Der er blevet fyret over tre­dive tusind offentligt ansat­te siden krisen i 2008. Og det er ikke for­di opgav­erne er blevet min­dre. Tvær­ti­mod. Normeringerne er his­torisk lave i dagin­sti­tu­tion­erne. Pæd­a­gogerne har langt fra tid nok til, at tage sig godt af de små. Det er et men­neske­ligt afsavn for børnene her og nu, og sandsyn­ligvis en stor sam­fund­søkonomisk omkost­ning på sigt når der bliv­er flere børn og unge med psykiske og sociale prob­le­mer. Den samme prob­lematik gør sig gældende mange andre sted­er i det offentlige. Ikke mindst på ple­je­hjem og i sund­hedsvæsenet, som oven i købet vil blive yderligere udfor­dret de kom­mende år. Hvilket blandt andet skyldes vores mange ældre, som jo heldigvis lever læn­gere end tidligere.

Ved udgan­gen af 2016 var der ca 115.000 brutto‐ledige. Dvs. job­parate mod­tagere af dag­penge, kon­tan­thjælp og uddan­nelse­shjælp (netto‐ledige) plus job­parate aktiverede dagpenge‐, kontanthjælps‐ og uddannelseshjælps‐modtagere, herun­der per­son­er i løn­til­skud, omreg­net til fuldtid. Flek­sjob­berne er der imod ikke omfat­tet.

Tænk hvis vi kunne ansætte alle disse med­borg­ere til fx, at sikre børnene en bedre omsorg i dagin­sti­tu­tion­erne, en bedre under­vis­ning i skol­erne, flere fritid­sak­tiviteter og fore­byggende ind­satser i socialt belast­ede områder, en bedre behan­dling på hos­pi­talerne, en værdig tid på ple­je­hjemmene osv.. Det ville øge livskvalitet og indlæring og det ville mindske de sociale prob­le­mer, krim­i­naliteten og uden tvivl også give en gevaldig sam­fund­søkonomisk gevinst på læn­gere sigt. Færre arbe­jd­sløse bety­der også i sig selv, færre udgifter til behan­dling af syg­dom og mis­brug. Det ville med andre ord være en mulighed for at skabe pos­i­tive selv­forstærk­ende cirkler. Det er i øvrigt et anerk­endt fak­tum i social­forsknin­gen, at øget ulighed giv­er mere dys­funk­tionelle sam­fund.

’Men vi har jo ikke råd’ lyder det og ’alle gode forslag skal være finan­sieret’. Men udgifterne til kon­tan­thjælp, dag­penge, drift og aktiv beskæftigelses‐indsats, er som bek­endt ikke småpenge. Så gad vide hvor mange ordinære pro­duk­tive jobs vi kunne skabe for dem?

Hvor mange jobs kan vi få for udgifterne til arbejdsløshed?

Det er et større reg­nestykke, som her i artiklen får en sta­tisk karak­ter. Det vil sige at en lang række forhold som i virke­lighe­den er dynamiske ”holdes lige”. Men hov­ed­pointen her er ikke en konkret anvis­ning på hvad man kan gøre, men en illus­tra­tion af at vi umuligt kan man­gle manøvre­rum. Det er alt­så hverken tre mil­liarder eller 10.000 arbe­jd­spladser til eller fra, der er det afgørende. Det afgørende er at illus­trere at vi kan bruge både vores økonomiske og men­neske­lige ressourcer langt bedre end vi gør nu hvis vi vil og til alles fordel.

I de føl­gende afs­nit gives et cir­ka bud på hvor meget vi bruger på beskæftigelsesind­sats mv., og på net­toudgifter til de brutto‐lediges over­førselsind­kom­ster. Du kan eventuelt springe de tørre mellem­reg­ninger over og hoppe direk­te til afs­nit­tet ”Sam­lede udgifter” læn­gere fremme.

