Torsdag d. 15. september, 2016. Dag 3: Velfærds‐alliancens store demonstration på Rådhuspladsen.

Solen bager atter i dag, så det er tred­je dag i kam­p­en for velfærdssam­fun­dets helt bogstavelige hede. Igen er Køben­havns råd­hus­plads sce­nen, og i dag er det Velfærd­sal­lian­cen der står for arrange­mentet. Velfærd­sal­lian­cen er et græs­rodsini­tia­tiv, opstået i fag­foreningerne. Et kig på deres hjemme­side, vis­er at deres koor­di­na­tion­s­gruppe har medlem­mer fra flere forskel­lige fag­foreninger, og end­da et par repræsen­tan­ter for en af facebook‐borgergrupperne, nem­lig “Bekæmp Fat­tig­dom Nu”, så alliance‐delen af navnet synes fuldt berettiget. Allerede når man nærmer sig råd­hus­plad­sen, mærk­er man at et større arrange­ment er under opse­jling.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kon­tan­thjælp­sre­for­men ind­ført. Sti­gende ulighed og flere fat­tige er åben­bart det lan­det har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, ful­gte kam­p­en den gang, for et år siden

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artik­ler: Første dag – krisemøde for reform­ramte på råd­huset.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 2

‘Sorte ons­dag’, tusind­vis af kh‐modtagere får i dag at vide om de rammes af det nye loft. Der er demon­stra­tioner i Køben­havn og hele lan­det.

SOSU‐assistenter skal løbe hurtigere, men man må slet ikke løbe på et hospital

Da jeg drejer om hjør­net, ved indus­triens hus, løber jeg på en for­sam­ling af kvin­der med skilte og t‐shirts, begge dele pry­det med Hov­ed­stad­sre­gio­nens blå logo og slo­gans som “Forsvar vores velfærd”, “Jeg savn­er min kol­le­ga” og “900 still­inger min­dre til patien­terne”. “Her skal inter­views” tænker jeg, og får kapret en af delt­agerne, der fluks peger mig videre til Eva “for hun er så god til at snakke”. Eva Lorentzen, midal­drende, triv­elig og med et stort smil på, lign­er præ­cis sådan en, man ku’ løbe ind i på et hos­pi­tal. Sådan en af de søde, men også hånd­faste, syge­ple­jer­sker eller sund­hed­sas­sis­ten­ter. Hun har taget orlov fra sit arbe­jde som SOSU‐assistent på Bis­pe­b­jergs neu­rol­o­giske afdel­ing, for at passe hvervet som faglig sekretær i fag­forenin­gen “Fag og Arbe­jde”, bedre kendt som FOA.

Foto: Aage Chris­tensen
Hej Eva, hvorfor er i her i dag?

Vi har før været ude og demon­strere mod det såkaldte ‘ompri­or­i­ter­ings­bidrag.. Det lykkedes Velfærd­sal­lian­cen, kom­mu­nalpoli­tikere og alle slags borg­ere, at få det ‘bidrag’ taget af bor­det igen, og det er godt det samme. Det hele var nem­lig et langt kreativt reg­nestykke, der skulle få alt til at se fint og i orden ud, men i virke­lighe­den havde kon­sekvensen været en lang række mas­sive bespar­elser.

Men det ser ikke ud til at det er slut endnu?

Nej, alle de piger du ser her, de er sosu‐assistenter ude på vores hos­pi­taler. Mange af dem er fællestil­lid­srepræsen­tan­ter og alle region Hs hos­pi­taler er fak­tisk repræsen­teret her. Vi er alle medlem­mer af FOA, og jeg har også fået nogle METAL‐folk med. Fag­foreningerne gør fak­tisk et stort arbe­jde, men det er ikke altid lige let at få folk med på gaden. Jeg kunne godt tænke mig at vi have en giga‐demonstration for hele regio­nen, jeg håber det kom­mer. I dag er vi her, for at vise at vi støt­ter op i kam­p­en for velfærdssam­fun­det og for­di at vi nok kom­mer til at man­gle mellem 900 og 1200 still­inger på vores hos­pi­taler snart.

Så skal i til at løbe hurtigere?

