30 på kh og over 30, skal tage et nyt­te­job for at kunne fort­sætte med en ydelse fra det offentlige. Hvad er for­målet for kh‐modtageren ved sådan et nyt­te­job?

Mette Fred­erik­sen:

▸ For­målet er to ting. For det første at jeg gerne vil af med det der i mange år med rette er blevet kaldt meningsløs aktiver­ing. Hvis ikke vi skal akti­vere de men­nesker der er ramt af arbe­jd­sløshed, så skal vi ha’ en beskæftigelsespoli­tik hvor der er ind­hold. Ind­hold for mig det er uddan­nelse, kom­pe­tencer og færdighed­er, og så er det at man kan blive pålagt at arbe­jde for sin ydelse. Og hvor­for så det? Jeg tror jo på at arbe­jde har en vær­di i sig selv.

Mar­tin Kras­nik:

▸ For den enkelte kh‐modtager

Mette Fred­erik­sen:

▸ For det enkelte men­neske …

Mar­tin Kras­nik:

▸ og hvad er det for en vær­di når vi taler om nyt­te­jobs?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det er at … i stedet for, som det har været gældende i mange år, at du kan blive udsat for det ene mere mærke­lige aktiver­ing­spro­jekt efter det andet, så laver vi nu et fuld­stændigt klart snit der hed­der, at hvis du er en af dem der godt kan, så tør vi godt som sam­fund møde dig med nogle krav og nogle for­vent­ninger, men også med et ind­hold der giv­er mening, som er menings­fuldt. Og der­for bliv­er det sådan: De unge skal i uddan­nelse, de vok­sne skal arbe­jde. Og har man været på kon­tan­thjælp i en peri­ode, så kan man blive mødt med kravet om at arbe­jde for sin kon­tan­thjælp.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Og der bruger du så selv ordet “menings­fuldt”, og det ville jo være fint hvis det var det der var, så ville det være et klart og vigtigt for­mål. Du siger alt­så at det er nyt­tigt at arbe­jde i sig selv, arbe­jde er en vær­di og det arbe­jde der lig­ger i nyt­te­job­sne også er menings­fuldt. Så er det jeg tænker: Hvad er det for nogle jobs? I et forsøgspro­jekt i Roskilde for unge, har der været tale om havear­be­jde, sneskovling, tælle bil­er, vedlige­holde hun­deind­heg­ninger. Hvor­dan kan det være menings­fyldt arbe­jde?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Lige det sid­ste med at tælle bil­er kan jeg ikke nød­vendigvis gen­nem­skue nyt­ten af, men det at lave havear­be­jde og rydde sne, alt­så holde tin­gene vedlige, sørge for at vores sam­fund ser ordentligt ud, det synes jeg da giv­er mass­er af mening.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Så det er menings­fuldt og kval­i­fi­cerende for den enkelte at lave havear­be­jde eller ren­over hun­deind­heg­n­ing?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det er menings­fuldt at gøre noget der har en nyt­tevær­di som samfund[sic], og jeg kan godt høre i debat­ten at der er nogen der siger at det at gøre rent, det at holde fælle­sareal­er vedlige, det at rense en strand, at det ikke er menings­fuldt. Men prøv lige at tænke den tanke til ende for­di, hvis vi siger som sam­fund, at de tusind­vis af danskere der hver nat står op for at passe et arbe­jde, hvor man hen­ter skrald, hvor man gør rent, hvor man vedlige­hold­er, hvor man sørg­er for hju­lene løber rundt …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men nu taler du om rigtige funk­tion­er i sam­fun­det. Det er jo rigtige jobs,

Mette Fred­erik­sen:

▸ ja, det skal nyt­te­jobs også være.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Hvis det er nød­vendigt for at sam­fun­det kan fun­gere som du har udtrykt, så er det jo rigtige jobs?