Udgiften til løn ville være den samme som de tidligere udgifter til over­førsler og beskæftigelsesind­sats mv., mens alt det 115.000 men­nesker kan lave vil være ren gevinst for sam­fun­det!

Nettoudgift til dagpenge

Der tages i det føl­gende udgangspunkt i de beløb, som blev afsat på finansloven 2016 via beskæftigelsesmin­is­teri­et.

Brutto‐udgiften til arbe­jd­sløsheds­dag­penge er sat til 17,7 mia (17.651.500.000 kr.) Her­af ryger en del direk­te tilbage til stat­en i form af skat. Skat­tens stør­relse er svær at bereg­ne præ­cist pga. folks vari­erende økonomiske forhold, så jeg anslår et cirka‐beløb på xx%. Vi ved at en fuldtids‐dagpengemodtager får max 220.470 kr. om året. Via SKATs skat­te­bereg­n­er kan man kon­statere, at en enlig dag­penge­mod­tager i Køben­havns kom­mune, alt andet lige, skal betale ca 61.836 i skat af en ind­komst på 220.470, svarende til 28% (61.836 / 220.470 = 0,28 = 28%).

Man kan ind­vende, at en del har større fradrag af forskel­lige årsager. Omvendt er det ikke alle, som får fuld dag­penge­sats. Så lad os antage at stat­en får ca 28% af udgifterne til dag­penge tilbage. Net­toudgifterne til dag­penge anslås der­for til 100 – 28 = 72% af brutto‐udgifterne på 17,7, svarende til 12,7 mia..

(72 / 100 gange 17.651.500.000 = 12.709.080.000)

Nettoudgifter til kontanthjælp

Der er forskel på kon­tan­thjælpens stør­relse alt efter om man er enlig, sam­boende, har børn osv.. Jeg skal bare blot bruge et cirka‐beløb og del­er KH‐modtagerne fifty fifty op i enlige og enlige forsørg­ere, da det vil føre for vidt, at dif­fer­en­tiere yderligere, med ægte­fæller, unge‐ydelse, inte­gra­tionsy­delse mv., her.

På finansloven var afsat 5,4 mia. (5.405.300.000 kr.) til kon­tan­thjælp, revalid­er­ing mv.. Vi antager halvde­len, ca 2,7 mil­liard, af udgifterne er til enlige. En enlig KH‐modtager får brut­to 11.143 pr måned svarende til 133.716 om året før skat. En tur i skat­te­bereg­neren, a la oven­for, vis­er, at skat får 30.611 kr., svarende til 23% tilbage (30.611 / 133.716 = 0,228 = (ca) 23%).

En enlig forsørg­er får 14.808 kr. pr. måned , svarende til 177.696 om året. En tur i skat­te­bereg­neren vis­er, at skat får 46.176 kr., svarende til 26%, tilbage .

(46.176 / 177.696 = 0,259 = (ca) 26%).

Den ene halvdel betaler alt­så 23% tilbage, mens den anden halvdel betaler 26% tilbage. Jeg anslår der­for en skat­te­be­tal­ing lige midt imellem på 24,5%, selvom det nok er lidt højt sat, da mange unge under 30 og fly­gt­ninge får en væsentlig lavere ydelse og føl­gelig betaler en min­dre pro­cent­del i skat.

Net­toudgifterne til kon­tan­thjælp mv. anslås der­for til 100 – 24,5 = 75,5% af brutto‐udgifterne på 5,4 mil­liarder kr., alt­så ca 4,1 mia.. (75,5 / 100 gange 5.405.300.000 = 4.081.001.500).

De sam­lede net­toudgifter til over­førselsind­komst er:

Dag­penge 12,7 mia.

Kon­tan­thjælp 4,1 mia.

Alt i alt 16,8 mil­liarder kro­ner om året.

