I arbe­jd­sløsheds­de­bat­ten fokuseres ofte på den enkelte ledi­ges moti­va­tion. Med Carina-”sagen”, ”Dovne” Robert, “Asger [Aamund] og de langtid­sledi­ge”, og sen­est en ny bølge af urigtige oplysninger fra arbe­jds­giver­side om hvor svært det er at finde arbe­jdsvil­lige danskere, skabes et gen­er­alis­eret mediebillede af arbe­jd­sløse, som ikke har lyst eller vil­je til at finde et arbe­jde. Myten om den “dovne arbe­jd­sløse” holdes i live, og flere lands­dækkende medi­er kol­porter­er denne myte uden et kri­tisk blik på de reelle tal..

Billedet akkom­pag­neres retorisk i den poli­tiske debat af begre­ber, vendinger og mod­still­inger, som ”ydere og nydere”, de dovne kræver over­for de hård­tar­be­j­dende lev­er­poste­js­mørende orangevest­bærende skat­teplaget skaffedyr osv.. I inter­ak­tio­nen mellem poli­tikere og medi­er skabes mere eller min­dre eksplic­it en fortælling, en dominerende diskurs i sam­fun­det, om at arbe­jd­sløshed er selv­forskyldt, for­di man jo godt kan finde sig et job hvis man virke­lig vil og at det mest af alt han­dler om at den enkelte tager sig sam­men. Og føl­gelig må det ”nød­vendi­ge” poli­tiske svar være flere krav og for­ringet vilkår for at moti­vere indi­vidu­elt. ”Det skal kunne betale sig at arbe­jde!”, lyder det næsten enstem­migt fra de fleste poli­tiske parti­er.

Det korte af det lange er, at selv hvis alle jobs, uanset hvor u‐attraktive de måtte være, blev besat, ville langt de fleste stadig være arbe­jd­sløse. Alt­så op mod 196.000 over­for 9.000 ube­sat­te jobs.

Men er de arbe­jd­sløs­es moti­va­tion over­hovedet en rel­e­vant prob­lema­tis­er­ing af arbe­jd­sløshed­sprob­lemet?

Fakta: Antal arbejdsløse

Det præ­cise antal arbe­jd­sløse kendes ikke, men AKU‐ledigheden, som er spørgeskemabaseret er på ca. 196.000, mens brut­toledighe­den, som omfat­ter reg­istr­erede dag­penge­mod­tagere og arbe­jds­markedsparate kon­tan­thjælpsmod­tagere er på ca. 153.500 pt. ((Ifølge ak‐samvirkes fakta‐ark sep­tem­ber 2013. www.ak-samvirke.dk/artikler/faktaark-dagpengereformen)). Når AKU‐ledigheden er markant større kan det fx skyldes, at her indgår men­nesker som ikke mod­tager offentlig forsørgelse, desu­den tæller kon­tan­thjælpsmod­tagere, som er vur­deret til ikke at være arbe­jds­markedsparate, men som alligev­el søger fx også med.

Antal opslåede og antal ubesatte jobs

Der er aktuelt mellem 18 – 20.000 opslået jobs ((Ifølge Dan­marks Sta­tis­tik LS01)) her­af ca. 9.000 jobs, der ikke er blevet besat inden­for to måned­er ifølge virk­somhed­ernes egne oplysninger til arbe­jds­markedsstyrelsen ((Ifølge arbe­jds­markedsstyrelsen: http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/2013/07–03-Rekruttering.aspx)). MEN hvad angår de 9.000 ube­sat­te still­inger så erk­ender 41% af de berørte virk­somhed­er, at de kunne have søgte bedre. Desu­den var over halvde­len af de 9.000 jobs, der ikke kunne besættes, kende­teg­net ved mindst et af føl­gende forhold ((Ifølge arbe­jds­markedsstyrelsens sup­plerende under­søgelse om rekrut­ter­ing på det danske arbe­jds­marked. Forår 2013. http://ams.dk/~/media/AMS/Dokumenter/Rekruttering/Surveytillaeg%20pdf.ashx)):

  1. skif­tende arbe­jd­stider
  2. aften – nat – week­endar­be­jde
  3. deltid­sar­be­jde
  4. tids­be­grænset ansæt­telse.

Reelt er prob­lemet med at rekrut­tere arbe­jd­skraft forsvin­dende lille efter krisen, som det ses af fig­uren neden­for fra arbe­jds­markedsstyrelsen.

Antal forgæves rekrutteringer over 2 måneder, 1. halvår 2006 – 1. halvår 2013
Antal forgæves rekrut­teringer over 2 måned­er, 1. halvår 2006 – 1. halvår 2013

Det korte af det lange er, at selv hvis alle jobs, uanset hvor u‐attraktive de måtte være, blev besat, ville langt de fleste stadigt være arbe­jd­sløse. Alt­så op mod 196.000 arbe­jd­sløse over­for 9.000 ube­sat­te jobs

Motivation

Et forhold, som indik­er­er at moti­va­tion ikke er en rel­e­vant prob­lema­tis­er­ing af arbe­jd­sløshe­den, er at ledighe­den var nærmest ikke eksis­terende i 2008. Her var fuldtid­sledighe­den, som det ses af fig­ur 2 neden­for, kun en anelse over 2%.

