Paul Piff (ass. proff. UCLA), TED‐foredrag:

Føl­gende afskrift er, af hen­syn til læs­barhe­den, tillem­pet fra tale‐ til skrift­sprog (red.)

Se video med fore­draget ned­er­st på siden, klik her.

Forestil dig at du spiller et spil Mata­dor hvor den kom­bi­na­tion af øvelse, tal­ent og held der ellers, både i livet og Mata­dor, er afgørende for hvor­dan du klar­er dig, er sat ud af spillet. Spillet er blevet sat ure­t­færdigt op, og du har fået alle forde­lene. Du får flere penge til at starte med, bedre mulighed­er for at komme rundt på bræt­tet, og bedre adgang til de finan­sielle ressourcer. Spørg dig selv hvor­dan den oplevelse, at være den priv­i­legerede spiller i et manip­uleret spil, ville ændre dit syn på dig selv og din mere uheldige mod­spiller. Hvor­dan påvirk­er priv­i­legi­er psyken?

På Berke­ley Uni­ver­sitet sat­te vi os for at under­søge netop dette spørgsmål. I en række forsøg blev flere end 200 men­nesker sat sam­men i par og bedt om at spille et par­ti Mata­dor. Ingen af spillerne kendte hinan­den i forve­jen, og der blev slået plat og kro­ne om hvem af de to spillere der skulle være den rige og priv­i­legerede i spillet. De rige spillere fik dobbelt så mange penge, dobbelt ”over start” beløb og de fik lov til at bruge to terninger i stedet for en. Det føl­gende er fra optagelser med skjult kam­era af spillerne:

Rig: ”Hvor mange 500$ sedler har du?”

Fat­tig: ”Kun en”

Rig: ”Virke­lig?”

Fat­tig: ”Ja”

Rig (ler): ”Jeg har tre. Jeg aner ikke hvor­for de gav mig så mange”

Den rige spiller beg­y­n­dte at blive ube­høvlet over­for den fat­tige spiller og udviste min­dre og min­dre forståelse for den uforde­lagtige sit­u­a­tion den fat­tige spiller var sat i.

Det gik alt­så hur­tigt op for spillerne at et eller andet var anderledes. Men selvom de var klar over at den ene spiller tydeligvis havde langt flere penge end den anden, beg­y­n­dte en drama­tisk forskel i deres atti­tude at udvikle sig efter­hån­den som spillet skred frem. Den rige spiller beg­y­n­dte at slå brikken mere stø­jende ned i bræt­tet når ved­k­om­mende havde tur, og fik i det hele taget ofte et mere dominerende og tri­um­fer­ende kropssprog.

En skål saltkringler vi havde plac­eret på bor­det skulle også vise sig god for en lille his­to­rie

Rig: ”Er saltkringlerne et trick?”

Fat­tig: ”Aner det ikke”

Flere af delt­agerne var således opmærk­somme på at der kunne være en hen­sigt med saltkringlerne og en enkelt bemærkede endog at der kunne være tale om ”et trick”. Men selvom forsøgsper­son­erne alt­så var klar over at der kunne være en skjult hen­sigt med saltkringlerne, beg­y­n­dte den rige spiller efter et stykke tid at spise flere saltkringler end den fat­tige.

Rig: ”Jeg elsker saltkringler” (lat­ter)

Som spillet skred frem udviklede et inter­es­sant og drama­tisk møn­ster sig. Den rige spiller beg­y­n­dte at blive ube­høvlet over­for den fat­tige spiller og udviste min­dre og min­dre forståelse for den uforde­lagtige sit­u­a­tion den fat­tige spiller var sat i. De rige spillere beg­y­n­dte at blive mere og mere demon­stra­tive omkring deres suc­ces i spillet.

Her vis­es række klip med eksem­pler på de rige spillere der godter sig over spillets udvikling.

