Sygedag­pengechef ind­giv­er “sand­hed­sud­for­dret” under­ret­ning om vor­dende mor.

Da det ikke lykkes Fred­eriks­berg sygedag­pengeafdel­ing at få stem­plet vor­dende mod­er som psykisk syg, tager sygedag­pengechef Anne‐Marie Ben­net­zen per­son­ligt affære: Hun ringer til kom­munens fam­i­lieafdel­ing og afgiv­er “bekym­ring” for Mette‐Louises nyfødte barn. I sam­tal­en citer­er sygedag­pengechefen en tvivl­som psykiater‐erklæring bestilt af kom­munen og udfærdi­get efter kun en kort sam­tale, mens hun sam­tidig taler direk­te usandt om en senere erk­læring, lavet af en uvildig psyki­ater efter flere sam­taler. I under­ret­nin­gen angiv­er hun også at der kan være risiko for at Mette‐Louise vil ryste sit barn og at Mette‐Louise bliv­er vred og råbende når hun ikke forstår ting‐ men spørgsmålet er: hvem ville ikke blive vred og råbende over den uforståelige behan­dling Mette‐Louise har fået i sygedag­pengechefens afdel­ing?

Jeg overve­jer virke­lig at fly­tte til en anden kom­mune, sygedag­pengechef Anne‐Marie Ben­net­zen skræm­mer mig fra vid og sans

- Mette‐Louise Lassen

Job­cen­teret på Fred­eriks­berg har mildest talt behan­dlet lærer‐uddannede Mette‐Louise for­færdeligt. De har gjort alt for at hun ikke skulle få flek­sjob. Mette‐Louises primære hel­bred­sprob­lem er binde­vævssyg­dom­men Lupus, men en sådan afgørelse ønsker sygedag­pengekon­toret ikke, og lige siden har job­cen­teret forsøgt at psyki­a­tris­ere Mette‐Louises hel­bred­sprob­le­mer – for hvis diag­nosen er psyki­a­trisk, er behan­dlingsmu­lighed­erne oftest uen­delig, og så kan sagen jo – i kom­mu­nal optik – ikke afgøres.

Selv da Mette‐Louise havde fun­det intet min­dre end seks prak­tik­st­ed­er, fem inden for hen­des eget fag, skolelær­er, og et admin­is­tra­tivt, sat­te sygedag­pengekon­toret foden ned: Mette skulle efter deres mening afprøves på det “generelle job­marked”.

Ved sid­ste rehabiliterings‐møde, havde Mette‐Louises sags­be­han­dler, Inger­lee, sim­pelthen ude­ladt de hel­bredspa­pir­er der vis­er at Mette‐Louise har en alvorlig fysisk lidelse, men ikke har en per­son­ligheds­forstyrrelse, Det klagede Mette‐Louise naturligvis straks over, og rehab‐teamet opgav sim­pelthen at gen­nem­føre mødet pga. man­glende doku­men­ta­tion.

Er det også pla­nen med Mette? Først påstå hun er skør, og så derefter gøre hende skør?

- Bit­ten Vivi Jensen

I Anne‐Marie Ben­net­zens under­ret­ning påstår hun, at det var Mette‐Louises skyld at mødet ikke kunne gen­nem­føres. Hun påstår også at Mette‐Louises sag er præget af “afbud og ude­blivelser”, men Mette‐Louise har kun meldt sig syg een gang.

Mette‐Louise har allieret dig med part­srepræsen­tant Bit­ten Vivi Jensen, og bisid­der Esben Maaløe. De to har gen­nemgået Mette‐Louises sag, og har bl. a. foranstal­tet at Mette‐Louise fik en lødig psykiater‐erklæring, der klart afvis­er per­son­ligheds­forstyrrelse.