Mange siger det der med at løbe hur­tigere, men det er ikke et godt udtryk. Hvad vil du helst: Have oper­eret dit hjerte ‘hur­tigere’ eller med kvalitet? Vi kan fak­tisk ikke løbe opgav­erne hur­tigere hjem, og så må man i øvrigt slet ikke løbe på et hos­pi­tal. Men vi bliv­er alt­så færre og færre hæn­der og poli­tik­erne for­langer sam­tidig tårn­høj kvalitet. Vi bliv­er jo SOSU‐assistenter, syge­ple­jer­sker eller læger, for­di vi godt kan lide at arbe­jde med men­nesker, og mine kol­le­gaer er virke­lig stolte af deres fag, men man bliv­er jo hele tiden tvunget til at gå på kom­pro­mis med faglighe­den, og det får du ondt i maven af, det er jo patien­ter, men­nesker, det drejer sig om.

Nu demonstrerede kontanthjælpsmodtagerne i går. Er der en sammenhæng mellem det som de oplever, og det i ser?

Ja, for det er jo hele velfærdssam­fun­det der er alvorligt truet, og hvis du beg­y­n­der at fjerne sikker­hed­snet­tet for dem der pt. er udsat­te, så fjern­er du jo også sikker­hed­snet­tet for alle andre, og så smul­dr­er fun­da­mentet. Det her kom­mer til at betyde at vi kom­mer til at se mere til folk fra under­k­lassen på vores arbe­jde, for de vil blive stressede og syge af det her, og sam­tidig mis­ter vi jo alt­så 900–1.200 still­inger, og der kom­mer masse­fyringer, så vi risik­er­er jo omvendt at ende som arbe­jd­sløse hos dem.

Hvor er vi på vej hen som samfund?

Jeg tror vi ender i et amerikan­sk sam­fund, og det har jeg det alt­så ikke særligt godt med. Det er ikke det sam­fund jeg ville vælge. Hvem har brug for flere penge og materielle goder, på bekost­ning af andre? Vi har brug for at have det godt sam­men, at spise os mætte hver dag og at vores børn bliv­er pas­set og under­vist, og hvis vi bliv­er syge, er det os der har brug for at blive pas­set. Vi har ikke brug for al det konkur­rence og at alle de rigere bliv­er end­nu rigere.

Jamen, er det ikke bare misundelse? Skal kontanthjælpsmodtagerne ikke bare se at ‘komme ind i kampen’?

Nej, det synes jeg ikke. Det har da ikke noget med mis­un­delse at gøre, at være util­freds med at de udsat­te skal bøde for, at de rige bliv­er rigere. Hvis de fat­tige ikke var der, så ville de rige jo ikke tjene en kro­ne. Og så alle de pseudo‐penge der kør­er på aktiemarked­er osv. Det er jo ren fan­tasi. Naturligvis skal man yde noget selv, me vi må se i øjnene at vi altid vil have men­nesker i svage eller udsat­te posi­tion­er. Det vil der altid være og så er der jo ikke andet end at sige ‘Det er ok, vi må hjælpe så godt vi kan’

Både talere og musik faldt i delt­agernes smag. Foto: Aage Chris­tensen

Demonstrationen begynder

Nu beg­y­n­der flokken at trække i Eva. Vi skal over til demon­stra­tio­nen på den anden side af vejen, og nu er der grønt. Jeg tænker over hvad hun sagde. Det er nem­lig rigtigt nok: Det danske sam­fund er under grundig omkalfa­tring, og den nordiske velfærdsmod­el synes på vej til “Museet for alt for gode ideer”. Trods det vi kan se i andre lande, Storbri­tan­nien, Tysk­land og alt­så ikke mindst USA, styr­er vore kære ledere os alligev­el mod lavtløn­sar­be­jds­marked­er, udstrak­te pri­va­tis­eringer og en stign­ing i fat­tig­dom. Alt afhængig af hvilken fat­tig­doms­de­f­i­n­i­tion man bruger, og de danske def­i­n­i­tion­er er skrap­pere end de fleste inter­na­tionale, vil kon­tan­thjælp­sloftet med­føre 16.000 flere fat­tige, her­af 11.000 børn. Hvis vi brugte OECDs fat­tig­doms­de­f­i­n­i­tion ville de tal for­mentlig være 4–5 gange større.