Mette Fred­erik­sen:

▸ jamen det er jo klart, de skal jo ikke …

Mar­tin Kras­nik:

▸ hvor­for skal man så udføre disse jobs for meget meget få penge?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen det siger jo sig selv. Det skal jo ikke erstat­te ordinære ansat­te, det skal ikke fortrænge men­nesker der ellers ku’ gå på arbe­jde og få deres løn. Du jo en sit­u­a­tion hvor du har nogen borg­ere der er i hvores KH‐system. Hvis vi skal sikre at de men­nesker ikke kom­mer til at hænge fast, men kom­mer der­fra … så men­er jeg at uddan­nelse er vejen ud for de unge. Men den ind­sats vi så tilby­der vores arbe­jd­sløse skal da give mening. Og når det ikke skal være aktiver­ing skal det være noget andet.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men du siger jo til kh‐modtageren at det her arbe­jde med at sætte det her hun­de­hegn op eller gøre rent på den her strand, det er ikke jobs som nor­malt eksis­ter­er i sam­fun­det. Det er nogle vi har opfun­det til dig, du får heller ikke en rigtigt løn for det. Hvor­dan kan det være værdigt? Hvor­dan kan det være menings­fyldt? Hvor­dan er det et sig­nal til et men­neske om at vi har brug for dig?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen hvis du nu tager, hvis du nu tager et af de eksem­pler som har gjort det her i en årrække, nem­lig Aal­borg Kom­mune, som har bedt deres unge om f.eks. at lave havear­be­jde for pen­sion­is­ter og rydde sne når det er vin­ter. Det er jo opgaver der skal udføres. Der er nogle men­nesker der har behov for at hækken bliv­er klip­pet, at sneen bliv­er ryd­det af for­torvet …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Ja, men hvis der er behov for alle disse funk­tion­er … Det lyder jo som rigtigt vigtige ting, hvor­for ansæt­ter man så ikke men­nesker i rigtige jobs, til rigtig løn til at gøre det?

Mette Fred­erik­sen:

▸ jo, men alt­så … når du er på KH, så man­gler du et stykke arbe­jde. Det bed­ste der kan ske, det er jo at vi får skabt flere job, at vi får fly­t­tet folk væk fra arbe­jd­sløshed­skøen. Men indtil det tid­spunkt hvor vi har sikret fuld beskæftigelse, der vil jeg gerne ha’ ans­varet for en beskæftigelsespoli­tik der reelt giv­er mening, og meget af den aktiver­ing der har været gen­nem årerne har jo ikke været menings­fuld og der­for det par­a­digmeskifte der er med KH‐reformen

Mar­tin Kras­nik:

▸ En række borgmestre er meget skep­tiske over­for det her. I Allerød siger borgmesteren: “Alt det menings­fyldte, det har vi jo allerede fas­tansat­te men­nesker til. De får løn, de får pen­sion, de får feriepenge og alt muligt”. Alt det gør vi jo i forve­jen? Så det menings­fyldte … du forstår godt hvad det er jeg taler om ikke? Alt det menings­fyldte, det er der jo nogen der laver?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Ja, men det lyder også som en sprog­lig tilsnigelse ikke? For­di jeg synes ikke man skal kigge ud af ret mange vin­duer når man kør­er i bil, eller hvor­fra man måtte sid­de i sin hverdag, for at se at der er opgaver der ikke bliv­er løst i det her sam­fund.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men du taler noget op som jo egentlig alle og enhver kan se er rel­a­tivt meningsløst. Du har sagt “Opgav­erne er en del … det her skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere”. Alt­så, de her nyt­te­jobs skal til for at få sam­fun­det til at fun­gere. Enhver kan høre i kalder det ‘nyt­te­jobs’ for­di det er sådan noget man gør for­di man ved det ikke er nyt­tigt. Alle der udfør­er det ved at det ikke er nyt­tigt, alle der ser på det ved at det ikke er nyt­tigt, men i gør det bare for­di i gerne vil have folk ud af fjer­erne? Så sig det bare som det er!

Mette Fred­erik­sen:

▸ At hvad?

Mar­tin Kras­nik:

▸ I vil ha’ folk ud af sofaen, i vil ha’ folk ud af fjer­erne – punk­tum – de skal bare lave et eller andet.