Fred­eriks­berg prøver helt klart at gøre Mette‐Louise skør, så de slip­per for at tilk­ende hende f.eks. flek­sjob, og når man ser at sygedag­pengekon­toret end­da ind­giv­er fal­sk under­ret­ning om bekym­ring for hen­des mod­er­skab, kan man næsten kun gyse. Det min­der om sagen med Jeanette, som det lykkedes kom­munen at gøre hjem­løs, tage bar­net fra og give et nervesam­men­brud så alvorligt at de i dag er nødt til at give hende før­tid­spen­sion, er det også pla­nen med Mette? Først påstå hun er skør, og så derefter gøre hende skør?” siger Bit­ten Vivi Jensen.

Selv siger Mette‐Louise “Jeg overve­jer virke­lig at fly­tte til en anden kom­mune, sygedag­pengechef Anne‐Marie Ben­net­zen skræm­mer mig fra vid og sans”

Læs Esben Maaløes bekymringsmail om sygedagpengechefens vilde anklager her:

Til:
Simon Aggersen, Borgmester, Fred­eriks­berg
Michael Vin­d­feldt, 2. Borgmester
Lone Lok­lint, for­mand for Arbejdsmarkeds‐ og Uddan­nelsesud­val­get
Flem­ming Brank, for­mand for Socialud­val­get
Samt:
øvrige medlem­mer af hhv. Arbejdsmarkeds‐ og Uddan­nelsesud­val­get og Socialud­val­get

Fra:
Esben Maaløe
<adresse + email>

Køben­havn d. 6. nov. 2019

Klage over usaglig og farlig underretning om bekymring v. moderskab

Føl­gende oplysninger afgives i fuld ind­forståelse med og tilladelse fra borg­er Mette‐Louise Lassen

Den 24.9.19 ind­giv­er sygedag­pengechef Anne‐Marie Ben­net­zen (AMB) skriftlig under­ret­ning om bekym­ring for borg­er Mette‐Louise Lassens (MLL) snart­fødte barn. Under­ret­nin­gen under­bygges senere i en tele­fon­sam­tale med en række uhyrlige og fork­erte pås­tande om MLL, hen­des per­son og den sag hun har haft i Anne‐Marie Ben­net­zens sygedag­pen­gafdel­ing.

Selve under­ret­nin­gen er spar­som, men AMB angiv­er bekym­ring pga. “Mette Louis­es psykiske hel­breds­forhold” og at det “ikke [har] været muligt at få lagt en plan for Mette Louis­es tilbageven­den til arbe­jds­markedet pga. gen­tagne ude­blivelser og afbud”.

MLLs sag har ikke været præget af ude­blivelser eller afbud over­hovedet, men der var et rehabiliterings‐møde hun måtte melde sig syg til. Der blev beram­met et nyt møde, og dette møde måtte afbry­des da MLL påviste at kom­munens sags­be­han­dler ikke havde med­taget væsentlige doku­menter om MLLs hel­bred, og at rehabiliterings‐teamets medar­be­jdere der­for var dårligt ori­en­terede om sagen.

Den 8.10.19 optager Fam­i­lieafdelin­gen i Fred­eriks­berg et uddy­bende telefon‐notat af under­ret­nin­gen med AMB. I denne uddyb­n­ing fort­sæt­ter AMB med en lang række usand­hed­er, både om MLLs sag i sygedag­pengeafdelin­gen og om MLLs hel­bred. Hun visioner­er end­da risiko for at MLL vil ruske sin baby.

Rigshos­pi­talets tilknyt­tede per­son­ale fra fødsels‐afdelingen, en jorde­mod­er og en social­råd­giv­er, bedøm­mer MLLs mod­er­skab helt anderledes, og bed­er ved et partshøringsmøde om under­ret­nin­gen fam­i­lieafdelin­gen søge at få sygedag­pengeafdelin­gen til at holde op med at stresse borg­er. Man har fra Rigshos­pi­talets side også ind­givet under­ret­ning om at MLL, pga. den sociale sit­u­a­tion og hen­des fysiske hel­bred, har brug for støtte i sit mod­er­skab, men afvis­er bekym­ringer om MLLs egnethed som mod­er

Anne‐Marie Ben­net­zens under­ret­ning er uhyrlig. Ikke alene står den i skarp mod­strid med den behan­dlende fagkund­sk­abs bedøm­melse, den er også præget af unø­jagtighed­er, for­drejninger og direk­te usand­hed­er, og så søger den helt urimeligt at gøre borg­er ans­varlig for en alde­les for­fe­jlet sags­be­han­dling.