På selve råd­hus­plad­sen er et orkester gået i gang med at spille på sce­nen. Denne demon­stra­tion er meget større end gårs­da­gens, og der er langt flere men­nesker. Jeg genk­ender adskil­lige af gårs­da­gens demon­stran­ter, men nu har de alt­så fået følge af bl. a. SOSU‐assistenter, lær­erer og pæd­a­goger. Mit øje fanges af en række tem­melig bram­fri skilte. Sprog­et er lige ud af posen: “Løkke er en sur røv” og “Spark Løkke i røven”. Nu bør man jo generelt ikke sparke øvrighe­den, eller for den sags skyld andre, bagi. Det er ikke alene uhøfligt, det kan også være svært forstyrrende for mod­tageren, men under­teg­nede kan ikke sige sig fri fra at have følt samme lyst ind i mellem. Jeg er selv under­k­lasse­dreng med en besværlig bag­grund, og jeg måber jævn­ligt over hvor udygtigt og selv­beløn­nende den hersk­ende klasse opfør­er sig. Nu skal hun­drede­tusind­vis af men­nesker alt­så have rin­gere forhold, og vi skal alle­sam­men have dårligere hos­pi­taler, skol­er og børne­haver, og det, som nævnt, i en tid, hvor natio­nen Dan­mark under et, aldrig har været mere vel­havende. Det er sgud­da udygtigt; udygtigt, men overor­dentligt vel­løn­net og med dejlige efter­ved­er­lag, og sikke frokoster man kan få sig!

Pædagogstuderende fortæller om besparelser og urimelige sikkerhedsforhold

Under de bram­fri skilte, står en ung fyr. Han er pæd­a­gogstud­erende, og er med på at give regerin­gen et fur, der lever op til skiltenes ukun­stlethed, men han er ikke meget for at give inter­view. Til gengæld har han et par venin­der blandt studiekam­mer­ater­ne, Trine og Thea, og de vil gerne stille op. Lar­men fra sce­nen gør det næsten umuligt at tale sam­men, så vi trækker omkring et hjørne, på metrobyg­geri­ets grønne afskærmn­ing, der pt. fylder godt halvde­len af Råd­hus­plad­sen.

Jeg spørger dem, begavet, hvorfor de er her?

Trine: “Helt generelt bliv­er der jo skåret på syge­husene, der bliv­er skåret på lær­erne og der bliv­er skåret på pæa­a­gogerne. Vi læs­er pæd­a­gogik, og når vi kom­mer ud, bliv­er det til en virke­lighed, der er blevet sparet ned, gen­nem de sid­ste 10–20 år

Thea: “Jeg tror ikke vores poli­tikere forstår det. Jeg tror ikke rigtigt, at der er sam­men­hæng mellem alt det de sid­der og rykker rundt i oppe på bor­gen

Trine: “Man spar­er på men­nesker, der hjælper andre men­nesker med at få det bed­ste ud af deres liv. Hvis man skær­er på det, skær­er man også på den fremtid Dan­mark får, og der­for skal man bare la’ vær.

Thea: “Det dur bare ikke at være ene vok­sen i en børne­have med 40 børn

BUPL (pædagogernes fagforening) siger at der mangler 4.000 pædagog‐stillinger, hvis landets institutioner skal køre forsvarligt. Er i ved at uddanne jer til arbejdsløshed?

Trine: “Nej, vi skal nok få arbe­jde. Men vi må nok reg­ne med, at der ikke går mange år, før flere af os må lægge os med stress eller depres­sion­er, for­di arbe­jdsvilkår­erne er så ben­hårde at psyken ikke kan klare det.

Thea: “Man kom­mer til at rende rundt med en kon­stant følelse af util­strække­lighed

Trine: “Det han­dler f.eks. om, hvor længe du kan holde ud, at du svigter børn, når det er dit ans­var, at være der for dem.