Efter at spillerne havde spillet i et kvarter, spurgte vi spillerne hvor­dan de havde oplevet spillet, og her bliv­er det rigtigt inter­es­sant. Når de rige spillere talte om hvor­dan de ”naturligvis” havde vun­det det skævt opsat­te Matador‐spil, talte de om hvad de havde gjort som sikrede dem deres fort­jente suc­ces i spillet. De forhold i sit­u­a­tio­nen der gjorde at det til­fældigvis blev dem der var posi­tionerede til suc­ces som f.eks. spillets skæve natur, eller det fak­tum at de kun fik rollen som ”rige” for­di de vandt et spil plat og kro­ne, blev ned­tonet. En utrolig ind­sigt i hvor­dan hjer­nen ratio­nalis­er­er egne (urimelige) fordele i en sit­u­a­tion.

Det skæve spil Mata­dor kan tjene som metafor for det hier­arkiske sam­fund, hvor nogle har vel­stand og høj sta­tus, mens andre har lidt eller meget lidt samt lavere sta­tus og rin­gere adgang til sam­fun­dets ressourcer. Vi har stud­eret effek­ten af sådanne hier­arki­er de sen­este syv år og det vi har set igen­nem en lang række forsøg med tusind­vis af delt­agere er, at efter­hån­den som en per­sons vel­stand stiger, falder per­so­n­ens niveau af empati og med­følelse. På den anden side stiger per­so­n­ens opfat­telse af egen berettigelse. De men­er i højere grad at de har gjort sig fort­jent til deres sta­tus og deres ide­ol­o­giske stand­punkt omkring vær­di­en af egen­nytte forstærkes til fordel for egen­nyt­ten. Spørgeske­maun­der­søgelser vis­er at de mere vel­havende også er mere tilbø­jelige til at mene at grådighed er en moral­sk dyd, og at egen­nyt­tig stræben er godt og moral­sk.

I dette fore­drag vil jeg beskæftige mig lidt med føl­gerne af denne egen­nyt­tens ide­olo­gi. Jeg vil komme ind på hvor­for vi disse føl­ger bør inter­essere os, og til sidst vil jeg beskæftige mig med hvad man eventuelt kan stille op over­for disse føl­ger.

Andre forsøg peger i samme retning

Nogle af vores første studi­er i dette område under­søgte ”hjælpe‐adfærd”, eller som social‐psykologerne kalder det: ”pro‐social adfærd”. Vi fokuserede på spørgsmålet ”Er rige eller fat­tige generelt mest hjælp­somme over­for fremmede?”. I et forsøg hent­ede vi rige og fat­tige ind fra lokalsam­fun­det og gav dem hver det der svar­er til 10$. Delt­agerne kunne selv vælge at beholde alle pen­gene eller de kunne vælge at forære nogle af dem væk til en anonym fremmed, som de ikke kendte og ikke mødte. Det viste sig at indi­vider der tjente under 25.000$, nogen gange under 15.000$, om året, gav 44% mere til den fremmede end folk der tjente 150.000$ eller endog 200.000$ om året.

Vi lod også folk spille forskel­lige spil for at under­søge hvem der var mest tilbø­jelige til at snyde for at øge deres gevinst. I et spil manip­ulerede vi et terninge‐computerspil så det ikke var muligt at slå højere end 12. Det viste sig at jo rigere man var, des større blev sandsyn­lighe­den for at man forsøgte at snyde i spillet, så man ku’ opnå flere point i kam­p­en om en 50$ kontant‐præmie. Nogle gange snød de rige med op til 3 eller 4 gange så meget.

I en anden under­søgelse sat­te vi delt­agerne foran en skål slik. Vi for­t­alte dem at slikket var reserveret til nogle børn der del­tog i nogle andre forsøg og lod dem så alene med skålen. De delt­agere der opfat­tede sig selv som vel­havende tog to gange så meget af slikket som delt­agere der følte sig fat­tige.