En tvangs­f­jer­nelse af et barn, ikke mindst et nyfødt barn, er en katas­trofe, og det er et mid­del der kun bør tages i anven­delse i allery­der­ste nød­stil­fælde.

Hele denne under­ret­ning har været et chok og en ubeskriv­elig stress­fak­tor i en vor­dende mod­ers liv, og den er symp­to­ma­tisk for hele job­cen­ters ind­sats i MLLs sag: Den søger at under­grave hen­des per­son­lighed, således at hel­bred­sprob­lematikken primært kan ses som psyki­a­trisk. Man kunne mis­tænke, at det sker med hen­blik på sags­for­læn­gelse og dermed “bedre” tal i afdelin­gens afgørelsessta­tis­tik, det er under alle omstændighed­er util­st­edeligt, uforsvarligt og næppe lovmed­hold­eligt.

Det er stærkt foruroli­gende at en chef for en for­valt­ningsafdel­ing afgiv­er så for­drejet og usaglige bekym­ring i en sag, hvor den kan få så for­færdelige kon­sekvenser som en tvangs­f­jer­nelse.

Jeg ind­giv­er hermed klage over Anne‐Marie Ben­net­zen for usaglig og per­son­farlig opførsel, og bed­er Fred­eriks­berg Kom­mune tilse at det Mette‐Louise Lassen her er blevet udsat for, aldrig gen­t­ager sig — hverken for hende, eller for andre borg­ere i Fred­eriks­berg Kom­mune

I det føl­gende gen­nemgås Anne‐Marie Ben­net­zens under­ret­ning i detal­jer.

Baggrund – Sygedagpengeafdelingen vs. Mette‐Louise Lassen

Borg­er lid­er først og fremmest af den alvorlige bindevævs‐sygdom “lupus”. Borg­ers sag hos beskæftigelsesafdelin­gen er udover en lang række sags­fe­jl, fejl­skøn og andre ure­gelmæs­sighed­er fra beskæftigelses­for­valt­nin­gens side, præget af et klart ønske hos beskæftigelses­for­valt­nin­gen om at fokusere på borg­eres psykiske hel­bred og ned­tone alvoren af den fysiske lidelse.

Til det brug har man bl. a. bedt om en psyki­a­trisk spe­cial­lægeerk­læring fra psyki­ater Nicholas Hasle. Denne erk­læring afgives d. 27.9.17, og bliv­er det støt­tepunkt beskæftigelsesafdelin­gen bagefter forsøger at bygge en psyki­a­tris­er­ing af MLs hel­bred­sprob­le­mer op omkring.

Hasle skriv­er en udførlig psyki­a­trisk erk­læring efter kun en sam­tale med borg­er, hvori han bl. a. kon­klud­er­er at hun har en per­son­ligheds­forstyrrelse. MLL føler sig stærkt fejl­repræsen­teret i hans erk­læring, hun har en alvorlig fysisk syg­dom, men nu drejer job­cen­ter hele hen­des hel­bred­sprob­lematik over i det psyki­a­triske.

Hasles udførlige diag­nos­tik efter en rel­a­tivt kort sam­tale kan ikke ans­es for forsvarlig. Der­for foranstal­ter borg­ers part­srepræsen­tant en 2. opin­ion erk­læring fra psyki­ater Mogens Unden, Fred­eriks­berg. Unden har adskil­lige kon­sul­ta­tion­er med borg­er og skriv­er derefter en erk­læring som falder 27.5.19. Denne afvis­er udtrykke­ligt Hasles diag­nose om per­son­ligheds­forstyrrelse.

