Fastansat stjernereporter med fed løn, pensionsordning og frynsegoder emeritus. Hestehvisker, staldforvalter og fodermester · januar 1998 til nu
Fas­tansat stjernere­porter med fed løn, pen­sion­sor­d­ning og frynsegoder emer­i­tus. Hes­te­hvisker, stald­for­val­ter og foder­mester · jan­u­ar 1998 til nu

Mens tusin­der sam­les for at min­des ofrene for de sen­este dages sky­derier i hov­ed­staden, mens fæl­lessk­a­bet hylder det de kalder dan­skhe­den og ytrings­fri­he­den, tæn­der jeg lys for dem, der til daglig mærk­er for­råelsen af vores sam­fund på krop og sjæl.

Jeg tæn­der lys for dem der, ikke kan eller tør ytre sig, af frygt for at blive udstødt og for dem, der kon­stant råber vagt i gevær uden at blive hørt eller taget alvorligt.

Jeg tæn­der lys for de udstødte – de syge, de arbe­jd­sløse, de hjem­løse, de sind­sli­dende, de hand­i­cappede og for de gam­le, der efter et langt og virk­somt liv er ramt af umen­neske­lige ned­skæringer og får lov at rådne op i ensomhed.

Jeg tæn­der lys for de unge, der kæm­per en ulige kamp for at finde fod­fæste i et sys­tem, der stiller strenge krav, men ikke lev­n­er dem plads til eller mulighed for at ind­fri dem.

Jeg tæn­der lys for de sår­bare fam­i­li­er, der splittes i atom­er, frem­for at få hjælp til at finde fod­fæste og fun­gere.

Jeg tæn­der lys for de mange, der, som ofre for kyniske speku­lanter, mis­ter deres eksis­tens­grund­lag, ufor­varende kastes ud i bundløs gæld og bliv­er stem­plet som dårlige betalere, med al den skyld og skam, det inde­bær­er.

Jeg tæn­der lys for fly­gt­nin­gene, som vi mod­stræbende tager imod, men ikke ønsker eller magter at rumme og hjælpe. Fly­gt­ninge, som har oplevet kri­gens ræd­sler i yder­ste kon­sekvens, oplevelser, der sæt­ter de sen­este dages hæn­delser i Køben­havn i per­spek­tiv.

Jeg tæn­der lys for de “fremmede”, der hver dag mødes med modvil­je og fjendt­lighed, alene på grund af deres frem­ton­ing.

Min sorg og vrede over angre­bet på dan­skhe­den og tryghe­den er ikke min­dre end din, men mit fjen­de­billede måske et andet. For mig er fjen­den ikke blot en ung sinds­forvir­ret ter­ror­ist, men den omsig­gribende frygt og mis­tænk­somhed. Fjen­den er fat­tig­dom­men, ulighe­den, polaris­erin­gen – de rige bliv­er rigere, de ube­mi­dlede går til bunds. Fjen­den er fun­da­men­tal­is­men og ekstrem­is­men, der affødes af men­tal og mate­ri­al­is­tisk forarmelse, af umen­neske­lige lev­evilkår og vold, der avler had, ter­ror og krig.
Vi er danskere på godt og ondt, men nogle reg­nes for mere danske end andre. I dag sam­les vi for at hylde fri­he­den, i mor­gen bry­der de stærkes kamp mod de svagest stillede ud på ny og alt er ved det gam­le. Tilbage til det Dan­mark, du kender.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.