Kommunens referat

møde‐med‐loklindt‐kommunens‐referat

Åbent brev til Frederiksbergs rådmænd

Kære Råd­mand

Som du måske ved, holdt vi — Bit­ten Vivi Jensen og Esben Maaløe — et møde med Lone Lok­lindt d. 25 novem­ber, 2019.

Mødets for­mål var at gøre udval­gs­for­man­den opmærk­som på at der er et stærkt behov for en uvildig og ekstern under­søgelse af Fred­eriks­berg Kom­m­munes beskæftigelselsind­sats. Der blev taget refer­at af mødet, og vi har haft frist til at gøre bemærkninger. Vi er imi­dler­tid pri­vat­per­son­er, og vi har sim­pelthen ikke samme ressourcer som en for­valt­ning — vi nåede ikke at få vores bemærkninger med.

Vi er glade for at Lone Lok­lindt har fået øjnene op: Der er så meget der lugter ved beskæftigelsesind­sat­sen, at der er al mulig grund til at lade forhold­ene under­søge. Det refer­at du har læst af mødet, er i vores øjne en meget tan­dløs udgave af det som rent fak­tisk blev sagt på mødet, og der­for sender vi dig en hel afskrift + lydop­tagelse, og vi gør en række bemærkninger her­til. Vi vil bede dig afsætte en times tid i jule­fe­rien og læse afskriften, ind­hold­et er i den grad rel­e­vant for dig som råd­mand. Du kan høre mødeop­tagelsen her:

Det samme embedsværk som holdt hån­den over familie‐afdelingn og meldte at “alt er godt” hold­er nu hån­den over beskæftigelsesind­sat­sen på samme måde. Det fremgår af det offi­cielle refer­at at Bit­ten på et tid­spunkt beskylder arbe­jds­marked­schef John­ny Mad­sen for at lyve, og at hun trækker beskyld­nin­gen tilbage. Men hvor­dan skal vi forholde os når vi gen­tagne gange har gjort både for­valt­ning og poli­tikere opmærk­somme på direk­te mis­han­dling og ulov­lighed­er, og alligev­el kan læse John­ny udtale:

Det vigtige for os er, at vi fasthold­er retssikker­he­den hos borg­ere, og vi kan som myn­dighed ikke acceptere, at der uret­mæs­sigt siv­er per­son­hen­før­bare oplysninger ud”

”Jeg men­er, vi arbe­jder lovmed­holdigt”

— Arbe­jds­markeds­di­rek­tør John­ny Mad­sen
12. aug. 2019, Journalisten.dk

Det lyder jo flot, men han vid­ste for 1½ år siden, at Jeanette Strauss i hvert fald ikke blev behan­dlet rimeligt og lovmed­hold­eligt — og det er værd at under­strege, at den mis­han­dling Jeanette har været ude for, start­ede i beskæftigelsesafdelin­gen, fam­i­lieafdelin­gen kom først ind efter at Jeanette havde mis­tet sin bolig, som direk­te kon­sekvens af sløv, tvær og destruk­tiv sags­be­han­dling i job­cen­teret. Den gang havde vi et lig­nende møde med Mad­sen og Lok­lindt og man bliv­er jo nødt til at spørge sig selv: Er det godt embeds­man­d­sar­be­jde, at fore­give at alt er i orden, når det vit­terligt ikke er? Når embedsmæn­dene er blevet gjort adskil­lige gange er blevet gjort opmærk­somme på det i løbet af de sid­ste 1–2 år?