Førere af dyrere biler bryder oftere færdselsloven end andre
Førere af dyrere bil­er bry­der oftere færd­sel­sloven end andre

Vi under­søgte også bil­er, eller ret­tere hvor­dan før­erne af forskel­lige typer bil­er er mere eller min­dre tilbø­jelige til at bryde loven. F.eks. så vi på, hvilke bil­er der over­holdt loven og stoppede for en fodgænger som vi havde plac­eret afven­tende ved fodgængerover­gan­gen. Her er et eksem­pel (en video vis­es) hvor vi ser at den røde bil stop­per som den skal for fodgæn­geren. Måske typisk for Cal­i­fornien forsøger den bagvedliggende bus at over­hale den røde bil og er lige ved at ramme vores fodgænger, men her kom­mer et par dyrere bil­er, først en Prius og så en BMW. Begge ignor­erer fodgæn­geren og kør­er videre. Dette forsøg gen­tog vi med hun­drede­vis af bil­er over flere dage, vi reg­istr­erede hvem der stoppede og hvem der ikke gjorde det. Og vi fandt en klar sam­men­hæng; jo dyrere bil, des større ten­dens til at bryde loven. Jo dyrere bilen var, desto større var sandsyn­lighe­den for at den ikke ville stoppe. Ingen af bil­erne i den mindst kost­bare kat­e­gori brød loven, mens tæt ved 50% af bil­erne i den mest kost­bare kat­e­gori gjorde.

Vi har fore­taget andre studi­er der vis­er at rigere indi­vider er mere tilbø­jelige til at lyve i forhan­dlinger eller at forsvare uetiske han­dlinger på arbe­jd­splad­sen så som at stjæle penge fra kasseap­pa­ratet, tage mod bestikkelse, eller at lyve over­for kun­der.

Ulighed

Det er ikke hen­sigten her at give det indtryk at kun vel­havende men­nesker udvis­er disse adfærdsmøn­stre, over­hovedet ikke. Vi er for­mentlig alle split­tede mellem konkur­rerende moti­va­tion­er; Hvor og hvornår skal man sætte egen­in­ter­essen over andre men­neskers inter­esse? Og det er fuldt forståeligt, for det lig­ger i ideen om den Amerikanske Drøm at, så længe vi bare arbe­jder hårdt og dedik­eret, har vi alle lige mulighed­er for suc­ces og frem­gang. Og det med­før­er at man nogen gange SKAL sætte dine egne inter­ess­er over andre folks inter­ess­er og vel­befind­ende. Men vores under­søgelser vis­er at jo rigere du er, des mere tilbø­jelig er du til at stræbe efter per­son­lig suc­ces, beløn­ning og selvre­alis­er­ing på bekost­ning af andre men­nesker omkring dig.

gennemsnits husstandsindkomst femtedele og øverste fem procent
Ulighe­den er vok­set vold­somt de sid­ste 20 år.

I denne graf ser vi kurv­er der vis­er ind­kom­sterne for hhv. hver femt­edel, samt de øver­ste 5%, af befolknin­gen gen­nem de sid­ste 20 år. Det fremgår tydeligt at allerede i ’93 er forskel­lene markante, det er ikke svært at se at der er forskelle. Men over de sid­ste 20 år har disse forskelle udviklet sig til en decideret kløft mellem top­pen og alle andre. Fak­tisk ejer top 20% i dag tæt ved 90% af den totale vel­stand i dette land. Vi har nået højder i økonomisk ulighed der ikke er set før.

gennemsnits husstandsindkomst femtedele og øverste fem procent - fremskrevet
Sådan ser ulighe­den ud hvis vi ikke ændr­er kurs.

Dette med­før­er ikke blot at en stadigt sti­gende del af vel­standen kon­cen­tr­eres på ganske få indi­viders hæn­der, men også at den Amerikanske Drøm bliv­er stadigt mere uop­nåelig for et stadigt sti­gende fler­tal af os. Og hvis det er til­fældet, som vores under­søgelser vis­er, at jo rigere man er, des mere føler man at man har fort­jent denne rig­dom og jo mere tilbø­jelig er man til at sætte egen­nytte over andre men­neskers ve og vel og han­dle derefter, ja så er der ingen grund til at for­mode at dette møn­ster med sti­gende ulighed vil ændre sig, og kur­ven kan måske komme til at se ud som i graf nr. 2.

Økonomisk ulighed er noget vi alle bør være optaget af. Ikke bare for bun­den af hier­arki­ets skyld, men for­di alle indi­vider i grup­per med høj ulighed klar­er sig dårligere, ikke bare dem på bun­den.

