Jeg har tygget det sid­ste stykke tid på at lib­er­al­isme, i prak­sis ofte er en autoritær, før­erdyrk­ende ide­olo­gi. Det er lidt absurd, for teo­retisk set er lib­er­al­isme det stik mod­sat­te: En ide­olo­gi, der vil beskytte det enkelte men­neske mod over­greb, og ellers lade ved­k­om­mende styre sit eget liv.

Den slags find­es stadig, men i prak­sis er det store fler­tal af de men­nesker, der kaldes lib­erale eller lib­er­al­is­ter tilbedere af statens mest bru­tale aspek­ter og af stærke før­erskikkelser. Reelt er lib­erale af i dag som oftest bru­tale kollek­tivis­ter og – for at bruge George Bush IIs udødelige ord – de had­er fri­hed. Præ­cis det mod­sat­te af hvad lib­er­al­isme BURDE være.

Og det er jo mærke­ligt, for lib­er­al­isme har jo meget at sige til ver­den af i dag. Er der noget vi er plaget af, så er det en over­mægtig stat, der kon­stant overvåger os, udhuler retsstat­en, opkræver høje skat­ter, klient­gør borg­erne, ned­værdi­ger dem og yder­mere vel­sign­er os med evig krig.

Men alt dette sker jo med de lib­erales ivrige støtte. Vi har i dag et overvågn­ingssam­fund. En stor del af det blev ind­ført af præsi­dent Bush, der er beun­dret af mange lib­erale, og bragt til Dan­mark med de lib­erale partiers støtte. Da Edward Snow­den afs­lørede – eller snarere doku­menterede – NSAs totale overvågn­ing skrev jeg i forbindelse med FB‐gruppen Asyl til Snow­den i Dan­mark til alle de borg­erlige folket­ingspoli­tikere (minus DF) jeg kunne for at at opfor­dre dem til at støtte Uffe Elbæk og Enhed­slis­tens forslag om at Snow­den skulle have asyl i Dan­mark. Kun to svarede (Tom Behnke og Kris­t­ian Pihl Lorentzen) , og de svarede naturligvis nej. Kris­t­ian Pihl Lorentzen under­stregede end­da sin tillid til USA “der gør så meget for at bekæmpe ter­ror­isme.”

Lib­erale er også blandt de første, når der skal føres krig. Vi ser borg­erlige poli­tikere, især V og K, ivrigt støtte nærmest enhver dan­sk krigs­delt­agelse. Og det selv om at det er velk­endt at de borg­erlige ret­tighed­er udhules mere og mere, jo mere man før­er krig. Hvilket jo også er det, der er sket.

Og når det gælder krim­i­nalitet og straf, så for­agter kun få de lib­erale borg­er­ret­tighed­er så meget som de lib­erale gør. Generelt er lib­erale tilhæn­gere af stren­gere straffe, dvs. netop så meget fri­heds­berøvelse som muligt, og de er tilhæn­gere af slækkelse af beviskrav og yderligere befø­jelser til poli­ti og myn­dighed­er, ofte imod dom­stole og advokat­standens udtalte bekym­ringer for retssikker­he­den. Og det er jo så ulib­er­alt som det kan være – elsker man fri­hed ser man det som et nød­vendigt onde at folk må fri­heds­berøves, og man ville netop ikke være ivrig efter at få andre men­nesker spær­ret inde så længe som muligt. Og man ville da holde hårdt på at borg­ernes retssikker­hed skulle beskyttes mest muligt, for at svække retssikker­he­den er jo om noget at svække den enkeltes beskyt­telse mod myn­dighed­erne.

Vi ser det også ved den lib­erale ten­dens til at glo­ri­fi­cere høvdinge. Hvilket er mærke­ligt, i betragt­ning af at høvdinge jo netop står i spid­sen for kollek­tiv­er. Der var ikke mange, der var mere salvelses­fulde end de lib­erale, da “Hr. Møller” døde. Der ævles kon­stant om “job­sk­aberne”, som er virk­somhed­sled­erne. Her under­streger man netop folks afhængighed af andre. Og grotesk nok er “job­sk­aberne” altid folk, der led­er et fir­ma. Det er ALDRIG folk, der gør tekniske frem­skridt, der åbn­er nye mulighed­er for folk. Det er altid høvdin­gen, der hyldes.