Mette Fred­erik­sen:

▸ mmmm … alt­så .…

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nu tænker du dig godt om? [ler]

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nej, jaaeh … ja, det synes jeg jo sådant set altid man skal efter­stræbe. Måske det er for­di jeg er socialdemokrat, at jeg tænker det anderledes end dig .… Måske er det for­di at når man … når … socialdemokrati­et er et arbe­jder­par­ti, det er der vi har vores rød­der. Jeg tror på at det at arbe­jde har en vær­di i sig selv. Og det værste man i virke­lighe­den kan udsætte men­nesker for, det er at gøre dem over­flødi­ge. At det ikke gør nogen forskel om man står op om mor­ge­nen eller ej. At der ikke er nogen der man­gler dig hvis ikke du møder ind. Og det bed­ste der kan ske når men­nes­ket bliv­er ramt af arbe­jd­sløshed, det er selvføl­gelig at man kom­mer i et rigtigt job, og vejen der­hen er for mange en uddan­nelse. Men indtil da …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nu siger du det fak­tisk, det er job­bet i sig selv, uanset hvor meningsløst det er, der har vær­di [MF: nej det var ikke det jeg sagde] … Det er det at man står op om mor­gen der bety­der noget. Om man så går ud og fejer hun­de­lorte op, skidt med det, for det er det at man står op om mor­ge­nen der er afgørende. Det er det der er vær­di­en i sig selv

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen selvføl­gelig er det da afgørende om man står op om mor­ge­nen. [MK: punk­tum!] … nej ikke … [MK: så er det lig­e­gyldigt hvad man laver] … Nix, jeg sat­te ikke et punk­tum, det gjorde du. Det HAR en vær­di at komme afst­ed om mor­ge­nen, det har en vær­di at man tager afst­ed, at man kom­mer hjem. Det har i øvrigt også en vær­di for de børn der vokser op med en mor eller en far på KH. Lad mig lige nævne dig en ting. 40% af de helt unge på KH har en mor eller en far der enten er eller har været på KH. Hvad fortæller det os? Det fortæller os jo om en grundlæggende social ure­t­færdighed, for­di KH‐systemet er blevet et af de ele­menter i det her sam­fund, der gives i arv fra en gen­er­a­tion til en anden. Hvis vi gerne vil bryde det, hvis vi gerne vil nå der­hen hvor det barn der vokser op med en mor på en KH har præ­cis de samme mulighed­er som alle andre for at klare sig godt, så skal mor eller far også på arbe­jde.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men det er det der afs­lør­er at du fejl­skær­er [stadig er socialdemokrat(?)], for­di i siger til unge men­nesker at nu bestem­mer vi hvad i skal lave. Vi kalder det alt muligt andet, men i er stadig på forsørgelse. Det er jo ikke rigtige penge, det er jo ikke et rigtigt job. I er stadig på forsørgelse, det er bare noget vi find­er på? [MF: nej] … I bidrager ikke til noget vigtigt i sam­fun­det, det er os der bare sender jer ud og lave det.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jeg er ikke enig med dig, for­di … i dit spørgsmål lig­ger jo … det er selvføl­gelig en anklage jeg nu frem­før­er … [MK: fyr løs …] … vel lidt skjult job­snob­beri, for­di i det lig­ger at den der vedlige­hold­er, den der hold­er de usyn­lige hjul i gang i sam­fun­det, den der står op om mor­ge­nen og gør rent og ryd­der op, at det ikke er menings­fyldt arbe­jde, og det er jeg sim­pelthen ikke enig med dig i.

Mar­tin Kras­nik:

▸ … [Tror du at] den 29‐årige, eller den 35‐årige, der af sin kom­mune bliv­er sendt ud for at ren­o­vere ind­heg­nin­gen til nogen hun­deom­råder i Roskilde tænker, det er godt at jeg kom­mer ud af fjer­erne, det er menings­fuldt arbe­jde det her.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Ja alt­så hvis .. det er et arbe­jde …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nu har du påstået noget om mig, så påstår jeg: Det er sim­pelthen arro­gance over­for almin­delig men­nesker?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Hvor­dan i alver­den kan det være arro­gance hvis der er en opgave der skal løs­es for at et sam­fund kan hænge sam­men, at man be’r en ung 29‐årig der godt kan løfte den arbe­jd­sop­gave, om at gøre det? Hvor­dan kan det være arro­gance?