Hvor­dan kan man sid­de så kraftige borg­er­pro­test­er over­hørigt? Hvor­for rea­ger­er man med poli­tian­meldelse i stedet for at søge at hive sagerne ind, og under­søge om der er noget om pås­tandene? Mad­sen pos­tulerer at borg­ernes retssikker­hed lig­ger ham og for­valt­nin­gen på sinde, men det er da bemærkelsesværdigt, at det åben­bart kun gælder når oplysninger, der kan miskred­itere for­valt­nin­gen slip­per ud? Da jour­nal­ist Ulrik Dahlin kon­tak­t­ede Fred­eriks­bergs Kom­mune for at få kom­mentar­er til den artikel han skrev[1], fik han først et langt doku­ment, der svinede Bit­ten Vivi Jensen til. Vi har ikke set det doku­ment — Dahlin er en redelig jour­nal­ist, og vil naturligvis ikke vise os det — men vi har hans ord for, at man forsøgte at under­grave Bit­tens tro­værdighed. Da Dahlin bad for­valt­nin­gen doku­mentere sine pås­tande om Bit­ten – svandt pås­tandene ind til det rene ingent­ing og i stedet for lød meldin­gen: Hvis artiklen bliv­er trykt, melder vi Bit­ten til poli­ti­et. Er det en måde at vare­tage borg­ernes retssikker­hed på? Hvis det vit­terligt var retssikker­he­den som var vigtig, burde man så ikke have anmeldt, uanset om artiklen blev trykt eller ej? Men det var alt­så ikke det som skete, for­valt­nin­gen brugte alene truslen om poli­tian­meldelse for at standse en kri­tisk artikel. Det forekom­mer at være en tem­melig odiøs ind­still­ing til begre­bet “retssikker­hed” og det er svært at undgå kon­klu­sio­nen: For­valt­nin­gen er vist mest optaget af egen sikker­hed. Iro­nisk er det i den forbindelse, at for­valt­nin­gen gladeligt sender aktind­sigter ud, der er fyldt med doku­menter fra andre borg­eres sager. Vi har flere eksem­pler på det i den sagsstamme vi som bisid­der og part­srepræsen­tant legalt har bygget op i Fred­eriks­berg.

Vi men­er at en oprigtig for­valt­ning, med den rette forståelse for opgaven: At ser­vicere borg­ere, at behan­dle dem værdigt og lovmed­hold­eligt, ville have rea­geret ganske anderledes på så kraftige pro­test­er som vi har set borg­ere på Fred­eriks­berg frem­før­er. end det vi har set hidtil. Man ville have strakt sig langt for at komme til bunds i de pås­tande borg­ere frem­sæt­ter – i stedet har man alt­så rea­geret med trusler om politi‐anmeldelser og falske anek­dot­er om at borg­erne skulle have “et horn i siden på kom­munen”, og man har talt borg­ernes bekym­ringer ned over­for poli­tik­erne, således at Lone Lok­lindt ender med at stå og sige at for­valt­nin­gen er “kom­pe­tent”, mens ulykkerne fly­ver om hov­edet på hende, men hvad skal man for­vente, når selv den tidligere borgmester hård­nakket har påstået at han intet vid­ste – selvom emailud­vek­slinger (bl. a. omdelt som papirs­fly­vere ved en spør­ge­time) tydeligt bevis­er det mod­sat­te?

Vi vil fort­sat presse på, det er tydeligt at For­valt­nin­gen heller ikke har styr på doku­men­ta­tio­nen i beskæftigelses­sagerne. Vi har konkrete eksem­pler og doku­men­ta­tion på at fork­erte akt­stykker sendes ud, vi har endog mod­taget en fuld aktind­sigt, selvom vi på det tid­spunkt ikke havde part­srepræsen­ta­tion, vi fik den alene ved at for­lange den. Vi har et konkret eksem­pel på at sygedag­pengechefen Anne‐Marie Ben­net­zen forsøger at sværte en borg­er til som “saboterende”, for­di et rehab‐møde ikke kunne afholdes pga. man­glende doku­men­ta­tion til teamet. Vi har konkrete bevis­er for at Ankestyrelsen fodres med man­gel­fulde og usande oplysninger, når for­valt­nin­gen skal videre­sende en borg­erk­lage. Vi kan doku­mentere flere til­fælde, hvor for­valt­nin­gen (sygedag­pengeafdelin­gen) har afbrudt ellers kon­struk­tive for­løb, hvilket har kostet mindst to borg­eres psykiske sam­men­brud. Det mest groteske eksem­pel er nok borg­er Lone Horne­høj, der fra at være totalt brudt sam­men, får arbe­jdet sig op til 5–6 timers flek­sjob­værdigt arbe­jde, hun beg­y­n­der at få humøret igen, prak­tik­plad­sen er glade for hende og vil tilbyde hende flek­sjob­san­sæt­telse — og så sæt­ter for­valt­nin­gen foden ned og afbry­der for­lø­bet, borg­eren hvirvles atter ud i nedtryk­thed, i en grad så hun må indlægges på en psyki­a­trisk afdel­ing. Anne‐Marie Ben­net­zen skriv­er senere at “der ikke var pro­gres­sion” i sagen. Hvad kalder man det når en borg­er rejs­er sig fra totalt nedtryk­thed, og rent fak­tisk kom­mer i gang, og bliv­er gladere? Kalder man det “man­glende pro­gres­sion”? Det gør man i hvert fald ikke hvis man er veder­hæftig og er sig sin opgave både vok­sen og bev­idst. Hvor­dan har­moner­er det med John­ny Mad­sens ord om at “de ældre skal ikke park­eres på kon­tan­thjælp”? Man tog hen­des chance for flek­sjob fra hende, og fastholdt hende i en ressource­for­løb­sy­delse, der “sjovt nok” er på helt samme niveau som kon­tan­thjælpen?