Øvrige udgifter

Men det offentlige har flere udgifter til arbe­jd­sløshed. Særligt beskæftigelsesind­sat­sen koster mange penge. De sam­lede såkaldte ”arbe­jds­markedsser­viceudgifter”, herun­der aktiv beskæftigelsesind­sats og en del af udgifterne til løn­til­skud, udgør ca 4,4 mil­liarder kr. på finansloven 2016. Der­til kom­mer yderligere 991 mil­lion­er (ca 1 mia.) til revalid­er­ing og løn­til­skud under hov­ed­posten ”Fasthold­else og inter­na­tion­al rekrut­ter­ing”.

Ifølge det såkaldte Carsten Koch udvalg koster job­cen­trene ca 3,5 mil­liarder i drift om året. Her af bruges ca 40% på borg­er­ret­tede opgaver med folk på arbe­jd­sløshed­sun­der­støt­telse og kon­tan­thjælp. (Det tal find­er jeg på bag­grund af ”Tabel 3.3 Fordel­ing af borg­er­ret­tede årsværk fordelt på job­cen­trets ydelses­grup­per” på side 33 i rap­porten. Job­cen­trenes direk­te udgifter med de brutto‐ledige er alt­så:

40 / 100 gange 3.500.000.000 = 1,4 mil­liarder kr..

Forestiller vi os at alle kom i arbe­jde vil udgifterne til boligstøtte falde. På finansloven var der afsat lidt over ti mil­liarder til indi­vidu­el boligstøtte. Her­af bruges ca 7,6 mia. til pen­sion­is­ter og ca 2,3 mia. til boligsikring af ikke‐pensionister. Det synes rimeligt, at antage, at der kan spares 1 mil­liard kr. hvis de brutto‐ledige kom­mer i arbe­jde til en bety­delig større ind­komst og alt­så føl­gelig får min­dre eller ingent­ing i boligstøtte.

De sam­lede sparede udgifter til beskæftigelsesind­sats, revalid­er­ing, løn­til­skud, jobcenter‐drift, boligstøtte mv.. er alt­så på ca:

Arbe­jds­markedsser­viceudgifter 4,4 mil­liarder kr.

Yderligere udgifter til revalid­er­ing og løn­til­skud 1,0 mil­liarder kr.

Job­cen­trenes rel­e­vante borg­er­ret­tede udgifter 1,4 mil­liard kr.

Boligsikring­sudgifter 1,0 mil­liard kr.

Alt i alt = 7,8 mil­liarder kr..

Samlede udgifter

De sam­lede udgifter for­bun­det med de brutto‐lediges arbe­jd­sløshed er således omtrent:

Net­toudgifter til over­førselsind­komst 16,8 mil­liarder kr.

Øvrige udgifter 7,8 mil­liarder kr.

Sam­lede udgifter 24,6 mil­liarder kr.

Der vil givetvis også være andre bespar­elser i form af min­dre syg­dom, højere egen­be­tal­ing af dagin­sti­tu­tion, tan­dlæge­hjælp osv.. Det synes der­for rimeligt at antage, at bespar­elsen pr brutto‐ledig som kom­mer i arbe­jde PT er mindst:

24.600.000.000 / 115.000 = 213.913 (ca 214.000) kro­ner pr per­son.

Bemærk udgiften på ca 214.000 pr per­son. Den vender vi tilbage til om lidt.

Hvad kan man få for pengene?

Man kan hverken ansætte en lær­er eller en pæd­a­gog til 214.000 kr. brut­to. Men det inter­es­sante er netto‐udgiften ved ansæt­telsen, lige­som vi fandt net­tobe­spar­elsen på over­førselsind­kom­sten. Med andre ord hvad koster det reelt sam­fun­det (net­to), at ansætte en giv­en per­son efter ved­k­om­mende har betalt skat? Det vari­er­er selvføl­gelig med løn­nens stør­relse. En pæd­a­gog koster fx i omeg­nen af 300.000 kr. brut­to, mens en med­hjælper koster ca 216.000.