Mar­tin Kras­nik:

▸ For­di hvis det er så menings­fuldt så opret dog nogle still­inger og giv man­den en ordentlig løn, en ordentlig feriepenge … efter overen­skom­sterne osv. osv.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Mar­tin Kras­nik, nu du taler jo nærmest for sådan en marked­søkono­mi … eller hvad hed­der det … planøkono­mi, at vi så skal plas­tre den offentlige sek­tor med en masse nye still­inger og en masse nye ansat­te, hold nu op! Vi skal selvføl­gelig køre den offentlige sek­tor som den offentlige sek­tor skal dri­ves. Deru­dover har vi så en forhåbentlig midler­tidig opgave med at sikre at men­nesker der måtte blive ramt af arbe­jd­sløshed omgives af en menings­fuld ind­sats. Og det der er mit helt klare mål med KH‐reformen, det er at at de unge der er i der i dag, de skal i uddan­nelse, og de vok­sne, ja de skal ud på arbe­jds­markedet.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Det kan godt være du siger jeg taler om planøkono­mi, men du taler alt­så om tvangsar­be­jde. Det lyder meget sådan.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Hvor­dan kan det være tvangsar­be­jde? Det her er … det her er ret og pligt. Pligten, når du er en del af af det danske arbe­jds­marked, den består jo i, hvis du over­hovedet kan, skal forsørge dig selv eller sine. At du gør dig umage … men ret­ten er at den indtægt […] giv­er dig …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men man forsørg­er jo ikke sig selv Mette Fred­erik­sen, det er stadigvæk kon­tan­thjælp …

Mette Fred­erik­sen:

▸ Men målet med kh‐reformen er ikke at holde folk fast på kon­tan­thjælpen, tvær­ti­mod da.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men er vi enige om at man forsørg­er ikke sig selv i et nyt­te­job?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det er fuld­stændigt rigtigt og der­for er sigtet selvføl­gelig at få folk væk fra kon­tan­thjælp.

Mar­tin Kras­nik:
Gen­sidig forsørg­erpligt

▸ Godt, OK. KH‐reformen den bety­der også at forsørg­erpligt gælder for 25–30 årige sam­levende. Det bety­der, og nu laver vi et helt tænkt eksem­pel – hvis vi to var sam­levende, jeg har et job med en løn på 23.500 [MF: Jeg tror der ville være nogen diskus­sion­er under­ve­js] … det ville der muligvis være under alle omstændighed­er … 23.500 kro­ner ville jeg tjene, du er på kh, den ville så bort­falde. Du bliv­er afhængig af mig og min ind­komst. Prøv at høre hvor­dan et par der bliv­er ramt af den reform fortæller det:

Mar­tin Kras­nik:
Tlf‐interview med David Wedege Petersen, part­ner til kh-modtager}}x
David Wedege Petersen:

▸ KH‐reformen og prin­cip­pet om part­ner­forsørgelse gør jo at vi mis­ter ca. 9.000 kr om måne­den i den her hus­stand og … vi går ikke sultne i seng, men der er utroligt mange ting som alle andre fam­i­li­er tager for givet, dem kan vi ikke bare læn­gere tage for givet. Vi kan ikke læn­gere have alle de for­sikringer vi har. Hvis min kæreste har tand­pine, og det har hun for tiden, ja så kan vi kun gå og frygte at det er en rod­be­han­dling der skal koste flere tusinde kro­ner. Sådan noget har vi slet og ret ikke råd til

Tilbage i studi­et
Mar­tin Kras­nik:

▸ Det her par går 9.000 kr ned om måne­den, hvor­dan skal det hjælpe hans kæreste med at finde et arbe­jde?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen det er ikke det der gør om hun kom­mer i arbe­jde eller ej, lad mig bare slå det fast til en start …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Jamen hvor­for skal hun så ned i .…

Mette Fred­erik­sen:

▸ Du stiller to spørgsmål, hvaf­foret af dem vil du helst have svar på?