Et andet, og meget tydeligt eksem­pel på forsøget på at psyki­a­tris­ere MLLs alvorlige og soma­tiske lidelse, er at daværende sags­be­han­dler Vanes­sa Duus på et tid­spunkt fortæller MLL at årsagerne til hen­des ånd­e­dræt­sprob­le­mer er psykiske. Med hvilken kval­i­fika­tion VD frem­før­er denne pås­tand står hen i det uvisse, men efter­som ånd­e­dræts­besvær netop er et typisk symp­tom ved gigt‐ og binde­vævs­lidelsen Lupus, kan det ikke ses som andet end et ikke‐kvalificeret forsøg på at fork­lare en fysisk syg­doms symp­tomer med psyki­a­trisk lidelse.

I under­ret­nin­gen fremgår det at AMB forsøger at skabe et billede af MLL som alvorligt psykisk forstyrret, og AMB visioner­er en fremtid hvor MLL lige­frem rusker sin baby.

AMB påstår at borgers far er alkoholisk

Ingen af MLLs foræl­dre havde mis­brugsprob­le­mer. Far­faren havde alkohol‐udfordringer, men han del­tog ikke i opdragelsen af MLL. Det giv­er et skævvre­dent billede af MLLs opvækst at påstå at den ene af hen­des opdragere var alko­holisk, det er ikke til­fældet.

AMB påstår Personlighedsforstyrrelse hos borger

Redaktørens kommentar: Følgende afsnit 
beror på en mistolkning af psykiater 
Mogens Undéns erklæring. Han afviser 
ikke "personlighedsforstyrrelse" men 
derimod "opmærksomhedsforstyrrelse"

I telefon‐notatet om MLLs påståede ueg­nethed som mod­er angives flg:

Job­cen­teret [v. AMBmin bemærkn­ing] ser ikke at angst og depres­sions beskriv­elserne er udslags­givende, men der­i­mod at bekym­rin­gen ret­ter ift. adfærd og per­son­ligheds­forstyrrelsen

Men der er ingen per­son­ligheds­forstyrrelse. AMB ignor­erer erk­lærin­gen fra psyk. Mogens Unden. Hun påstår at Unden ikke tager still­ing til diag­nosen “per­son­ligheds­forstyrrelse” – i notatet står der

I denne erk­læring forhold­er Mogens Unden sig slet ikke til tidligere erk­læring og dermed ikke til per­son­ligheds­forstyrrelsen. Videre til LUPUS til­standen

Men det er ikke kor­rekt. Unden skriv­er i sin erk­læring:

En tidligere rejst mis­tanke om per­son­ligheds­forstyrrelse er afvist, lige­som jeg heller ikke kan finde syn­dro­ma­tiske hold­epunk­ter for ADHD, selvom der er træk som peger i den ret­ning (kan være stress­betinget)

AMB mis­udlæg­ger og ser derefter bort fra en helt kurant speciallæge‐erklæring, der er lavet på bag­grund af en række sam­taler og læg­ger vægt på en mere end 2 år gam­mel erk­læring, der blev til pba. kun een sam­tale.

Dette er typisk for den sags­be­han­dling MLL har oplevet hos beskæftigelsesafdelin­gen: Hun forsøges psyki­a­tris­eret, sags­be­han­dlin­gen er skødesløs og man­gel­fuld og hun bebre­jdes kom­munens egne fejl. Når det som her kædes sam­men med en direk­te trussel mod hen­des vor­dende mod­er­skab, må det ans­es for et alvorlig angst‐ og stress­fremkaldende træk fra AMBs side.

Vanskelig sagsbehandling i jobcenter skyldes — iflg AMB — at borger ikke samarbejder.

Job­cen­ter beskriv­er mor ses som skrø­be­lig og hvis fx. ikke forstå hvad vi siger, så råber og skriger [sic] kan være ver­balt vold­som

De fak­tiske forhold er at job­cen­ter kon­sekvent læg­ger MLL hin­dringer i vejen og mis­tolk­er hen­des sag og prob­lem­still­ing hen i ret­ninger, der ikke er rel­e­vante. De sløs­er med papir­er og sags­gange, og kom­mer hele tiden med forslag, pås­tande og ini­tia­tiv­er der af borg­er, og også en mere objek­tiv optik, må ans­es for irrel­e­vante, forstyrrende og hæm­mende i hen­des liv.

