Jeg har 32 spin­dok­tor­er men ikke noget at fortælle

Poli­tik er kedeligt”, en tanke der nemt melder sig når man (helt rimeligt) er optaget af at få sit eget liv til at virke og være spæn­dende, godt, udfor­drende og hvem ved, måske endog kærligheds­fyldt.

Men poli­tik afstikker ram­merne for ens egen mulighed for udfold­else, og hvis disse ram­mer plud­seligt ind­snævres beg­y­n­der man at mærke nød­vendighe­den af at inter­essere sig for hvad der egentlig foregår

Om ikke lang tid vil vi mærke nød­vendighe­den i Dan­mark.

Måske er det en fordel at det kom­mer til at ske så rel­a­tivt hur­tigt, for så vil chok‐effekten gøre sit til at nød­vendighe­den står lysende klar.

Der er pt. tre væsentlige hov­ed­strømninger i poli­tik, tre strømninger der er de rel­e­vante, ikke nød­vendigvis de rigtige.

Den ene er den nuhersk­ende … den (neo)liberale fortælling, kul­turløs fas­cisme uden fobier.

En anden er den social­is­tiske

En tred­je er den åbenlyst fascis­tiske, kom­plet med fobier og nation­alkon­ser­vatisme.

Hvis det lyder for­sim­plet, tillad­er jeg mig at hen­vise til Græken­land hvor lige præ­cis disse tre strømninger kæm­per om folkets opmærk­somhed. Lib­er­al­is­men dernede har ikke tag i folks hjert­er, men den har magt over deres liv, godt hjulpet af EU. Ligeledes vil den her i Dan­mark mærke tilbage­gang i folkets hjert­er, men den vil sid­de solidt på mag­tap­pa­ratet. På hver sin fløj kæm­per hhv. social­is­men i skikkelse af Syriza og fas­cis­men repræsen­teret af Chrysi Avgi – Gyldent Dag­gry.

Når chokket kom­mer bliv­er det en kamp om fortælling. Hvem kan give folket den bed­ste grund til at det hele er noget lort, og dermed vin­de posi­tio­nen som dem der skal vaske den væk?

Ven­stre­flø­jen har allerede demon­str­eret at den ikke forstod værdikam­p­ens vigtighed, og den demon­str­erer fort­sat at den ikke fat­ter det. Der er alt mulig grund til at for­mode at den over­hovedet ikke vil være klar til at gribe kam­p­en om fortællin­gen og føre den til sejr.

I mellemti­den forsøger Kon­ser­v­a­tiv Ung­dom i alvor at afholde jævn­byrdigt debat­møde med Nazis­terne. Det blev forhin­dret af ven­stre­flø­jens mest radikale ele­menter der med sim­pel vold som trussel skræmte KU så meget at de afly­ste. For mange danskere er der for­mentlig ikke tvivl om hvem skurkene er i den his­to­rie. Det er ikke hverken KU eller nazis­terne.

Jeg maler en dystopi op, og det kan være at den er stram­met lidt rigeligt, jeg er ikke sikker selv.

Hele appa­ratet er allerede i stand til, har potens til, at udøve en frygtelig kon­trol der ikke før er set i his­to­rien. Det skal bare falde i de fork­erte hæn­der. Stasi vid­ste INTET om øst­tyskerne i forhold til hvad Stat­en ved om danskerne. En frygtelig kniv der aldrig må falde i fork­ert hånd, og som allerede nu burde sløves afgørende af de sid­dende poli­tikere.

De sid­dende poli­tikere er næsten kom­plet døve over­for folkets røst, og ingen, eller meget få af dem, besid­der intellek­tuel bal­last til at sætte udviklin­gen i hverken his­torisk eller etisk per­spek­tiv.

Det må være enhver retsin­det danskers pligt at indse det her, og gøre mod­standen mod den udvikling til en per­son­lig sag, og dermed gøde jor­den for at det kan blive en fælles sag.

Hvis ikke vi kan indse det nu, kan vi indse det om et år. Så hvor­for ikke nu? Kan VI vin­de kam­p­en om danskernes virke­lighed?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.