Vi kan nævne flere eksem­pler: En stærkt invalid­eret tidl. sport­sudøver får afbrudt sine sygedag­penge, og bliv­er der­for fly­t­tet til den meget lavere afk­lar­ingsy­delse – end­da under 225‐timers regel. Det får den kon­sekvens at hun og dat­teren må skralde for at over­leve. Dat­teren kan ikke påtage sig arbe­jde, hun er nødt til at passe mod­eren hele tiden, der både er ple­jekrævende og stærkt selv­mord­struet. Hun stod uden sags­be­han­dler i et helt år, mens det stod på — hun hen­vendte sig utal­lige gange, men mod­tog sim­pelthen bare ikke svar.

Og vi hen­vis­er til den sid­ste mail du som råd­mand fik fra os: 20 groteske — men langt­fra enestestående — eksem­pler på alvorlig mal­prak­sis i beskæftigelses­for­valt­nin­gen.

Vi gør hvad vi kan som borg­ere. Vi vil fort­sat give avis­erne noget at skrive om, der er meget som ikke er kom­met frem – men aller‐ aller­mest ønsker vi, at det ikke var nød­vendigt. Vi ønsker ikke at vi igen og igen skal fiske borg­ere op, som kom­munen først har sat sig på og siden glemt. Vi ønsker ikke at være vidne til flere ulykker, selv­mord­stanker og sam­men­brud hos borg­ere, og vi bed­er dig inderligt at overve­je: Kan du som råd­mand være helt sikker på, at for­valt­nin­gen gør det godt nok? Vi men­er at vi præsen­ter­er doku­men­ta­tion som i overvældende grad sår tvivl om kvaliteten af for­valt­nin­gens arbe­jde. Vi påstår at det går hårdt ud over de borg­ere som får brug for kom­munens hjælp. Vi står helt til rådighed, både for den enkelte råd­mand, eller for et hvert andet ini­tia­tiv, der har til hen­sigt at bringe klarhed over for­valt­nin­gens modus operan­di.

Vi men­er at tvivlen står så stærkt og forekom­mer så berettiget, at Fred­eriks­berg Kom­mune kun kan være tjent med end­nu en uvildig og ekstern under­søgelse af for­valt­nin­gen: Denne gang på beskæftigelsesom­rådet.

bitten underskrift
Bit­ten Vivi Jensen
Borg­er, Fred­eriks­berg

esben underskrift
Esben Maaløe
Borg­er, Køben­havn

Afskrift af møde ml. borgeraktivister og udvalgsformand Lone Loklindt, den 25. nov. 2019

Tilst­ede ved mødet:
  • Lone Lok­lindt ®

    for­mand for arbe­jds­marked­sud­val­get i Fred­eriks­berg Kom­mune

  • John­ny Mad­sen

    arbe­jds­markeds­di­rek­tør i Fred­eriks­berg Kom­munes for­valt­ning

  • Bit­ten Vivi Jensen

    Part­srepræsen­tant i omkring 100 tunge job­cen­ter­sager, med meget alvorligt syge i åre­lange for­løb. Har vun­det før­tid­spen­sion for borg­er i alle sagerne

  • Esben Søvang Maaløe

    Har i de to sen­este år arbe­jdet helt tæt sam­men med Bit­ten som bisid­der ved de tunge sager.

