Inten­tio­nen med den ny kon­tan­thjælp­slov er, at gøre det mere attrak­tivt at arbe­jde, frem for at være på offentlig forsørgelse, via et loft på sum­men af de sam­lede offentlige ydelser. At under­søgelse efter under­søgelse har vist, at det fak­tisk økonomisk kan betale sig, og at der er så mange andre fordele ved at have et arbe­jde, springer man let hen over. For mange bety­der det at boligsikrin­gen fjernes eller mindskes. Men det er som bek­endt svært for mange kontanthjælps‐modtagere at finde et arbe­jde. Og hvis folk ikke kan finde et arbe­jde, så press­es de i stedet, til at finde bil­ligere boliger, for at opretholde deres leve­s­tandard eller måske bare, for at få bud­get­tet til, at række til det vigtig­ste. Da de bil­lig­ste boliger typisk find­es der, hvor arbe­jd­sløshe­den er størst, det der kaldes ”udkants‐danmark”, bliv­er det, stik mod lovens hen­sigt, meget sværere for dem som må fly­tte, at komme i arbe­jde, end før kon­tan­thjælp­sloftets ind­førelse.

Rådighedsbeløbet skal dække over meget

Beskæftigelsesmin­is­teri­et har bereg­net rådigheds­beløbene før og efter refor­men. Hvis man vil vur­dere rime­lighe­den af rådigheds­belø­bet, skal man huske, at dette beløb IKKE er, hvad der er tilbage, når alle reg­ningerne er betalt. Tvær­ti­mod skal rådigheds­belø­bet dække alle udgifter udover husle­je, el, vand og varme, egen betal­ing til dagin­sti­tu­tion, som alle er medreg­net. Rådigheds­belø­bet skal alt­så dække mad, hush­old­ningsar­tik­ler, tøj, sko, for­sikring, inter­net, licens, tv‐pakke, tlf. abon­nement, evt. afbe­tal­ing af gæld, opspar­ing til ind­bo når det gam­le skal udskiftes og fx børns kon­fir­ma­tion mv., fød­sels­dage, gaver, fritid­sak­tiviteter, ferie osv..

Beregninger tager udgangspunkt i urealistisk lav husleje

tabel 1 rådighedsbeløbI tabellen ses Beskæftigelsesmin­is­teri­ets bereg­ninger på refor­mens kon­sekvense for rådigheds­beløb . Det springer straks i øjnene, at enlige forsørg­ere rammes af hårde ned­skæringer, men bemærk også anmærkningerne forne­den hvori der står, at der er forud­sat en månedlige husle­je for enlige uden børn på 2.801 kro­ner! Det er trods alt nok de fær­rest enlige, der bor så bil­ligt og i de største byer er det prak­tisk talt umuligt at finde så bil­lig en bolig. Ergo skabes et pres på de enlige uden børn, for at søge bil­ligere græs­gange på bolig­markedet, der som sagt oftest find­es der hvor det er sværest at komme i arbe­jde.

For alle de øvrige fam­i­lie typer, er der forud­sat en husle­je på 6.138 kr.. Det kan også være ganske svært at finde fx tre og fire‐værelses lej­lighed­er til den pris i de store byer, så der er også her et større pres end bereg­net på mange fam­i­li­er.

Tallene er gode nok, de gælder bare næsten ikke for nogen.

Copyright‐vanskeligheder gør, at vi desværre er nødt til at manip­ulere dette billede af finans­min­is­ter Claus Hjort Fred­erik­sen, der jo selv, ved gen­tagne lej­lighed­er, har demon­str­eret at han ikke har noget imod et manip­uleret virke­ligheds­billede.

Beskæftigelsesmin­is­teri­ets tal er selvføl­gelig ikke taget ud af den blå luft. Kig­ger man udelukkende på husleje‐gennemsnittet pr kvadrat­meter i de almene boliger, pass­er pen­gene nogen­lunde. Således vis­er Lands­bygge­fondens opgørelse fra novem­ber 2015 (Se kilder ned­er­st) en gen­nem­snitlig årlig kvadratmeter‐pris på 774 kr. i de almene boliger. Det svar­er til, at enlige uden børn gen­nem­snitligt kan opretholde en 43,5 kvadrat­meter bolig for 2801 kr. pr måned.