Mar­tin Kras­nik:

▸ Hvad hjælper det det her par at de går 9.000 kr ned om måne­den?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det hjælper ikke med at få nogen i arbe­jde. Lad os lige tage den først, jeg har aldrig troet på og jeg kom­mer heller ikke til at tro på, at hvis man bare sæt­ter ydelserne ned, så kom­mer folk i arbe­jde. [MK: Hvad er så for­målet?] … jamen det vil jeg meget gerne svare på, så skal jeg bare lige have lov at vende tilbage til det andet, for­di i det lig­ger der også en meget meget vigtig diskus­sion. For­målet med at ind­føre den gen­sidi­ge forsørg­erpligt der i dag gælder for ægtepar, til også at gælde for sam­levende, er jo dybest set at sige at der er ikke forskel på om man er gift eller om man ikke er gift. I dag er det helt almin­deligt at bo sam­men som et kærestepar. Det lyder gam­meldags tror jeg, i manges ører, men det synes jeg sådan set ikke ændr­er på vigtighe­den af et prin­cip om at hvis man kan, så skal man og det gælder også den part­ner man lever sam­men med.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men Mette Fred­erik­sen, nu sny­der du alt­så igen på vægt­skålen [MF: Jeg sny­der ikke], for nu taler du om at ligestille ægtesk­aber og sam­levende, lige­som du talte om at ligestille unge på uddan­nelsesy­delse og SU. Det er jo ikke lige vilkår! Sam­levende kan ikke bruge hinan­dens skat­te­fradrag, der er ikke nogen arveret, man kan ikke bodele hvis man går fra hinan­den. Det er IKKE lige vilkår.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jeg sagde “hvad angår kh‐ydelsen” og det sagde selvføl­gelig meget bev­idst, for­di det har ikke været inten­tio­nen med den her reform generelt af …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men resul­tatet er at man som sam­levende bliv­er dårligere stil­let alt­så end ægte­fæller … ikke sandt?

Mette Fred­erik­sen:

▸ I den konkrete sit­u­a­tion er der et skat­te­fradrag til forskel, det er rigtigt. [MK: så man bliv­er dårligere stil­let] … hvad angår skat­te­fradrag, ja det er rigtigt.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Hvad er så for­målet med det, hvad er for­målet? [pause] Hvad er for­målet, hvad skal der komme ud af det?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Det her … man kan sige når du laver en kh‐reform, så skal man jo ikke være bleg for at tage nogle midler i brug for at opnå nogle mål. Det er det vi lige har disku… [MK: Jamen du har lige sagt] nej, men lad mig nu lige svare en gang i mellem …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Nej … prøv at hør, du har talt meget meget længe. Jeg har været meget meget tålmodig, du siger selv … du siger selv Mette Fred­erik­sen at du ikke men­er at pisk i sig selv er afgørende. Og der­for spørg­er jeg dig: Hvor­for skal det her par i nord­jyl­land ha’ den pisk som 9.000 kr færre om måne­den gør?

Mette Fred­erik­sen:

▸ I dag er man bedre stil­let hvis man er kærestepar på KH end hvis man er gift på KH. Det er i vores øjne ikke tidss­varende, der­for over­føres den gen­sidi­ge forsørg­erpligt. Må jeg lige til­fø­je i for­læn­gelse af det at der er ikke nogen par der kom­mer til at have min­dre i indtægt i det hele taget, end hvad der svar­er til to gange kon­tan­thjælp. Og det er det niveau, om man kan li’ det eller ej, man kan være enig eller uenig, det er det niveau vi har beslut­tet er et min­i­mum i vores sam­fund.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Jeg prøver at spørge til for­målet, for­di hvis kon­sekvensen … du ka’ ha’ alle mulige for­mål med denne [MF:mit for­mål var det jeg sagde lige før, ikke andre] … ja, men hvis kon­sekvensen er at folk … og medierne er fuld med his­to­ri­er om det her … at folk/par overve­jer at fly­tte fra hinan­den, for de har sim­pelthen ikke råd til at blive boende sam­men selvom de er kærester, så er det plud­selig en overve­jelse hvor man tænker “ok – så bliv­er den ene afhængig af den anden” det er jo helt klart, det er det der sker ikke? Er det ikke grund­so­cialdemokratisk ide­olo­gi at gøre op med folks økonomiske uafhængighed? Give dem mulighed for at frisætte sig selv? I gør det mod­sat­te – i gør folk afhængige af hinan­den?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Jamen du har helt ret i at det vil altid være et socialdemokratisk ærinde i sig selv, at sætte men­nesker så meget fri som over­hovedet muligt. Men det bety­der alt­så ikke, heller ikke his­torisk, at vi påstår at indi­videt er frit svævende i forhold til hvem man i øvrigt måtte have et ans­var for. [MK: Men det er der jo ikke nogen der påstår, (det har jeg ikke rigtig sagt)] … nej men det måske mere for at fork­lare hvor­for vi når der­hen hvor vi gør, for jeg synes man har et ans­var over­for hinan­den. Jeg synes man har et ans­var hvis man er ægte­folk, jeg synes man har et ans­var over­for hinan­den hvis man er kærester. Kan man forsørge sig selv skal man gøre det, og måske er det slet ikke så dumt at vi får en diskus­sion i det her sam­fund om ikke vi skal beg­y­n­de i højere grad at sætte en ære i at gøre det?