Ved at ”lege” lidt med skat­te­bereg­neren fandt jeg ud af, at der af en brutto‐lønindkomst på 284.000 for en enlig i Køben­havns kom­mune, skal betales 70.250 kr. i skat . Den årlige net­toudgift ved en brut­toløn på 284.000 om året er der­for:

284.000 – 70.250 = 213.750

Alt­så omtrent det samme som den årlige net­toudgift pr ledig.

Det vil med andre ord sige, at for alle de penge vi bruger på de 115.000 brutto‐ledige, vil vi i stedet kunne ansætte hver og en af dem i pro­duk­tive still­inger til gavn for sam­fun­det til en løn af mindst 284.000 kr., svarende til 23.666 kr. om måne­den, før skat. Eller, selvføl­gelig, nogen til en højere løn (faglærte) og andre til en tilsvarende lavere (med­hjælpere, assis­ten­ter, osv.) lønudgift.

Udgiften til løn ville være den samme som de tidligere udgifter til over­førsler og beskæftigelsesind­sats mv., mens alt det 115.000 men­nesker kan lave vil være ren gevinst for sam­fun­det!

Endelig er en del af de reg­istr­erede ledi­ge kun arbe­jd­sløse i kort tid i forbindelse med job­skifte. Når nu ledighe­den er på omkring 4% og vi antager reel fuld beskæftigelse ved en ledighed på 1,5% så svar­er det til at 37,5% af de brutto‐ledige ikke har brug for hjælp til at finde et job. Det vil omvendt sige, at det kun er 100 – 37,5 = 62,5% (af 115.000), svarende til ca 72.000, som har brug for arbe­jde.

(62,5 / 100 gange 115.000 = 71.875)

Hvis vi trækker udgifterne fra de (37,5%), der selv find­er arbe­jde fra de 24,6 mil­liarder i udgifter, så får vi en bespar­else på ca 9,2 mil­liarder kr..

(37,5 / 100 gange 24.600.000.000 = 9.225.000.000)

Vi kan alt­så teo­retisk set ansætte alle dem, der har brug for hjælp til at finde et job, til en løn af 284.000 kr. og stadigt spare ca ni mil­liarder kr. om året!

DOG er det her, som jeg skrev indled­ningsvist, et sta­tisk reg­nestykke, som i virke­lighe­den har dynamiske kon­sekvenser. Nedlæg­ger man de arbe­jd­spladser, som føl­ger med beskæftigelsesind­sat­sen, skaber det selvsagt ekstra arbe­jd­sløshed, tilby­der man alle job ville flere ikke‐registrerede ledi­ge sikkert melde sig, risikoen for flaske­halse øges, infla­tion og løn­forhold kan påvirkes osv.. Omvendt øger det efter­spørgslen og der igen­nem vækst og økono­mi og nye arbe­jd­spladser og større skat­teprovenu, når de fat­tig­ste får flere penge at for­bruge. Og der er som bek­endt mange fra både Sverige og Østeu­ropa, som meget gerne vil give en hånd med.

Der er alt­så penge sparet på over­førsler og beskæftigelsesind­sats, hvis man i stedet opret­ter ordinære jobs … der er ingen tvivl om, at vi sagtens kan fjerne arbe­jd­sløshe­den, forbedre den offentlige ser­vice markant og spare / tjene flere mil­liarder hvert år.

Hvis vi vil – vil vi?

Der er alt­så penge sparet på over­førsler og beskæftigelsesind­sats, hvis man i stedet opret­ter ordinære jobs. Og penge tjent på alt den vær­di, som de tidligere arbe­jd­sløse i stedet pro­duc­er­er i arbe­jde. Og ikke mindst hun­drede­tusind men­nesker, der måske får et større ind­hold i livet og i alt fald slip­per for stig­ma­tis­er­ing og fat­tig­dom.

I prak­sis er det alt­så mere omstændigt og dynamisk end i teorien. Men der er alt­så ingen tvivl om, at vi sagtens kan fjerne arbe­jd­sløshe­den, forbedre den offentlige ser­vice markant og spare / tjene flere mil­liarder hvert år.

Hvis vi vil – vil vi?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.