Kvadratmeter‐prisen for almene fam­i­lieboliger er lidt lavere, nem­lig 741 kr. årligt, hvilket svar­er til at den gen­nem­snitlige kon­tan­thjælps­fam­i­lie efter refor­men kan opretholde en bolig på ca 99,5 kvadrat­meter.

Det er næppe særlig mange almene‐bolig‐lejligheder på små fyrre kvadrat­meter, og min­dre. Der­for virk­er den forud­sat­te husle­je på 2.801 ure­al­is­tisk lav for de fleste enlige uden børn, selv når man kun sæt­ter det i forhold til almene boliger. Til gengæld er den gen­nem­snitlige familie‐husleje‐udgift nok rimelig sat, alt­så set på land­splan for de almene boliger.

MEN! Dels bor, særligt dem i de største byer, jo dyrere end gen­nem­snit­tet. Dels er det ikke alle som har en almen bolig. Fak­tisk udgør pri­vatudle­jn­ing en næsten lige så stor del af bolig­massen som de almene boliger. Og i de pri­vatudle­jet boliger er husle­jen gen­nem­snitligt meget større i de største byer. Således vis­er bereg­ninger fra Home, Realkred­it Dan­mark og boligportal.dk, at en 85 kvadrat­meter stor lej­lighed i stor‐københavn koster 10.906 kr. om måne­den i leje. Det svar­er til en kvadratmeter‐pris på ca 1.540 kr. om året. Alt­så cir­ka det dobbelte af pris­erne på almene boliger. Hvilket selvsagt bety­der at kon­tan­thjælpsmod­tagere i storkøben­havn og i Århus (som er næsten lige så dyr) kun kan få omtrent halv så meget plads at leve på som dem i de almene boliger, hvis de alt­så over­hovedet kan finde en bolig.
Der vil alt­så være et stort pres på dem ‚som ikke er så heldig at have en almen bolig, for at finde noget bil­ligere. Og som bek­endt kræver det ofte års anci­en­nitet, at få en almen bolig i de største byer. Det bety­der alt i alt, at man må for­mode at mange kon­tan­thjælpsmod­tagere har større boligudgifter end beskæftigelsesmin­is­teri­et forud­sæt­ter, og at de ikke umid­del­bart kan få en bil­ligere bolig i kom­munen, og der­for skabes sandsyn­ligvis et større pres på kon­tan­thjælpsmod­tagerne, til at fly­tte hen hvor der er bil­ligere boliger, men alt­så også typisk større arbe­jd­sløshed.

Således for­ringes både lev­evilkårene og sandsyn­lighe­den for at komme i arbe­jde for de fat­tig­ste. Ved min­dre, selvføl­gelig, at et mirakel indfind­er sig, og at udbud­det af arbe­jde, der match­er kon­tan­thjælpsmod­tagerne, plud­selig stiger drastisk.

Lidt iro­nisk kunne prob­lemet imødegås, hvis den sam­lede ydelse vari­erede med boligudgifterne alla den boligsikring, som nu frafalder når kon­tan­thjælp­sloftet rammes.

Hvad skal det nytte?

Bort­set fra at det ikke løs­er arbe­jd­sløshe­den, så er det jo ikke nød­vendigvis trist, at folk fly­t­ter på lan­det. Til gengæld teg­n­er der sig et andet ganske trist sce­nar­ie for dem som ikke har per­son­ligt over­skud eller råd til at fly­tte langt væk, eller som af andre grunde, måske øns­ket om uddan­nelse, er knyt­tet eller bun­det til den by de bor i. En del af dem kan i stedet nemt blive til tørre tal i en sti­gende hjemløse‐statistik. Bag tal­lene gem­mer sig men­neskeskæb­n­er, måske mis­brug, lidelser og for­fald, men også i stadig sti­gende grad, helt almin­delige liv uden øvrige, store, sociale udsv­ing. Liv der ikke havde behøvedes at tage en sådan trist drejn­ing. Og for hvad? Ja, ifølge bereg­ningerne: Alt dette for skide 700 job!

Kilder:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.