Thea: “Ikke bare børn, men også vok­sne. Psykisk syge, men­nesker med mis­brugsprob­le­mer, det er over hele lin­jen

Trine: “Og den følelse af util­strække­lighed, den kom­mer jo fra poli­tik­erne, men den ender hos pæd­a­gogerne. Den skal vi stå med hver dag, og så er det jo ikke under­ligt at mange bliv­er stress­ramte, for sådan et ans­var er meget større, end noget nogen burde tage.

Små børn svigtes i institutionerne

Hvad betyder for f.eks. børnene i en børnehave eller et fritidshjem?

Thea: “Der er ikke vok­sne nok til at give omsorg og kærlighed, til at tage sig af dem og til at se om der er nogle fares­ig­naler …​.

Trine: “Forstil dig en 2‐årig, der går i vuggestue 7–8 timer om dagen med et util­strække­ligt antal vok­sne. Børn bliv­er stressede, og nu har vi et helt nyt begreb, ‘Børnestress’. Børn bliv­er sim­pelthen stressede på samme måde som vok­sne. Jeg kan risikere at være alene med 10 børn på en almin­delig mandag efter­mid­dag, fra 14–17, og det er alt­så ikke kun mig der bliv­er stres­set af sådan noget

Hvad gør du så, hvis et af børnene kommer til skade?

Trine: “Så må jeg ringe efter nogen og håbe på, at de kan komme. Det er utroligt begrænset hvad jeg kan gøre selv, så jeg må bare håbe at der ikke sker noget jeg ikke kan klare selv.

Det lyder jo banalt sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Er det realistisk at du, som studerende, kan komme i sådan en situation?

Trine: “Ja, jeg har gjort det. Sid­ste gang var for fire måned­er siden

Thea: “Jeg har også prøvet det, og det han­dler ikke kun om at der blive skåret ned derude, det han­dler også om at der bliv­er skåret ned på uddan­nelsen. Vi har kun 8 timers under­vis­ning i gen­nem­snit om ugen på pædagog‐uddannelsen.

Små børn ses som konkurrencestats‐potentiale

Men …​ (jeg er lidt rystet må jeg indrømme) …​ men – det lyder jo faktisk farligt? Altså udover at man kan være for eller imod nedskæringer, så lyder det her jo …​ ja, altså – uforsvarligt?

Thea: “Det er det også. Der er sådan en tankegang omkring børn, at de skal være ressourcer, og at de er der for at lære noget, så de kan komme ud og være pro­duk­tive. Man ser dem ikke som børn, der har brug for omsorg, udvikling og nærvær, det er helt forskruet at tænke sådan.

Trine: “Du er et barn, der skal lære, at være en dygtig og pro­duk­tiv vok­sen. Du er ikke et lille men­neske, der skal lære hvor­dan du bliv­er dig selv på den bedst mulige måde, og du bliv­er aflev­eret i en insti­tu­tion, hvor pæd­a­gogerne får at vide, at hvis de ikke sørg­er for, at de her børn bliv­er konkur­rences­tærke indi­vider, så har du fejlet. Men naturligvis får pæd­a­gogerne ikke ressourcerne til at ind­fri det krav.

Er der allerede krav om læring, om at små børn skal kunne regne osv?

Thea: “Ja, helt ned i vuggestuerne. Nogle kom­muner har kørt pro­jek­ter som f.eks. ‘Fremti­dens dagtil­bud’ eller det nuværende ‘Møn­ster­bry­der­pro­jek­tet’, hvor man har matematik‐tests, helt ned til 3‐års alderen. Vi går mere og mere ind i sådan en amerikanis­eret eller britisk inspir­eret tankegang, der hed­der ‘pre‐school’, i stedet for de tanker, vi selv havde i sin tid, om vuggestuer og børne­haver.

Pædagogstuderende er generelt for pressede til at markere modstand

Hvad med jeres generation. I to er jo aktive og går op i det, men hvad med resten, er de for slappe?

Trine: “Vi er 2.500 medlem­mer af pæd­a­gogstud­eren­des landssam­menslut­ning, men vi er kun ca. 20–30 der er dukket op i dag. Jeg tror ikke kun det han­dler om apati, jeg tror også det han­dler om pres. Stud­erende får hele tiden at vide at ‘hvis ikke du har læst de her 30 sider til i mor­gen, så fejler du, og så kan du ikke gå videre’. Jeg synes, at man har en demokratisk pligt, som borg­er, til at engagere sig, men der er der alt­så ikke tid til.

