LA‐politikere benyt­ter ikke de mest retvisende mål for dan­sk økono­mi. Således byg­ger deres poli­tiske pos­tu­later på et mis­visende skræm­me­billede.

BNP vs. BNP pr. indbygger

Poli­tikere fra Lib­er­al Alliance påstår gerne, at Dan­mark har haft og fort­sat vil have en af de laveste væk­strater i OECD. Fx skrev Joakim B. Olsen (JBO) på Face­book d. 23–06-15:

Dan­mark har haft den fjerde laveste økonomiske vækst i OECD de sid­ste 20 år. Vi har udsigt til den sjette laveste vækst frem mod 2030.

JBO ule­jliger sig desværre ikke med at angive hvilken kilde og hvilket mål for vækst han benyt­ter. Men sandsyn­ligvis er det data fra OECD og Brut­to­na­tion­al­pro­duk­tet (BNP) han baser­er sit udsagn på. Kig­ger man isol­eret på BNP så ser det rigtigt nok ikke vold­somt imponerende ud. Det fremgår f.eks. af grafen neden­for som en anden LA‐politiker Ole Birk Ole­sen (OBO) slog op på sin face­book side d. 12–06-15.

Danmark sejlet agterud

Billedet taler sit tydelige sprog. Dan­mark – den lidt triste røde graf – sakker bagud, særligt i de sid­ste tyve år i forhold til gen­nem­snit­tet af OECD lande. MEN såv­el JBO som OBO und­lad­er desværre at nævne to væsentlige forhold der giv­er et noget andet, og mere retvisende billede af sit­u­a­tio­nen.

For det første er væk­strat­en stort set altid højere i en min­dre udviklet økono­mi: Dan­mark har udviklet sin økono­mi og pro­duk­tivitet tidligere his­torisk end mange andre lande. Det bety­der selvføl­gelig, at poten­tialet for vækst i de senere år i disse økonomisk min­dre udviklede lande både har været og mange sted­er stadig er højere. Der­for er det alt­så ganske for­ven­teligt at DK har en rel­a­tivt lavere vækst end disse lande nu og i de kom­mende år.

For det andet siger BNP kun noget om økonomiens stør­relse i sig selv, ikke om borg­ernes vel­stand. Der­for er det naturligvis mere inter­es­sant, at vide hvor stor økonomien er i forhold til hvor mange men­nesker, som skal leve af den. Alt­så BNP pr. ind­byg­ger. Og her teg­n­er der sig et helt andet pos­i­tivt billede af dan­sk økono­mi end det JBO og OBO teg­n­er. Som det ses af neden­stående graf over BNP pr. ind­byg­ger (ifølge OECD) lig­ger Dan­mark (sti­plede rød lin­je) fak­tisk over gen­nem­snit­tet i OECD (sti­plede mørke­blå lin­je):

mz-bnp per indbygger

BNP vs. real BNI

JBO og OBO benyt­ter typisk BNP som mål for økonomiens stør­relse og udvikling, mens økonomer i sti­gende grad benyt­ter et lidt anderledes og mere retvisende mål nem­lig real Brut­to­na­tion­alind­kom­sten (BNI). Finan­srådet fork­lar­er forskellen således:

Vel­stand er kilden til at skabe større økonomisk fri­hed og selvstændighed i et land. I en lille åben økono­mi som den danske giv­er BNI et mere retvisende billede for et lands vel­stand end eksem­pelvis BNP, da den tager højde for den yderligere vel­stand, som skabes via for­dringer på udlan­det.

BNI er målt som brut­to­na­tion­al­pro­duk­tet (BNP) tillagt løn‐ og for­mueind­komst m.m. fra udlan­det (net­to). Kor­rigeres end­videre for de vel­stands­forbedringer, der kan komme af en forbedring af byt­te­forhold­et, fås realt BNI

(Kilde: Finan­srådet Nyt, ”Dan­mark har flere penge til gode i udlan­det” 16–05-13.)

Hvor­for JBO og OBO fra LA ikke benyt­ter dette mere præ­cise mål for økonomien kan man kun gisne om, men igen teg­n­er der sig et lysere billede af væk­sten i Dan­mark når man anven­der mere sigende nøgle­tal. Således kunne man forleden læse føl­gende i artiklen ”Vi er rigere, end vi tror” i Berlingske Busi­ness (D. 19–06-15):

Dan­marks sam­lede pro­duk­tion målt på Brut­to­na­tion­al­pro­duk­tet (BNP) lig­ger godt nok fort­sat 3,2 pro­cent lavere, end før krisen beg­y­n­dte i 2008. Det er bety­deligt dårligere end i Tysk­land, Sverige, USA og mange andre lande, som for længst har ind­hen­tet krisens tab.
Men efter­slæ­bet fra krisen forsvin­der som dug fra solen, hvis der i stedet fokuseres på udviklin­gen i ind­kom­sterne. Brut­to­na­tion­alind­kom­sten (BNI) er således nu 1,9 pro­cent over niveauet fra 2008. Væk­sten i denne ind­komst har været særlig kraftig over det sen­este år, hvor BNI er steget med hele 3,5 pro­cent.

Det vis­er en analyse fra Nykred­it, der sam­let set på denne bag­grund vur­der­er, at den danske vel­stand er under­vur­deret med så meget som 20 mil­liarder kro­ner. Det er hele 3.600 kro­ner pr. ind­byg­ger

Bel­ingske Busi­ness illus­tr­erer forskellen således:

mz berlingske business

Joakim B. Olsens og Ole Birk Ole­sens brug af BNP teg­n­er alt­så et mis­visende og for neg­a­tivt billede af dan­sk økono­mi.

Velstand

Økonomiens stør­relse fortæller noget om lan­dets sam­lede rig­dom, men ikke nød­vendigvis om borg­ernes generelle vel­stand. Man kan sige, at hvis de få har det meste, er økonomiens stør­relse og væk­strater rimelig uin­ter­es­sant for de fleste, for­di den generelle vel­stand naturligvis også afhænger af fordelin­gen.

I de skan­di­naviske velfærdsstater har vi en høj omfordel­ing af ind­komst på arbe­jde via en pro­gres­siv beskat­ning. Alt­så en skat som stiger med ind­kom­sten. De borg­erlige har igen­nem mange år hævdet, at den store velfærds­stat og de høje skat­ter er en hæm­sko for økonomien. Men ikke desto min­dre fly­ver hum­lebi­en stadig. Således er de tre skan­di­naviske lande ifølge ver­dens­banken blandt de 8 rigeste i ver­den (BNP pr. ind­byg­ger). Og Sverige og Dan­mark de to rigeste lande, som ikke primært får sin rig­dom fra natur­res­sourcer, finanssek­toren eller gam­bling.
(Ifølge borsen.dk, ”Dan­mark rykker frem: Her er ver­dens rigeste land”, d. 07–07-14.)

Den rel­a­tivt høje omfordel­ing af arbe­jdsind­komst er bety­der dog ikke at den sam­lede ulighed er tilsvarende lav. Det skyldes at for­muerne er bety­deligt mere ulige fordelt, hvilket du kan læse mere om i artiklen ”For­muer: Den skjulte ulig­hed i Dan­mark” her på UhDan­mark.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.