I Danmark holder vi lovlydige indespærret i to interneringslejre, som er værre end fængsler

Livet under interneringen

  • INGEN økonomisk hjælp fra stat­en. Over­hovedet.
  • Der er mad tre gange om dagen på bestemte tid­spunk­ter i kan­ti­nen. Også selvom man er gravid eller ammer.
  • Børn får et stykke frugt om dagen.
  • Vok­sne har ikke ret til frugt.
  • Det er for­budt at lave egen mad.
  • Køkken­lågerne er sømmede til.
  • Hånd­vaskene på værelserne er væk.
  • Man må ikke eje et køleskab.
  • Man må eje en com­put­er på det ene interner­ingsst­ed, men ikke have fjern­syn (kun vok­sne interneret).
  • Man må have en com­put­er og et tv på det andet interner­ingsst­ed (både vok­sne og børn interneret), men mange værelser har ikke antennestik. Sam­tidig får folk 0 kro­ner; så ret­ten på papir er noget ganske andet end at kunne bruge ret­ten i virke­lighe­den.
  • Værelsernes strøm­for­brug bliv­er overvåget, så man kan sikre, at ingen har noget strøm­førende, som de ikke må.
  • Der skal tjenes point for at få udlev­eret varmt tøj. Uanset om man er barn eller vok­sen.
  • Børn der taler godt dan­sk, (for­di de er opvok­set her), har ikke ret til almin­delig skole­gang.
  • Per­son­alet må til hver en tid ransage værelserne.
  • Cen­trene hør­er under krim­i­nal­for­sor­gen.
  • Cen­trene er tidligere fængsel og mil­itærkasserne.

Hvem er så de internerede?

Først kom de efter de syge, kon­tan­thjælpsmod­tagerne og social­is­terne og jeg rea­gerede ikke, for jeg var ikke en af dem.  Så kom de efter mus­limer og fly­gt­nin­gene, men jeg sagde ikke fra, for jeg var kris­ten og gam­mel­dansker.  Så kom de efter fag­foren­ings­folkene og jeg pro­test­erede ikke, for jeg var ikke fag­foren­ingsak­tiv.  Så kom de efter mig, og der var ingen tilbage til at sige noget.  frit efter Mar­tin Niemöller

  • De internerede er alle lov­ly­di­ge asy­lan­søgere, som ikke kan sendes til et andet land, men som har fået afs­lag på asyl i Dan­mark.
  • En ret stor del er stat­sløse kur­dere, og intet land vil mod­tage dem.
  • Nogle er født i UHNCR fly­gt­ningele­jre i ingen­mand­s­land. De har intet hjem­land, og kan der­for ikke “hjem­sendes”.
  • Mange er fly­gtet fra Afgan­istan og Irak, der stadig er plaget af borg­erkrig, hvor der dagligt falder bomber og skud, og hvor Taliban/Daesh og Asad slår ihjel, torter­er, vold­tager og rekrut­ter­er med tvang. Ingen af de to lande ønsker at mod­tage hjem­sendte fly­gt­ninge, da de ikke kan garan­tere for deres sikker­hed. Fly­gt­nin­gene her­fra er skræmt fra vid og sans ved udsigten til at vende tilbage.
  • Børn der er født her.
  • Børn som er vok­set op her, og som ikke husker noget andet land.
Internerede på Kær­shovedgård har lige sul­testre­jket 19 dage

Hvem har bestemt det, og hvorfor?

Inte­gra­tions­min­is­ter Inger Støjberg har sør­get for opret­telsen af disse interner­ingsle­jre, Kær­shovedgård i Jyl­land og Sjæls­mark på Sjæl­land. De kaldes “udrejse­cen­tre”, og det erk­lærede mål er “at gøre livet så utåleligt som muligt, indtil man samar­be­jder om hjem­re­jse”.
Men udsendelsescentrene/interneringslejrene er jo fyldt med men­nesker, der på ingen måde kan rejse hjem, uanset om de har et hjem­land eller ej. Det umulig­gør det samar­be­jde om hjem­re­jse, som Inger Støjberg ønsker. Interner­in­gen under umen­neske­lige vilkår kan vare uen­deligt…

Sådan behan­dler Dan­mark men­nesker. Hvor­for? Og hvor­dan kan det være, at Dan­marks befolkn­ing ikke rejs­er sig i lar­mende pro­test­er?

Folke­lige pro­test­er i Norge

 

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.