Og for at komme frem i et fir­ma kræves der alt andet end den indi­vid­u­al­isme som lib­erale teo­retisk set hylder – i stedet kræves der at man kan fun­gere godt i en organ­i­sa­tion. Dvs. man skal kunne tilpasse sig og manip­ulere et sys­tem effek­tivt. Og når man hylder erhvervsledere, så hylder man netop ledere af disse abstrak­te, stats­god­k­endte kollek­tiv­er.

De lib­erale for­agter det frie marked. De fascineres af den kollek­tivis­tiske og ulib­erale opfind­else, pri­vate fir­maer. Et fir­ma er et stat­san­erk­endt kollek­tiv med ret­tighed­er langt ud over de enkelt­per­son­er, der teo­retisk set ejer det. Går fir­maet fal­lit, hæfter aktionær­erne ikke for det, men udbyt­tet kan de sagtens få. Fir­maer beskattes lavt. Fir­maer er juridiske per­son­er og har poli­tiske ret­tighed­er, som fremmes hårdt og kon­tant af stat­en. De stærkeste fir­maer lever reelt i sym­biose med stat­en. Og for at komme frem i et fir­ma kræves der alt andet end den indi­vid­u­al­isme som lib­erale teo­retisk set hylder – i stedet kræves der at man kan fun­gere godt i en organ­i­sa­tion. Dvs. man skal kunne tilpasse sig og manip­ulere et sys­tem effek­tivt. Og når man hylder erhvervsledere, så hylder man netop ledere af disse abstrak­te, stats­god­k­endte kollek­tiv­er.

Den totale for­agt over­for det frie marked udtrykkes f.eks. i mange lib­erales forsvar for finanssys­temet. Børsens deba­tredak­tør Christo­pher Arzroui­ni har sam­men­lignet ven­stre­flø­jens kri­tik af bankvæs­net med nazisme i en facebook‐debat, hvor nogle skøre Repub­likanere i USA sam­men­lignede “het­zen” mod den famøse ene pro­cent med Hitler.

Men prob­lemet er at finanssek­toren er alt andet end lib­er­al. De store banker er reelt under­støt­tet af stat­en og har så stor poli­tisk ind­fly­delse at tidligere cheføkonom for IMF, Simon John­son, har talt om et statskup. Andrew Hal­dane, direk­tør for Bank of Eng­lands afdel­ing for finan­siel sta­bilitet, har talt om at bankerne og stat­en befind­er sig i et “doom loop” med hinan­den. Finan­cial Times’ chefkom­men­ta­tor i økonomiske spørgsmål, Mar­tin Wolf, har sam­men­lignet finanssek­torens forhold til marked­søkonomien med en snyl­te­hveps og dens offer! Så en ægte lib­er­al burde være den første til at fordømme finanssek­toren, men i stedet hakker man på de arbe­jd­sløse og miljøet. Jo, god­daw du.

Vi kan også betragte de lib­erale poli­tiske helte. Der er nogle få gode, og dem vil jeg komme ind på senere. Men hvis vi ser på lib­erale koryfæer, så kende­teg­nes de ved at være autoritære, bru­tale og krim­inelle. Et par slående eksem­pler er Ronald Rea­gan, som de tre “lib­erale” poli­tikere, Uffe Ellemann‐Jensen, Søren Pind og Lykke Fri­is har stiftet et sel­skab til ære for. Netop for at hylde Rea­gans ”kamp for fri­he­den.” I virke­lighe­den var Rea­gan et bru­talt men­neske, der bekæm­pede fri­he­den hård­nakket, på nær når det drejede sig om de men­nesker hans fjen­der under­tryk­te. Reagan‐administrationen organ­is­erede folke­mord, ter­ror­isme og narko­han­del. Den begik skam­meligt magt­mis­brug – tænk på den notoriske Iran‐Contra‐affære, hvor Reagan‐administrationen imod USAs egne love sol­gte våben til Iran for at kunne give pen­gene til ter­ror­ist­grup­pen kendt som Con­traerne, hvilket også var imod USAs egne love! Endelig førte Reagan‐administrationen en alt andet end lib­er­al økonomisk poli­tik, da de finan­sierede et stort offentligt for­brug med stat­slig lån­tagn­ing – under Reagan/Bush I for­doblede man USAs stats­gæld. Han gjorde IKKE stat­en min­dre og han sænkede ikke skat­tetrykket.