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men … du beg­y­n­der mere og mere at lyde som bagsi­den af socialdemokratisme, alt­så det du beg­y­n­der at sige hvad folk egentlig bør, sådan rent moral­sk, ha’ ans­var for hinan­den, for det her bety­der jo at kvin­der f.eks. der er på KH bliv­er nødt til at blive boende sam­men med deres ægte­fælle, sam­men med deres kæreste, selvom de måske ikke har lyst, for­di de er økonomisk afhængige af dem.

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nej, men det er jo ikke rigtigt, for­di hvis du er i den sit­u­a­tion at en kvin­de, hvad enten hun har børn eller ej, siger “det her par­forhold det skal slutte nu” af den ene eller den anden årsag, jeg fly­t­ter for mig selv, så vil hun jo være KH‐berettiget som enlig, hvad enten hun er forsørg­er eller ej. Så det er ikke rigtigt det du siger

Mar­tin Kras­nik:

▸ Ja lige bort­set fra at hun så vil være dårligere stil­let for­di hun nu ikke er gift for­di man ikke ka’ ha bodel­ing på samme måde som hvis man var …

Mette Fred­erik­sen:

▸ Ja, det er så fak­tisk omvendt, for­di hvis hun væl­ger at fly­tte for sig selv, så vil hun være berettiget til flere ydelser, men det er så en helt anden diskus­sion.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Det her er et prin­cip­ielt spørgsmål der han­dler om hvorvidt du som socialdemokrat synes at det er afgørende at presse folk økonomisk for at få dem ud på arbe­jds­markedet. Det afvis­er du vel ikke?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Der er to svar på dit spørgsmål. For det første, bare lige for at gen­t­age hvad jeg sagde før, målet med den her ændring af kh‐reglerne er alene at det ikke skal så og sige være bedre at være kærestepar end at være gift. Den har vi så været igen­nem, så er det den næste diskus­sion. Tror man på det med ydelser eller ej?

Mar­tin Kras­nik:

▸ Gør du det?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Tra­di­tionelt, og sådan set også i dag, så har vi jo en højre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydelserne ned så løs­er vi prob­le­merne. Lidt kar­rik­eret, det ved jeg godt, og firkan­tet – der er ikke nogen af dem der kan forsvare sig af de to parter. Så har vi en tra­di­tionel ven­stre­fløj der siger at hvis bare vi sæt­ter ydelserne op så løs­er vi de sociale prob­le­mer. Jeg tror ikke nogen af dem har ret, jeg tror svaret skal find­es midt i mellem for­di hvis … lad mig nu lige … bare den her ene gang svare færdigt … Hvis man er syg. Hvis man har mas­sive sociale prob­le­mer, hvis der er alle mulige bar­ri­er­er der spæn­der ben for en, så kan højre­flø­jen og borg­erlige regeringer sætte ydelserne nok så meget ned, så vil der stadig være en stor gruppe der ikke kom­mer i arbe­jde. Omvendt, hvis man sæt­ter ydelserne op og op og op og ikke løs­er de grundlæggende prob­le­mer, så risik­er­er man at det sociale sikker­hed­snet der er fun­da­mentet for velfærdssam­fun­det kom­mer til at spænde ben for …

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men Mette Fred­erik­sen, jeg er kun optaget af at få at vide hvad du men­er inden at tiden er løbet ud lige om lidt …

