Opråb til alle Næstehjælpere og Jobcentrets Ofre

Foto: Aage Chris­tensen
Vi skal ikke nøjes med pæne ord, siger fat­ti­grøven Troels Chris­t­ian Jakob­sen

Val­gkam­p­en er beg­y­n­dt. I bedes lytte til de pæne ord og forholde jer roligt.

Nu er val­gkam­p­en om lan­dets råd­huse beg­y­n­dt. Kom­mu­nalpoli­tikere vil sige pæne ord og udtrykke støtte. De vil love under­søgelser og forbedringer. De vil bede jer opføre jer pænt, før at de gider lytte til jer. Og så for­vente, at når kryd­serne er sat d.21. novem­ber, så hold­er I jer pænt uden­for døren til magtens rum – at den sociale mod­stands­bevægelse så pænt ven­ter på, at næste valg kom­mer.

Så kan makværkvældets folk hæve deres løn og pynte deres CV’er

For så kan makværkvældet fort­sætte ufortrø­dent. I ro og mag lave lang­varige sags­be­han­dlinger, eval­ueringer, under­søgelser, forhan­dlinger og ned­sætte end­nu en task force, mens tiden går og makværkvældets folk i ro og mag kan hæve deres sikre løn og pynte på deres flotte CV’er, mens de led­er efter et end­nu bedre job med højere bonus og flere priv­i­legi­er.

Men den er helt gal, cv‐ryttere der hop­per fra still­ing til still­ing og et fucked‐up job­cen­ter

Det er bare ikke godt nok. Vi har set det ske i årti­er. Vi har vidst længe, at den er helt gal. Et makværkvælde af regler, reg­n­eark og cv‐ryttere, der hop­per fra still­ing til still­ing, men ikke tager et egentligt ans­var for et bedre sam­fund. Vi ved at job­cen­trene er fucked up – og vi ved, det ikke bare ændres med lidt god vil­je og et par lap­peløs­ninger. Den ind­groede funk­tionelle dumhed har sim­pelthen for­pestet hele sys­temet.

Vi skal ikke nøjes med pæne ord og lap­peløs­ninger, vi er des­per­ate efter forbedringer

Vi – de reform­ramte – er så des­per­ate efter forbedringer, efter et lys for enden af tun­nellen, efter den mind­ste lyd­hørhed hos poli­tik­erne – at vi nemt giv­er efter, når vi får et lille håb; en ekstra pul­je penge, et løfte om forbedringer eller en invi­ta­tion fra poli­tik­erne. Ofte er det en omgang bull‐shit. Vi skal ikke lade os nøjes med snak og lap­peløs­ninger. Vi skal finde hinan­den, lytte til hinan­den og ikke til makværkvældet – for sam­men er vi stærkere.

Vi har intet at miste og hvis vi ikke rækker ud efter magten taber vi (igen)

Vi skal indse, at vores stærkeste våben er vores des­per­a­tion. Vi er allerede på røven. Vi har meget lidt at miste, selvom det nemt føles som alt. Makværkvældets folk har langt mere at miste. Magten. Et bekvemt liv. En rolig nat­tesøvn. Det her er en magtkamp og hvis vi ikke laver larm, hvis vi ikke gør det særde­les ubekvemt for dem og hvis vi ikke rækker ud efter magten, så taber vi (igen).

Hvis vi tip­per bal­an­cen i Køben­havn, vil de huske os

I Køben­havn er der meget på spil. Både for os og for de sid­dende poli­tik­erne på råd­huset. Hvis aktivisme og kam­pag­n­er fra Næste­hjælperne og Job­cen­trets Ofre kan med­virke til at magt­bal­an­cen skifter, så har bevægelsen bevist sig som en poli­tisk magt‐faktor. Det vil alle karriere‐politikere huske og der­for blive meget mere lyt­tende, når vi i fremti­den trop­per op.

Det gælder også alle andre kom­muner

Næste­hjælpere og medlem­mer af Job­cen­trets Ofre kan gøre det samme i andre af lan­dets kom­muner. Stå stærkt sam­men og have et klart mål og vise de lokale poli­tikere, at de ikke læn­gere kan tillade sig at glemme de reform­ramte. Kan vi magte det, så har vi for­beredt vejen til også at blive en magt­fuld bevægelse, når det næste folket­ingsvalg kom­mer.

Vi har ham­ret løs i Køben­havn – vi fik en lap­peløs­ning og en under­søgelse, og vi  må ikke engang være med

Lige nu står den kamp i Køben­havn om et opgør med makværkvældet. Køben­havn er den værste kom­mune, når det gælder udred­ning af kro­nisk syge borg­ere til enten før­tid­spen­sion eller flek­sjob. Vi har ham­ret løs på dem, så der måtte ske noget. Nu er der så aftalt end­nu en lap­peløs­ning og end­nu en under­søgelse – så går tiden jo med det. Beskæftigelses­borgmesteren og for­valt­nin­gen forsøger ovenikø­bet at holde Job­cen­trets Ofre og Næste­hjælperne uden­for døren. De tør ikke lukke os ind og tage del i den eksterne under­søgelse.

De taler om “borg­erind­dragelse” – lad os tage dem på ordet

Her lig­ger nøglen til at for alvor at fucke med makværkvældet. De pæne, velud­dannede men­nesker har nem­lig skrevet pæne ord om borg­erind­dragelse. Der skal vi tage dem på ordet og kræve at komme med til bor­det. Vi er hverda­gens ekspert­er – vi kender på egen krop alt til, hvad der ikke virk­er i sys­temet. Nu skal de ikke bare lytte til os, men tage os med ind i magtens rum. Her kan vi lære af de hjem­løs­es slo­gan: Noth­ing about us with­out us. De skal ikke bestemme over os, men give os med‐bestemmelse.

Sam­men er vi stærkere!

Vær med, sæt et fælles mål, giv ikke op – for sam­men er vi stærkere.

Unfuck the sys­tem!

Unfuck the sys­tem!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.