Hvo­raf de ca. 2% er udtryk for den ledighed som reg­istr­eres i forbindelse med job­skifte og således ikke er langtid­sledighed. Det kan alt­så mak­si­malt have været en forsvin­dende lille del af de ledi­ge på ca. 0,2 – 0,4 pro­cent, som teo­retisk set kan have været så umo­tiveret at de ikke ville tage et job. Og det synes kom­plet usandsyn­ligt, at en stor del af de ledi­ge, oven i købet under indtryk af krise og reformer, skulle være blevet min­dre motiveret på blot fem år.

fuldtidsledige

Arbe­jd­sløshe­den er alt­så ikke et moti­va­tion­sprob­lem i rela­tion til de ledi­ge, men et gen­relt beskæftigelsesprob­lem og dermed et sam­fundsmæs­sigt ans­var.

Angående jobåbninger

Det nævnes ofte i arbe­jd­sløsheds­de­bat­ten, at der er mass­er af jobåb­ninger. Og det er kor­rekt. Der er intet min­dre end 700 – 800.000 om året ((Ifølge arbe­jds­markedsstyrelsen: http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/2013/07–03-Rekruttering.aspx))! Og ca. hver tred­je ansat skifter arbe­jde inden­for et år. Det er udtryk for det meget flek­si­ble danske arbe­jds­marked med korte opsigelses­varsler, som omvendt også bety­der at virk­somhed­erne ikke betænker sig på at ansætte folk så snart de man­gler. MEN antallet af jobåb­ninger må selvføl­gelig ikke forvek­sles med antallet af ledi­ge jobs, som beskrevet oven­for. Størst­ede­len af jobåb­ningerne udvek­sles så og sige mellem folk, der var i arbe­jde i forve­jen eller kun arbe­jd­sløse i ganske kort tid. Og mange jobåb­ninger slås ikke engang op, hvilket selvsagt gør det svært for mange ledi­ge at byde ind. Desu­den synes det rimeligt at antage, at virk­somhed­erne fore­trækker folk med aktuel erfar­ing, hvilket stiller de unge og de langtid­sledi­ge bagerst i jobkarrusel‐køen.

Sam­men­hold­er man antallet af jobåb­ninger med antallet af langtid­sube­sat­te still­inger, er det mak­si­malt lidt over 1% der ikke kan besættes med kval­i­fi­ceret arbe­jd­skraft inden­for 2 måned­er. Og sam­men­holdt med beskæftigelsen udgør antallet af langtid­sube­sat­te still­inger, ifølge arbe­jds­markedsstyrelsen, blot 0,4%.

Forskellige facts

Der er ca. 2,6 mil­lion­er, der har været i min­i­mum en times beskæftigelse inden for en uge. Og ca. 2,1, – 2,2 som er fuldtids­beskæftiget. Omvendt er der ca. 840.000 offentligt forsør­get i den arbe­jds­du­elige alder heri indgår ikke su‐modtagere.

Kon­tan­thjælpsmod­tagere indgår som alle andre i aku‐arbejdsløshedstallet hvis de har været aktivt job­sø­gende inden for en måned. I de reg­is­ter­baseret ledighed­stal indgår kun arbe­jds­markedsparate kon­tan­thjælpsmod­tagere i match­gruppe 1 svarende til blot ca. 32.000 ude af ca. 212.000 kon­tan­thjælpsmod­tagere.

Trækker man før­tid­spen­sion­is­terne og de ledi­ge fra antallet af offentligt forsør­get, er der ca. lidt over 400.000 som af mange forskel­lige årsager ikke står til rådighed for arbe­jds­markedet. I denne gruppe af ikke‐aktivt‐ledige kan man­glende moti­va­tion til at få et job teo­retisk set godt indgå. Men det er en meget bro­get skare.

En del er efter­løn­nere, nogen er på barsel, i aktiver­ing eller under revalid­er­ing (uddan­nelse) eller anden opkval­i­fi­cer­ing. Og desu­den ER en del af disse men­nesker fak­tisk arbe­j­dende via skåne‐ eller flek­sjob. Endelig er der en del sind­sli­dende og mis­brugere, som ikke magter et arbe­jde på grund af indl­y­sende ulykke­lige omstændighed­er. Tilbage er højest en for arbe­jd­sløshe­den og sam­fund­søkonomien ube­ty­delig rest­gruppe, hvor af man kan gøre sig antagelser om, at nogle muligvis ikke ønsker et arbe­jde.

Sam­let set er ande­len af men­nesker i den arbe­jds­dygtige alder i Dan­mark, som er i arbe­jde (beskæftigelses­frekvensen), en af de bed­ste i EU ((Ifølge Euro­stat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Employment_statistics/da)). Således er antallet som står uden­for arbe­jds­markedet, alt­så ikke et konkur­rencemæs­sigt prob­lem.

Opsummering

Fokuserin­gen på den indi­vidu­elle moti­va­tion i arbe­jd­sløsheds­de­bat­ten, er alt­så mis­visende og stig­ma­tis­er­er grundløst dem uden for arbe­jds­markedet. Men for dem der gerne vil legit­imere ned­skæringer og stramninger af over­førselsind­kom­sterne, er det nok en kærkom­men afs­poring af debat­ten.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.