Thea: “Folk er ikke ligeglade. De hep­pede på os hele vejen herned fra Cam­pus

Foto: Aage Chris­tensen

Talerne fortsætter på pladsen

Jeg takker Thea og Trine for inter­viewet, og vi går alle tre tilbage på råd­hus­plad­sen, hvor der nu er gang i talerne. Køben­havns sundheds‐ og omsorgs­borgmester, Nin­na Thomsen(SF) dun­dr­er fra sce­nen. Der er glød i hen­des tale, og stemnin­gen er fokuseret. “Vi skal sige fra, når vi oplever at sam­fun­det rives ned” siger hun, til mæng­dens udelte bege­jstring. Hun taler om at hun ikke læn­gere er ked af det, nej, i dag er hun vred. Sjældent at høre så skarpe ord fra SF i disse dage, men måske er der forskel på kommunal‐politikerne og folket­ings­grup­pen? Hun fort­sæt­ter med at betone velfærdssam­fun­dets goder, et sam­fund der alt­så er under angreb, for­di man angriber de mest udsat­te, og hun ros­er demon­stran­terne “Vi kunne ikke have fly­t­tet Claus Hjort Fred­erik­sen ifht. ompri­or­i­ter­ings­bidraget, uden jeres store folke­lige mobilis­er­ing, så vend jer gerne om til jeres side­makker og giv ham eller hende et klap på skul­deren”. Mange griner og giv­er hinan­den det borgmesterligt sank­tionerede klap på skul­deren. Nin­na under­streger at kom­munerne er “bun­det på hæn­der og fød­der” af regerin­gen, selvom Køben­havns kom­mune aktivt forsøger at afbøde de værste kon­sekvenser af kon­tan­thjælp­sloftet og de generelle ned­skæringer. Mæng­den jubler og klap­per, da Nin­na siger “I år har vi [SF. red] erk­endt, at hvis der skal være råd til velfærd i fremti­dens Køben­havn, er vi nødt til at sætte skat­ten op!”. Det er alligev­el ikke hver dag, man hør­er en poli­tik­er taler om at sætte skat­ten op, og så jubler folk oven i købet. Nin­na må siges at være en god og inciterende taler, og hen­des ener­giske indig­na­tion resoner­er fint i mæng­den. Det er som at være i et andet Dan­mark, end det jeg kender fra de store medi­er. Ingen ‘islam‐kritik’ men der­i­mod bifald til taler om sam­men­hold og skat­tes­tigninger.

Børnerock‐bandet “Gold­en Boys”. Foto: Esben Maaløe

Golden Boys, børnerock med holdninger

Men­nes­ket lever ikke af taler alene, der må også noget musik til. For en gam­mel børne­rock­er, som under­teg­nede, der i sin tid var stor fan af leg­en­dariske børne­rock­band “Park­er­ing for­budt”, er de mest inter­es­sante helt klart ban­det “Gold­en Boys”. De gyldne drenge er alle 14–15 år og skole­drenge i 7. klasse i Køben­havn. En del af deres filosofi kom­mer til udtryk i omkvædet “Vi er de Gyldne Drenge, og vi vil ikke ha’ penge”.

Lyt lidt mere til børnene

Jeg taler med de 5 gut­ter, der hed­der Karl, Vin­cent, Vil­fred, Osvald og Ib.

Det er anden gang i spiller til demonstration. Er i et protestband?

Vi vil gerne ud med det vi men­er

Vi vil gerne ha’ at folk lyt­ter lidt mere til børn

Vi er jo fremti­den, så de vok­sne skal jo høre på os

Der er lidt børnemagt over det?

ja

Men hvad er det så i gerne vil ud med?

F.eks. er det ofte at et barn først bliv­er hørt, når der er en vok­sen der enig

Efter reformen er skolen er en tidsrøver for børnene

F.eks. folkeskol­ere­for­men …​ alle skol­erne, alle børnene var sådan her – nej – vi vil gerne have i hør­er vores ideer, og poli­tik­erne lyt­tede bare ikke nok. De lyt­tede ikke nok til hvad børnene egentlig mente om det.