Et brev hvor man kan læse om Rea­gans håndgangne mand, Oliv­er North, beskytte sin samar­be­jdspart­ner, narkoter­ror­is­ten oberst José Bue­so Rosa, da han ellers frygter hvad denne kunne finde på at fortælle om sine USA‐forbindelser (bl.a. North selv). Oberst Bue­so Rosa havde smu­glet for 40 mil­lion­er dol­lars narkoti­ka ind i USA, for at skaffe penge nok til at likvidere Hon­duras’ præsi­dent, og i brevet kom­mer North med forslag til hvor­dan man kan få Bue­so Rosa ud af fedte­fadet :

Tilsvarende hylder dagens lib­erale gerne Storbri­tan­niens Mar­garet Thatch­er. Men Thatch­er er samme his­to­rie. Hun støt­tede folke­mord på Øst­ti­mor, inter­na­tion­al ter­ror­isme, begik ulovlig afly­t­ning mod sine poli­tiske mod­standere og gjorde heller ikke den britiske stat min­dre. Reelt hvilede hen­des poli­tiske pro­jekt på at den britiske stat kunne hive olie op af Nord­søen. Dvs. på statens priv­i­legerede adgang til ressourcer.

Med andre ord, så var der ingen lib­er­al­isme i ordets klas­siske for­stand i Thatch­ers og Rea­gans poli­tik. Men alligev­el ærer såkaldte lib­erale for deres minde. Der­af kan vi kon­klud­ere at disse lib­erale alligev­el ikke er lib­erale i ordets klas­siske for­stand.

Men ser vi i stedet på mod­erne lib­erale som autoritære kollek­tivis­ter, der støt­ter stærke, bru­tale høvdinge, så giv­er det god mening. Rea­gan og Thatch­ers tid var på ingen måde kende­teg­net ved fri­hed eller en lille stat, men af mas­sive over­førsler af vel­stand fra de fat­tige til de rige. Kom­bineres dette med deres bru­tale mil­i­tarisme er det netop mod­erne lib­erale i en nød­deskal. Intet af dette ville give mening, såfremt lib­er­al­isme i sin mod­erne form var en ide­olo­gi, der forsvarede indi­videt mod stat­en. Enhver der tænk­te således ville væmmes i sit inder­ste over vore dages finanssek­tor eller men­nesker som Ronald Rea­gan, for slet ikke tale om det mod­erne overvågn­ingssam­fund eller den for­ryk­te mil­i­tarisme. Men sådan er det ikke – mod­erne lib­erale går netop FORREST med at hylde disse abso­lut alt andet end fri­hed­sori­en­terede stør­relser.

Nu skal det dog under­streges at der find­es nogle få, hæderlige und­tagelser. I USA er Ron Paul den mest kendte, og han har rimeligt kon­sekvent forsvaret fred, anti‐militarisme, borg­erlige ret­tighed­er og pri­vatlivets fred. I Dan­mark find­es der enkelte stem­mer i CEPOS og Lib­er­al Alliance, der i nogen grad forsvar­er indi­videt. CEPOS’ Jacob Mchanga­ma har fak­tisk talt ytrings­fri­he­dens sag rimeligt kon­sekvent. Der er en stolt lib­er­al tra­di­tion, der abso­lut ikke er at for­agte. Der er klas­siske lib­erale som Adam Smith og John Stu­art Mill. De lib­erale fri­hed­sret­tighed­er er alt andet end værdiløse. Disse er dog enten mar­ginale eller for­tidi­ge skikkelser. Lib­erale, i den udstrækn­ing de har magt, er fri­he­dens fjen­der.

I det store hele kan vi kon­statere at de men­nesker, der kalder sig lib­erale på ingen måde taler fri­he­dens sag. De taler magtens, pen­ge­nes og de blod­plet­tede hæn­ders.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.