  • Camil­la

    For­valt­nin­gens ref­er­ent

Lone:

Nå, men jeg vil gerne byde velkom­men. Jeg er fak­tisk glad for at det kunne blive til noget. Selvom jeg fak­tisk skulle sid­de inde ved siden af, og have ansæt­telses­sam­tale med den ny borg­er­råd­giv­er [uhørligt] så er det godt at få det her nu, og jeg tænk­te at vi lige skulle få styr på navnene osv.?

Esben:

Jeg hed­der Esben Maaløe, vi har talt i tlf. sam­men.

Lone:

Det har vi vist

Esben:

En artikel til den offentlige.dk Den blev aldrig til noget.

Lone:

Jeg hed­der Lone Lok­lindt

Camil­la:

Jeg hed­der Camil­la

John­ny:

Jeg hed­der <uhørligt: John­ny Mad­sen> og jeg er <uhørligt: Arbe­jds­markeds­di­rek­tør>

Bit­ten:

Ja, vi sad her jo for hal­van­det år siden, nu sid­der vi her igen.

John­ny:

<?Ja, det var om noget helt andet?>

Lone:

Inden vi går i gang vil jeg gerne sige at vi gerne vil holde os overord­net til emn­erne Det er selvføl­gelig dig, der har stil­let spørgsmål, og skal vælge hvad du helst vil tale om. og du ved selvføl­gelig godt, at vi ikke kan lave decideret sags­be­han­dling. Men jeg synes det er rigtig godt at vi kan få denne her snak, <uhørligt> at du havde doku­men­ta­tion osv., det kan du jo tage med, og så …​ og hvis det er at vi ikke kan forholde os til det her, så må vi jo tage det med, men der er i hvert fald mere ro her, end der er i spør­ge­ti­den i kom­mu­nalbestyrelsen, så jeg håber vi får et godt møde, og kan komme …​

Bit­ten:

Jeg skal lige høre dig, når du siger generelt – det er det vi er vant til. men det er svært bare at holde sig til prob­lematikken overord­net. Der er lige som nødt til, at komme kød og blod på, og den der doku­men­ta­tion i bed­er om, har jeg jo fak­tisk sendt. med per­son­er jeg nu har i gang, eller forsøger at hjælpe. Det er jo bl. a. Lone Horne­høj og Mette‐Louise Lassen som er for­færdelige sager, og som bevis­er at den er er riv‐ravruskende gal, og jeg vil vove at påstå, at hvis der blev lavet en task­force som jeg fores­log for hal­van­det år siden, som Køben­havn fik lavet, hvor Køben­havn fik søn­der­lem­mende kri­tik, det ville i også få. Jeg anbe­faler stadig en task‐force, for det er ikke kun i famillie‐afdelingen, den er gal Jeg kan sige nogen ting om det her, ellers kom­mer resten ved min retssag. om hvor­for jeg gør og han­dler, som jeg gør, Det er for­di der foregår grov, lovstridig, umen­neske­lig sags­be­han­dling, ikke kun i familie‐afdelingen, også i job­cen­ter.

Folk bliv­er syge af det, de bliv­er mer’ psykisk syge, og jeg har sendt eksem­pler på det. og jeg bliv­er jo nærmest ignor­eret. og det er jo trist, at man skal stille sig op og nærmest råbe i byrådssalen, og det er også trist, at man ikke føler man bliv­er hørt, og man skal prøve at sam­le folk op, der bry­der totalt sam­men.