Der er meget vit­terligt over­be­visende forskn­ing fra top‐institutter over hele ver­den, der vis­er det spek­trum af ting der bliv­er under­mineret når den økonomiske ulighed stiger. Det gælder f.eks.

  • Social mobilitet

  • Økonomisk vækst

  • Lokalsam­fund­slivet

  • Tillid i befolknin­gen

  • For­ven­tet lev­ealder

  • Uddan­nelses­mæs­sige præs­ta­tion­er

  • Fysisk hel­bred.

På samme måde bliv­er en række neg­a­tive fak­tor­er forstær­ket af økonomisk ulighed, så som:

  • Overvægt/fedme

  • Stofmis­brug

  • Teenage‐graviditeter

  • Vold­sniveau

  • Fængslings‐rater

  • Straf‐rater

Alle disse fak­tor­er påvirk­er hele befolknin­gen, ikke kun bun­den.

Kan man stille noget op?

Hvad kan man stille op? Denne kaskade af selv­forstærk­ende, neg­a­tive og skadelige effek­ter kan virke som om den er ude af kon­trol og at vi ikke, og da slet ikke som indi­vider, kan gøre noget ved det. Men fak­tisk har vores forskn­ing vist at bittes­må psykol­o­giske ind­greb, små ændringer i folks værdier, små skub i bestemte ret­ninger, kan genetablere niveauet af lighed­stænkn­ing og empati hos de vel­havende så det svar­er til det niveau man ser hos de knapt så vel­havende. F.eks. hjælper det at minde folk om forde­lene ved samar­be­jde eller om forde­lene ved et tæt lokalsam­fund.

I et forsøg, bad vi folk om at se en meget kort video, 46 sekun­der lang. Videoen han­dlede om børne­fat­tig­dom og den viste sig at tjene godt som en påmin­delse om at der er andre folk med behov her i ver­den end én selv. Efter at have set videoen var vel­hav­erne lige så vil­lige til at ofre noget af deres egen tid på at hjælpe en fremmed i nød som de fat­tige var. Det tyder på at forskel­lene ml. rig og fat­tig mht. empati og med­følelse ikke er med­fødte egen­sk­aber hos men­nesker, men der­i­mod er ganske påvirke­lige gen­nem små ændringer af folks værdi‐system.

Selv uden for lab­o­ra­to­ri­ets virke­lighed er vi beg­y­n­dt at se tegn på ændringer i sam­fun­det. Bill Gates, et af USAs rigeste indi­vider, val­gte i sin tale til dimit­ten­derne fra Har­vard Uni­ver­sit at fokusere på de prob­le­mer sam­fun­det står over­for og her fremhævede han ulighe­den som den største udfor­dring vi står over­for og talte om hvad vi kan gøre for at bekæmpe den. Han sagde bl. a. at:

”Men­neske­he­dens største frem­skridt lig­ger ikke i dens opdagelser, men i hvor­dan disse opdagelser anven­des til at mindske ulighe­den”

Og vi har tilt­ag som f.eks. The Giv­ing Pledge, hvor mere end 100 af de mest vel­havende indi­vider i vort sam­fund har forpligtet sig til at donere halvde­len af deres for­muer til vel­gøren­hed. Vi ser også fremkom­sten af dus­in­vis græs­rods­bevægelser som ”We are the 1%, and we stand with the 99%” ”Ressource Gen­er­a­tion” eller ”Wealth for Com­mon Good” (hhv. ”Vi er 1% og vi støt­ter de 99%”, ”Ressource‐generationen” og ”Vel­stand for fælles bed­ste”) hvor de mest priv­i­legerede medlem­mer af sam­fun­det, medlem­mer af top 1% og andre vel­ha­vere både vok­sne og unge, bruger deres egne økonomiske ressourcer, til at bekæmpe ulighed. F.eks. ved at tale for social poli­tik, ændring af sociale normer og adfærd­sæn­dringer og andre ting der i første omgang modar­be­jder deres egne økonomiske inter­ess­er, men som på sigt kan være med til at genetablere den amerikanske drøm.

Video

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.