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nej, jeg tror ikke på at hvis man sæt­ter ydelser ned, så kom­mer folk i arbe­jde. Det kan ikke stå alene. Det har jeg aldrig troet på, og det tror jeg ikke på at jeg kom­mer til at tro på.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Hvor­for skal ydelserne så sættes så langt ned? Hvad er for­målet, vi er tilbage helt oppe i starten af det her inter­view. Du har stadig ikke fork­laret, hvis du virke­lig ikke men­er at det hjælper at sætte ydelserne ned … Hvis du bare sagde “Ja, det hjælper!”, det er der meget der tyder på, der er fak­tisk under­søgelser der vis­er at det rent fak­tisk kan hjælpe at presse folk lidt på økonomien. Men du siger det jo ikke engang, du siger du tror ikke på det, og der­for spørg­er jeg så til sidst: Hvad i alver­den er for­målet, isol­eret set, med at sætte ydelserne ned?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Nu ved jeg at du er seks år ældre end jeg. Det bety­der at ung­dom­sar­be­jd­sløshe­den fra firserne er lidt tæt­tere på dig end den er på min årgang [MK: Du har et halvt min­ut til at svare] … Det der skete den­gang det var at man tabte en del af en ung­doms­gen­er­a­tion der aldrig kom fri af den krise. Hvis ikke vi pass­er på og ændr­er vores kh‐regler, så er der en over­hæn­gende risiko for at en del af de 50.000 der er i kh‐systemet i dag ikke kom­mer der­fra. Der­for siger vi: Dem der kan, de skal. Vi tør godt møde dem med for­vent­ninger.

Mar­tin Kras­nik:

▸ Men du svar­er stadig ikke på hvad for­målet er med at sætte pen­gene ned?

Mette Fred­erik­sen:

▸ Husk nu på, når du kig­ger på den unge­gruppe der er i kh‐systemet, hvem sæt­ter vi ydelserne ned over­for? Dem der godt kan! Vi sæt­ter kun ydelserne ned over­for dem der skal i gang med en uddan­nelse. Dem der ikke er klar end­nu, dem der skal ha’ en stærkere social ind­sats, dem sæt­ter vi ikke ydelserne ned for, for­di vi godt ved at gør vi det så risik­er­er vi fat­tig­dom som følge.

Mar­tin Kras­nik:

OK, vi læg­ger det op til seerne her til sidst at kon­klud­ere om du så svarede eller ej [MF: Ja, det gjorde jeg jo] … Tak for­di du kom

Mette Fred­erik­sen:

▸ Selv tak!

SLUT

2 KOMMENTARER

  1. Hold da op, hun kan jo stort set ikke forsvare den reform hun selv har været med til at lave. Hun bliv­er ved med at tale om at de ligestiller unge på kon­tan­thjælp med dem på SU, selvom de bliv­er rin­gere stil­let. Nyt­te­jobs er jobs der er nød­vendi­ge for samfundet…men ikke så nød­vendi­ge at det kan kaste et job af sig. Kærestepar skal ligestilles med ægte­folk, selvom de bliv­er rin­gere stil­let for det er så gam­meldags ikke at være afhængig af sit skaffedyrs velvil­je. Har Mette Fred­erik­sen nogensinde været nødt til at bede om penge til at købe en pakke tam­pax og fået at vide at bind fra Aldi er bil­ligere så hun må nøjes? Skide flot, man kom­mer ikke til at leve for min­dre end to gange kon­tan­thjælp, så løn­mod­tageren i forhold­et får en afk­lap­sning for at arbe­jde. Fuldtid­sjob med hvad der svar­er til en en kon­tan­thjælp som resul­tat, hvor­for skulle man dog gøre det?? Jeg ville ikke have råd til at gå til tan­dlæ­gen eller massør på trods af at jeg har et godt fuldtids arbe­jde. I skaber en lavere kaste i Dan­mark, for hvem vil da være kæreste med en kon­tan­thjælpsmod­tager når man skal betale halvde­len af sin løn for det? Kan slet ikke få luft for hvor arrig jeg er over det her makværk.

  2. To vel­havende og elitære men­nesker sid­der og diskuter­er hvor få krum­mer deres svageste under­såt­ter kan over­leve på.

    Kæmpe stykke arbe­jde du har udført her, Esben, tak.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.