Man spiller de arbejdsløse ud mod de lavtlønnede

Det skal bedre kunne betale sig, at arbe­jde, lyder det igen og igen fra størst­ede­len af det poli­tiske spek­trum, særligt fra Ven­stre og Socialdemokrati­et. I utal­lige udtalelser har diverse poli­tikere, direk­te såv­el som indi­rek­te givet udtryk for, at de lavestlønnede, nærmest er til grin, når man sam­men­lign­er deres ind­komst med dem på over­førsel. Således spiller man de arbe­jd­sløse ud mod de lavtlønnede. Men det kan betale sig at arbe­jde.

Eksem­pelvis er det disponible beløb for en enlig kon­tan­thjælpsmod­tager på 8.900 kr. og 12.400 kr. for en lavtløn­net (forud­sat en brut­to løn på 17.700 kr.) – dvs. 3.500 kr. mere om måne­den.

Mens det disponible beløb for et gift par med et barn, er på 21.800 kr , hvor en tilsvarende lavtløns­fam­i­lie har 23.900 til bolig og faste udgifter. En forskel på 2.100 kr.(1)

Forskelle der bestemt kan mærkes, i bud­get­ter på den stør­relse.

Men selvom der alt­så er en markant og mærk­bar forskel, ønsker en del poli­tiske parti­er alligev­el, at gøre det ”end­nu mere attrak­tivt at arbe­jde”, som det hed­der sig.

Der er sammenhæng mellem overførsler og løn

For at skabe større forskel vil poli­tik­erne typisk for­ringe netto‐indkomsten for over­førselsmod­tagerne (fx via ned­sat­te ydelser, kon­tan­thjælp­sloft, skift i meto­den til bereg­n­ing af over­førslernes årlige tak­t­stign­ing) og / eller sætte skat­ten ned for dem som er i arbe­jde (fx via beskæftigelses­fradraget).

Prob­lemet er, at den forskel man rigtigt nok skaber til at beg­y­n­de med, udhules over tid. Det er for­di, at der er sam­men­hæng mellem over­førslernes stør­relse og det mind­ste arbe­jds­giverne kan slippe afst­ed med, at betale løn­mod­tagerne. Der er nem­lig ingen lovpligtig mind­steløn i Dan­mark. Der find­es overen­skom­ster mellem dem som er fagligt organ­is­eret og diverse virk­somhed­er, men det er friv­il­lige aftaler, som langt fra altid dækker alle inden­for en giv­en branche. Og netop på lavtløn­som­råderne, er den faglige organ­is­er­ing, og overen­skom­sternes dækn­ings­grad, ret lav. Det bety­der, at det er over­førselsind­kom­sternes stør­relse, som læg­ger bun­den for hvad folk mindst vil arbe­jde for. Pop­ulært siges det således også, at over­førselsind­kom­sterne fun­ger­er som uof­fi­ciel mind­steløn. I prak­sis bety­der det alt­så, at de laveste løn­ninger til folk, som kan mod­tage hjælp fra den danske stat, er det stykke højere end over­førselsind­kom­sterne, som rent økonomisk gør det lidt attrak­tivt at tage et arbe­jde.

Det vil med andre ord sige, at stør­relsen på de laveste løn­ninger er afhængig af stør­relsen på de sociale ydelser.

Lavere overførsler medfører lavere løn på arbejde

Sam­men­hæn­gen mellem over­førsler og lav‐løn bety­der, at hvis du prøver at øge forskellen, via en ned­sat ydelse eller et øget beskæftigelses­fradrag, så kan arbe­jds­giverne besætte nye jobs til en tilsvarende lavere løn. For­di der nu skal tilsvarende min­dre løn til, at gøre det økonomisk attrak­tivt at arbe­jde. Og i takt med, at stadig flere lavtlønnede ansættes bil­ligere og føl­gelig bliv­er fat­tigere end tidligere, mindskes iro­nisk nok den øgede forskel ‚som poli­tik­erne ønskede, at skabe, mellem over­førsler og lav løn.

Overførselsindkomstmodtagerne og de lavestlønnede har fælles interesser

Det er, alt­så i virke­lighe­den arbe­jds­givernes og ikke de lavestlønnedes inter­ess­er poli­tik­erne vare­tager, når de for­ringer over­førselsind­kom­sterne. Tvær­ti­mod med­før­er det over tid, at de lavestlønnede også bliv­er fat­tigere.

Men inter­es­sant nok virk­er sam­men­hæn­gen mellem over­førsler og lav løn selvføl­gelig også omvendt! Det bety­der, at desto højere over­førselsind­kom­sterne er, desto højere løn må arbe­jds­giverne betale de lavestlønnede. Det er alt sam­men fak­ta som eksem­pelvis Rock­wool Fondens forskn­ing har påvist. Således skrev Tor­ben Tranæs, forskn­ingschef for Rock­wool Fonden, sid­ste år i et debatindlæg i Berlingske:

”Mens kon­tan­thjælpen fast­sættes af Folketinget, så bestemmes løn­ningerne på arbe­jds­markedet. Det lov­giv­er vi ikke om. Men lov­givnin­gen påvirk­er løn­nen. Sættes kon­tan­thjælpen ned, falder de laveste løn­ninger, og sættes kon­tan­thjælpen op, stiger løn­ningerne. Det kan tage tid, men det vil ske.” (2)

Højere over­førselsind­kom­ster skaber alt­så ganske indiskutabelt også en højere leve­s­tandard for de fat­tig­ste arbe­j­dende!

Der­til kom­mer, at det ofte er de mange lavtlønnede, som er i størst risiko for selv at miste arbe­jdet og i stedet skulle leve på lavere ydelser.

Der­for er det enormt vigtigt, at vi lavtløn­sar­be­jdere og over­førselsmod­tagere erk­ender vores skæb­ne­fæl­lesskab, vores fælles inter­ess­er, og ikke lad­er os narre af hverken blå, lyse­blå eller falmede ”røde” poli­tikere, der prøver at spille os ud mod hinan­den.

Kilder:

1. Beskæftigelsesmin­is­teri­ets bereg­ninger på Fam­i­li­etype­mod­ellen fra okto­ber 2015.

2. http://www.b.dk/kommentarer/positivt-at-kontanthjaelp-og-lav-loen-ligger-taet

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.