Video: Per Knutson.
“Hvordan kan det være at man kun kan være syg i 22 uger, mens det tager årevis at udrede syge borgere?” Sådan faldt spørgsmålet til Mette Frederiksen på gågaden i Rudkøbing i onsdags.
Det var ikke med i planen, at Mette skulle have en snak med reformramte borgere, da hun i onsdags besøgte Rudkøbing, men en lille gruppe borgere var fast besluttet på at få en snak med landets måske kommende statsminister, alligevel.
Borgerne ville gerne gøre Mette opmærksom på konsekvenserne af den sygedagpengereform hun, som beskæftigelses‐minister, selv havde været med til at indføre i 2012, og det var tydeligt at de håbede på et tilsagn om ændringer til det bedre.
“Jamen, man kan jo heller ikke kun være syg i 22 uger” svarede Mette, hvortil borgerne indvendte: “Jamen det er det vi oplever på sygedagpenge og kontanthjælp”.
Sygedagpenge bliver kontanthjælpsfælde
Tusindvis af borgere i Danmark, der er uheldige og bliver ramt af svær sygdom eller invaliderende ulykke, er effektivt sat på kontanthjælp, som følge af sygedagpengereformen.
Efter bare 22 uger, mindre end et halvt år, fratages disse borgere sygedagpengene, og mange må igennem årelange udredninger hos kommunerne. Sålænge denne udredning pågår, er deres status uafklaret og de sættes derfor på en sats der svarer til kontanthjælp, og derfor er betydeligt ringere end løn, sygedagpenge, fleksjob‐løn eller førtidspension.
For de fleste danskere med realkreditlån eller andre store lån, er det så godt som ensbetydende med økonomisk ruin, og for dem der nøjes med en husleje og intet andet, er kontanthjælpen den sikre vej til fattigdom. Kvinden i videoen nævner, at hun har 8.000,- om måneden at leve for.
Et problematisk svar
Mette svarer, at man dengang stod uden ret mange penge og skulle løse det problem, at folk røg ud af systemet efter 52 uger på sygedagpenge. Derfor blev det “lidt en Georg Gearløs‐maskine” forklarer hun.
“Øhhm … jeg vil sige at grunden til vi lavede de nye regler, det var at før, på sygedagpenge, der var der en varighedsbegrænsning. Og efter 52 uger, så røg man helt ud af systemet. Og så stod folk uden nogen forsørgelse, og det skulle vi forsøge at finde en løsning på, på et tidspunkt hvor vi ikke havde ret mange penge, og derfor måtte vi lave lidt en Georg Gearløs‐maskine, det erkender jeg”
– Mette Frederiksen(S)
Hvorfor er det bullshit?
Lige så mange uden forsørgelse, som før reformen. 30% fejl i alle sager
Det virker underligt at reformen skulle være indført for at løse problemet med de som røg ud af systemet efter 52 uger, for den gang kunne sygedagpengene lettere forlænges. Man har altså “løst” problemet ved at sætte perioden ned til det halve og gøre det sværere at opnå forlængelse. Sjovt nok blev problemet ikke løst af at man gjorde det værre. En lige så stor andel som før reformen står uden forsørgelse, nu gør de det bare allerede efter 22 uger, og der er fejl i 30% af alle sager om forlængelse af sygedagpengene.
Man havde lige givet skattelettelser, stik mod alle løfter
Derudover må siges at være en tilsnigelse at man dengang stod uden ret mange penge. Man havde lige lavet en skattereform, der stik mod alle valgløfter kun indeholdt skattelettelser. Man sparede 1,9 mia. på førtidspension, og lettede topskatten med 1,7 mia.. Skattelettelserne var i direkte modstrid med både valgløfter, hvor man havde talt om skattestigninger for 18 mia., og regeringsgrundlag, hvor man med de radikale aftalte skattestigninger for 5 mia.
Gearløs‐maskine antyder “svære forhold” – men virker mere som manglende vilje
Med udtrykket “Gearløs‐maskine” antyder Mette at reformen skulle være en tyggegummi‐ og sejlgarnløsning, man kom frem til under svære forhold, men det var altså regeringen selv, der havde tilrettelagt disse “svære forhold” gennem solide skattelettelser i årene inden.
Mette Frederiksen om Kontanthjælpsreformen.
Vil Mette ændre noget?
En i gruppen stiller spørgsmålet: “Hvis det er en Gearløs‐maskine, hvornår bliver den så lavet om?” men får ikke rigtigt noget svar, samtalen glider over i emnet retsløshed. Borgerne oplever ulovligheder fra kommunen og at de intet kan stille op. En borger har fået at vide at “uanset hvad der måtte komme af nye oplysninger, bliver det et nej til førtidspension” og det må man ikke, det giver Mette hende ret i. “Ændringerne skal jo komme ovenfra” siger en borger “og vi har penge til det”. En anden spørger Mette om et ressourceforløb gerne må forværre borgerens helbred, og det er i hvert fald ikke meningen siger Mette og fortæller at hun møder mange på ressourceforløb og at det også kan være en rigtig god ide “der hvor tiden og omsorgen er den rigtige”, hvilket næppe kan kaldes et argument for ikke at lave noget om.
Mødet afbrydes, programmet skal holdes
Mette vil “tager det med”, men vil ikke love noget egentligt.
Det spontane møde bliver afbrudt af en af de lokale socialdemokrater, Mette er bagud i programmet og må videre. Mette fortæller at hun tror at der er noget godt ved reformerne “der hvor det er lykkes”, “Men vil du gøre noget ved det, som ikke er godt?” lyder spørgsmålet. Det vil Mette gerne, men hun kan ikke love at alle vil være helt enige om hvad der skal gøres. Mette siger at hun hører hvad de siger og vil tage det med sig.
Og det foregår i Danmark lige nu…
Efterspil
Dagen efter nævnte Mette Frederiksen slet ikke sit møde med de reformramte på facebook. Men hun nævner at hun havde talt med en velintegreret flygtning. Amira er fra den gang i 90’erne hvor landet virkelig tog imod flygtninge. Det er dejligt at høre at det er gået godt for hende. Mettes reaktion på de reformramte kan ikke siges at vække de samme varme følelser.