Alt­så Lone Horne­høj, som havde et flek­sjob på hån­den, bliv­er fly­t­tet, lige da der kom­mer en tilbagemeld­ing om at hun er ved at komme sig i arbe­jd­sprøvn­ing, og det er det der er menin­gen, hun bliv­er lovet et flek­sjob, og så får hun med dags varsel at vide, at nu skal hun starte på ple­je­hjem. Så det bevis­er for mig, at sys­temet slet ikke er inter­esseret i at få folk i arbe­jde. men er inter­esseret i at holde dem længst muligt på den laveste ydelse. Og det er over en kam: det går ud på at forhale. Mette‐Louise kæm­per på ottende år, for at få et flek­sjob som skolelær­er, Hun fjern­er sig bare mere og mere fra arbe­jds­markedet,

Både Lone og Mette‐Louise de er alvorligt syge, Det bliv­er forsøgt, som det gør i mange ikke alle eksem­pler, Det bliv­er forsøgt gjort til noget psykisk, så kan man behan­dle på det i åre­vis. og i mellemti­den, jeg har eksem­pler på folk, der kom­mer men­talt raske ind i sys­temet de havn­er på psyki­a­trisk afdel­ing og den arbe­jd­sevne der skulle udvikles, den bliv­er afviklet. Den er riv‐rav‐ruskende gal.

Lone:

Jeg vil gerne sige helt indled­ningsvist, at det i hvert fald ikke er hverken min, eller poli­tisk, har vi nogen som helst inten­tion om, at man skal blive dårligere, i mødet med kom­munen. Og det er selvføl­gelig det vi gør alt for ikke skal ske. og der­for lyt­ter jeg også meget til de sager, og også det der med, at få dem gen­nemgået, og vi har jo også, hvad man sige svar på netop hvad der er foregået i forhold til …​ hvor­dan for­valt­nin­gen har vur­deret sit­u­a­tio­nen.

Bit­ten:

Og det svar kunne jeg virke­lig godt tænke mig, for for­valt­ningn under­søger jo sig selv, og I bliv­er besnakket af for­valt­nin­gen, det vil jeg vove at påstå. Så I aner fak­tisk ikke hvad der foregår.

Jeg har hørt fra nogen af jeres poli­tiske kol­le­gaer, at der er en tyk mur mellem poli­tik­erne og for­valt­nin­gen. og de har svært ved – især i job­cen­ter – at få svar på deres spørgsmål. og jeg har også sta­tis­tik på at det I bl. a. siger: at det ikke er økonomi‐tænkning, så kan jeg ikke forstå, at man skriv­er her: og det er kilde – den har jeg også her: “Mål­tal og tilk­endelse af før­tid­spen­sion­er” at der har I skrevet – det er tre kom­muner der ikke engang skjuler – at lovbestemte ydelser bliv­er mål­styret. Der skriv­er I at “til­gan­gen skal fastholdes på niveauet ved udgan­gen af 2014”.

Hvis det ikke er mål­styring, jamen så ved jeg ikke hvad det er. Det må jeg ærlig indrømme. og jeg kan jo tage et eksem­pel nu, der har I al doku­men­ta­tion, ellers kan I få det – og borg­eren vil også gerne selv fortælle om det Det er en kvin­de, der stadig på 3–4 måned lig­ger i ét med gul­vbræd­derne, oven på at hun fik at vide, at der ikke var pro­gres­sion i netop det job hvor der var pro­gres­sion, Hun kom totalt smadret, og lang­somt arbe­jd­ede hun sig op, og kom op på seks timer, så skriv­er sygedag­pengechef Anne‐Marie Ben­net­zen, da hun find­er ud af at borg­er er lovet et flek­sjob, hvis kom­munen tillad­er det, “Der er ikke pro­gres­sion i sagen” – Det er decideret løgn! Det var det eneste sted, hvor der var pro­gres­sion, og jeg er ude for at folk inde på F86 når de går ned i tid, i stedet for at blive pres­set op, og man kan så, så skriv­er F86 at de kan arbe­jde i to timer, Så er det aftalt med borg­eren, at borg­eren skal ud og passe tele­fon, så bliv­er det stop­pet af sygedag­pengechefen, for­di så skal ved­k­om­mende park­eres i ressource­for­løb, Der er al lægelig doku­men­ta­tion på, hvor alvorligt syg den her borg­er er. og jeres lægekon­sulen­ter de bliv­er brugt automa­tisk til at lukke sygedag­penge­sager og den her kom­mune har brugt lægekon­sulen­ter hvor de ikke måtte, i ’13, ’14 og ’15, har I brugt lægekon­sulen­ter i forbindelse med reha­bili­ter­ing­steamet hvor I skulle have assis­tance fra sund­hed­sko­or­di­na­tor. Det er så betændt, og jeg ved, jeg kan jo godt beg­y­n­de at læse op fra mange sager, for det har jeg.