Der er ikke tale om at borg­er ikke “forstår” hvad job­cen­ter siger, der er tale om at der er så alvorlig diskrepans ml. job­cen­ters opfat­telser og han­dlinger og den virke­lighed borg­er står i, at denne bliv­er frus­tr­eret, stres­set, angst og som­me­tider vred over den behan­dling hun udsættes for.

I job­cen­ter har man forsøgt afk­lar­ing og sagen skulle for reha­bili­ter­ingsmøde. Det har nærmest været umuligt at afk­lare sagen idet det opleves at mor ikke samar­be­jder

Sid­ste reha­bili­ter­ingsmøde blev forsøgt afholdt, men måtte afbry­des. Borg­er kunne klart påvise at sags­be­han­dler, Inger­lee, havde ude­ladt vægtig doku­men­ta­tion i sit sag­so­plæg, og teamet beslut­tede der­for at mødet sim­pelthen ikke kunne gen­nem­føres for­di det ikke var tilstrække­ligt oplyst. Det er således Job­cen­ters ans­var, ikke borg­ers, at mødet ikke kunne gen­nem­føres. Det er muligt at mødet er jour­nalis­eret som afbrudt pga. man­glende samar­be­jdsvil­je hos borg­eren, men borger/partsrepræsenant har lydop­tagelser af mødet, hvo­raf det klart fremgår at mødet afbry­des uden afgørelse pga. man­glende doku­men­ta­tion i sagen.

AMBs forsøg på at gøre borg­er ans­varlig for det mis­lykkede rehabiliterings‐møde, og så efter­føl­gende at løfte denne falske pås­tand i et forsøg på under­grave MLLs vor­dende mod­er­skab, er sigende for de oplevelser borg­er har haft med Job­cen­ter Fred­eriks­berg. Man må spørge sig selv hvem der kunne for­ventes at opføre sig fuld­stændigt roligt med så alvorlige og under­gravende angreb på ens per­son fra en for­valt­ning, endog en for­valt­ningschef.

Den ikke‐eksisterende personlighedsforstyrrelse optræder igen og igen, som sagsstyrende faktor.

Videre beskrives det at mor kun vil arbe­jde som lær­er (hvilket hun er uddan­net som) men at de er vur­deret at hun grun­det sin per­son­ligheds­forstyrrelse ikke skal arbe­jde med rela­tion­sar­be­jde

Der fore­lig­ger ikke en sådan vur­der­ing fra klinisk hold, hverken hos Hasle eller Unden eller fra andre. Vur­derin­gen må alt­så alene siges at være Job­cen­terets, og den må i så fald også siges at over­skride de kom­pe­tencer job­cen­terets chef og sags­be­han­dlere har, da disse jo ikke er psyki­a­trisk uddannede.

Igen et eksem­pel på at man alde­les ser bort fra at MLLs sen­este psykiater‐vurdering netop afvis­er mis­tanken om per­son­ligheds­forstyrrelse.

Konklusion

Hele denne under­ret­ning, dens argu­men­ta­tion og dens for­mål er symp­to­ma­tisk for den meget kri­ti­s­able sags­be­han­dling har oplevet. En sags­be­han­dling der har med­ført at MLL må bruge megen tid på at skrive klager og megen tid på at være angst på hvad Job­cen­teret find­er på næste gang. I dette til­fælde var “næste gang” alt­så en under­ret­ning der forsøger at under­grave hende som mor.

MLL har selv forsøgt kon­struk­tive tilt­ag ifht. hen­des beskæftigelses­mæs­sige sit­u­a­tion. Af notatet fremgår det at hun “kun vil arbe­jde som lær­er”, hvilket er en stramn­ing af de fak­tiske forhold. MLL skaffede selv en række praktik‐plads tilbud (“prak­tik” er måske ikke den rigtige beteg­nelse) netop som lær­er, men disse blev uden videre afvist af job­cen­ter.

Det kan ikke undre at man med en alvorlig binde­vævssyg­dom bliv­er stres­set af at få sin sag behan­dlet efter en psyki­a­trisk diag­nose, som sen­este lægeud­talelser i sagen afvis­er.