I har jo prøvet at gå i skole både før og efter reformen?

Før refor­men synes jeg vi lærte en del, men efter refor­men skal vi være i skole i lang tid. Jeg har en dag hvor jeg er i skole til kl. 5, så jeg kom­mer senere hjem end mine foræl­dre, selvom jeg møder samme tid.”

Omkring 3‐tiden, så bliv­er man helt træt, så sid­der man der og kan slet ikke kon­cen­trere sig, og ende med at side og fjolle med side­makkeren, i stedet for at få lært noget.

Hvad så med fritiden?

Jeg spiller rigtig meget fod­bold, men det er svært at få tid til det og det er svært at være sam­men med sine ven­ner. Der er ikke tid til alt det.”

Vi skulle have haft en time om dagen, hvor vi var uden­for, men det skete aldrig. De sagde altid at nu hvor vi skulle være der i læn­gere tid, så ville der være flere pauser. 45 min­ut­ter udover frik­varter­erne, men vi fik kun et kvarter for­di svømn­ing og idræt også hør­er ind under det her ‘aktiv læring‘“ ‘

E: Er i så irritable sidst på dagen?

Jo, man bliv­er let irriteret på hinan­den, og råber og skriger lidt mere af hinan­den.”

Vi har ikke rigtig mob­n­ing, men man bliv­er jo træt.

Når man selv har tidlig fri en dag, og så går for­bi skolen, så ser man de der små 0‐klasser rende rundt, helt trætte.” “Det er også tit at vi ikke ordentlige vikar­er. De siger bare ‘kig hos side­man­den’ når vi f.eks. skal have ret­tet opgaver. Det gør lær­erne også nogen gange, pga. tid­spres. Men det er da menin­gen at vi skal under­vis­es, at lær­erne skal være klogere end os

Er der ikke noget godt ved folkeskolereformen?

Jo, det er meget fedt at have engel­sk fra allerede fra første klasse, og tysk fra femte

og man slip­per for lek­ti­er, for dem laver man i sko­le­ti­den

Ét trin, ét skaldet trin

En lang demon­stra­tions­dag er slut. I de sid­ste tre dage har jeg talt med oppo­si­tion­spoli­tikere, arbe­jd­sløse, syge, børn, pæd­a­goger og SOSU‐assistenter. Alle er befolkn­ings­grup­per, der har afmon­terin­gen af vores velfærdssam­fund helt inde på livet. Jeg spekulerer på om resten af løn­mod­tager­grup­pen er klar over hvad der foregår. I TV‐serien “På røven i Nakskov” ser vi en, ellers vel­fun­gerende, middelklasse‐familie gå helt i opløs­ning, da faderen tager et fork­ert skridt ud af sin last­bil og kom­mer alvorligt til skade med ryggen. Det sikker­hed­snet der skulle have gre­bet ham, viste sig at være fuld af huller, bort­fork­laringer og bespar­elser, men ikke megen kon­struk­tiv hjælp, og den lille fam­i­lie indled­er en social ned­tur, der alt­så tragisk, ender med at fam­i­lien går i stykker. Så lidt skal der til nu, du skal bare træde fork­ert på et trin, eet skaldet trin! Det er ikke kun de udsat­te der bliv­er sparet på, sikker­hed­snet­tet fjernes under stort set alle, der bor her i det lille land, men opdager man hvor vigtigt sådant et net er, før man har brug for det selv?

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Intro

For 1 år siden blev kon­tan­thjælp­sre­for­men ind­ført. Sti­gende ulighed og flere fat­tige er åben­bart det lan­det har brug for. Vores reporter, Esben Maaløe, ful­gte kam­p­en den gang, for et år siden

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 1

nr to af fire artik­ler: Første dag – krisemøde for reform­ramte på råd­huset.

Tre dages modstandskamp med underklasse og varme hænder | Dag 2

‘Sorte ons­dag’, tusind­vis af kh‐modtagere får i dag at vide om de rammes af det nye loft. Der er demon­stra­tioner i Køben­havn og hele lan­det.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.