Lone:

Mene­hh …​ John­ny skal have lov at svare på det her. for nu er vi inde i, også at tale om de spørgsmål du har stil­let. i forhold til det med mål­styring I hvert fald så øhh …​ når man skal lave et bud­get, er man nødt til at have et esti­mat for, hvor mange men­nesker vi skal af_[?]_ på det her område næste år, og der øhhh, når der så står et antal sager så er det jo for­di, at man er nødt til at have et tal inde i bud­get­tet men at vi ikke – alt­så hvis vi har brug for flere – så er det i hvert fald ikke poli­tisk noget vi har sagt vi ikke skal ha’

Esben:

Der står jo “skal” fak­tisk?

Lone:

Ja men alt­så, det …​ det …​

Bit­ten:

Det er det jeg vil sige: mål­styring eller ej, vi kan ikke ha’ en …​ vi kan ikke have et sys­tem der fore­giv­er at ville hjælpe folk videre, og i stedet gør dem mere syge.

Lone:

Nej men …​

Bit­ten:

og I kan få så mange eksem­pler I vil ha’ på det. og ellers klar­er vi det i ret­ten, for der kom­mer det frem hvor grelt det her er. og det jeg bed­er dig om Lone, det er at få sat en task­force i gang i job­cen­ter. og tal med borgmesteren om det. Hvis I vil red­de jeres poli­tiske kar­riere, og få ryd­det op i den her rot­terede, så burde job­cen­teret være det næste sted.

Lone:

Og lige præ­cis med hen­syn til at få gen­nemgået sagerne så er der fak­tisk lige nu kom­met en hen­ven­delse fra STAR til 25 kom­muner, om at man skal lave en revi­sion her i de næste måned­er.

Bit­ten:

Jeg er ligeglad med STAR, det skal være en uvildig under­søgelse, som det var i Køben­havn, der sagde hvor pil­råd­dent det var. Det var skræm­mende så dårligt det var at folk blev behan­dlet. og det er sådan, at de mest syge er dem der bliv­er behan­dlet mest elendigt for de kan ikke forsvare sig, de kan ikke klage så kan man komme med nogen sta­tis­tikker fra ankestyrelsen, der for det meste er kom­munens for­længede arm, Men der er men­nesker, de fleste, de magter ikke at klage, så psykisk syge er de blevet. Jeg har doku­men­ta­tion på at borg­ere pådrager sig PTSD, dybe depres­sion­er

Lone:

det er jo ikke …​

Bit­ten:

og jeg kunne godt læse op 24/7 af det, og øhhh …​ Jeg kan komme igen til så mange møder, og I kan lytte til mig og der­for: I er nødt til at høre på eksem­plerne, for­di vi kan sagtens tale generelt, [om] hvad der ikke er menin­gen med lægekon­sulen­terne, men når for­valt­nin­gen lyver over for dig, og du sid­der og læs­er op af det ideelle med lægekon­sulen­ter, for det er det du har fået at vide af for­valt­nin­gen. Men for­valt­nin­gen er fuld af løgn, det er jeg nødt til at sige. Det er I og her, jeg har skrevet vedrørende …​ jeg har talt med Jeanette, og hun har sendt en masse doku­men­ta­tion, I kan bare kigge i hen­des sag, den er …​ ja, der kan I se …​ hun be’r om …​. Hun bed­er om geno­pre­js­ning, Den der tryghed­stele­fon, den eksis­ter­er ikke, og sådan er det hele vejen igen­nem. Det er fup og fiduser, lad mig sige det sådan. Og I er nødt til – som poli­tikere – ikke blindt at adlyde for­valt­nin­gen, I må høre på os, og borg­erne ikke mindst, som nogen af dine kol­le­gaer gør, det er vi glade for, og så høre på vores eksem­pler, det er I nødt til.