Sagen har kørt alt for længe, og den er blevet kom­pliceret, over­belyst og for­drejet af Job­cen­ter Fred­eriks­berg, med det øjen­syn­lige for­mål at forhin­dre en sagsafk­lar­ing der ender med flexjob eller før­tid­spen­sion. Man kan påpege det iro­niske i at sagen frem­står over­belyst i sin fuld­hed, men frem­stilles under­belyst til rehabiliterings‐teamet, der af den grund sim­pelthen må opgive at gen­nem­føre mødet.

Føl­gende udtalelse fra lægekon­sulent Mads Bo Frellsen bekræfter kun oven­nævnte indtryk, den fysiske syg­dom er det hel­bredsmæs­sige hov­ed­prob­lem, borg­eren har brug for kon­struk­tiv sagsaf­s­lut­ning, sagen har varet alt for længe.

Sam­let set vur­der­er jeg (rent lægefagligt – og igen ud fra en sam­let vur­der­ing af alle indgående fak­tor­er) at hen­des funk­tion­sniveau er væsentligt ned­sat, lige­som der skal tages hen­syn til såv­el hen­des inde­vævssyg­dom med de føl­ger den måtte have i form af øget træthed, ned­sat fysisk styrke, øget behov for hvile, samt de psykiske skåne­hen­syn som udspringer af hen­des per­son­lighedsstruk­tur, herun­der hen­des lette stress­barhed og hvad der­af føl­ger. Jeg vur­der­er at MLL’s funk­tion­sniveau vil prof­itere af en rimelig hur­tig afs­lut­ning på det efter­hån­den meget lange for­løb.

Jeg håber på forståelse for de måske noget vage for­mu­leringer, men jeg er efter­hån­den ved at være noget firkan­tet i øjnene af at bladre igen­nem tusind­vis af sider— Lægekon­sulent Mads Bo Frellsen28. juni 2019

Afslutningsvis

Job­cen­teret har udført en per­son­lighed­sun­der­gravende sags­be­han­dling over­for Mette‐Louise Lassen. Man har saboteret hen­des egne direk­te forsøg på at nærme sig arbe­jds­markedet, man har mis­repræsen­teret hen­des hel­bred­sprob­le­mer ved at lægge vægten på psykol­o­giske forhold, og endog forsøgt at fork­lare symp­tomer med klar soma­tisk oprindelse som psykol­o­giske. Dette møn­ster ses ført videre i den under­ret­ning AMB har fore­taget.

Dette opleves som uhyre stressende og angst­fremkaldende hos Mette‐Louise, og det er kun naturligt at hun der­for ind i mellem mis­ter besin­delsen og geråder ud i vrede over­for Job­cen­teret. Denne helt naturlige reak­tion på en helt util­st­edelig behan­dling, forsøges nu løftet af sygedagpenge‐chef AMB som argu­ment for evt. at fjerne Mette‐Louises end­nu ikke fødte barn. Det kan kun opleves som uhyggeligt og tru­ende af borg­eren, for det er det som det er: Util­st­edeligt, uhyggeligt og fun­da­men­talt livskvalitet­stru­ende. Både borg­er og de bisid­dere der er omkring hende er chok­eret og ryst­ede, og meget ulykke­lige over at en chef i en dan­sk for­valt­ning kan opføre sig så usagligt og farligt som AMB gør her.

Med ven­lig hilsen


Esben Maaløe
bisid­der for
Mette‐Louise Lassen
 

Ved­hæftet: Kopi af skriftlig under­ret­ning og uddy­bende telefon‐notat

PS:Mette‐Louise Lassen fødte en vel­sk­abt dreng ved ukom­pliceret oper­a­tion d. 30 okto­ber. Hen­des lupus er udbrud som følge af uro og stress, hvis ikke udløst så dog klart forvær­ret af AMBs under­ret­ning. Mette‐Louise fortæller at hun overve­jer at fly­tte fra Fred­eriks­berg og at hun er “skræmt fra vid og sans af Anne‐Marie Ben­net­zen”.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.