Lone:

Og det er jo også der­for vi mødes her og nu, og jeg vil så sige at vi har jo også mødtes med dig og hørt om borg­ere den samme vej og jeg tror det var udmær­ket, at der blev en snak med nogen af mine kol­le­gaer, for­di jeg snakker jo selvføl­gelig også med dem. og jeg siger ikke at jeg ikke vil mødes med flere borg­ere og dig, på ingen måde, for­di du har jo helt ret: som poli­tikere er vi jo øhhh…​ vi må jo agere på de oplysninger vi får,

Esben:

I er øver­ste ans­varlige, det er det man ple­jer at sige er det ikke rigtigt?

Lone:

Alt­så, det er jo borgmesteren kan man sige,

Esben:

[uhørligt]

Bit­ten:

I kan fyre folk

Esben:

men det er jeres ans­var, og I kan fyre folk

Lone:

Under alle omstændighed­er …​.

Esben:

Og for at komme tilbage til Fred­eriks­berg …​ det skal holde op.

Lone:

Alt­så, som poli­tik­er er jeg abso­lut, både på borg­ernes side og -

Bit­ten:

Du har blind tillid til din for­valt­ning

Lone:

Nej, det har jeg alt­så ikke

Bit­ten:

Det siger du fak­tisk hver gang “meget meget kom­pe­tent” og du sagde det ved sid­ste, hvad er det det hed­der – spør­ge­time

Lone:

Jeg har ikke blind tillid til for­valt­nin­gen, det sagde jeg også ved sid­ste spør­ge­time, at det har jeg ikke. Det er der­for jeg lyt­ter.

Det vigtige for os er, at vi fasthold­er retssikker­he­den hos borg­ere, og vi kan som myn­dighed ikke acceptere, at der uret­mæs­sigt siv­er per­son­hen­før­bare oplysninger ud”

”Jeg men­er, vi arbe­jder lovmed­holdigt”

— Arbe­jds­markeds­di­rek­tør John­ny Mad­sen
12. aug. 2019, Journalisten.dk
Bit­ten:

Jeg er tem­melig glad for hvis det vak­ler lidt, for det bør du ikke ha’ Nu taler jeg meget til dig Lone, Men du har jo, John­ny, i Jour­nal­is­ten har du sagt: “Det er vigtigt for os, at vi fasthold­er retssikker­hed hos borg­er, og vi kan som myn­dighed ikke acceptere at der uret­mæs­sigt siv­er bla‐bla oplysninger ud” “John­ny afvis­er at kom­munen skulle spekulere i at spare penge ved ikke at give borg­erne før­tid­spen­sion” og så siger du også citat “Jeg men­er vi arbe­jder lovmed­hold­eligt, og vi har intet at skjule” osv …​ og jeg har jo skrevet mange læser­breve, og det første jeg skrev Det blev tilbagevist med en løgn af Hen­ning Dau­gaard, så uddybe­de jeg det.

Og jeg har skrevet mange læser­breve, jeg hør­er intet fra for­valt­nin­gen. Og jeg har blandt andet også skrevet et, som du er ind­b­land­et i, og det vil jeg tillade mig at læse op. “Fred­eriks­berg har en kedelig top­plac­ing, i det kom­munen iflg. Altinget, plac­er­er flest ældre over 60 år i jobtil­bud og ressource­for­løb, som kan have en varighed af et til fem år. I alt 10,5% ældre er berørt. Kom­muner som Esb­jerg, Aarhus og Hillerød har nul per­son­er i ressource­for­løb” – alt­så som er over 60“Ressource­for­løb er bereg­net til at udvikle udsat­te unges arbe­jd­sevne som ikke har mulighed for at tage et ordinært arbe­jde pga. fysisk, psykisk eller svære sociale prob­le­mer, med det for­mål at undgå tildel­ing af før­tid­spen­sion” “Det undr­er mig der­for at chef for arbe­jds­marked­safdelin­gen” – dig John­ny – “udtaler” “Det er godt at vi ikke glem­mer de ældre. Uanset hvilken alder man har, er det jo ikke menin­gen at man skal park­eres på kon­tan­thjælp.” Det er en eufemisme der vil noget, Det kan godt være at John­ny ikke glem­mer de ældre men han glem­mer vist at ori­en­tere den berørte gruppe, at de kan være berettigede til senior­før­tid­spen­sion – og det har jeg flere eksem­pler på, mass­er, at det er sket – Hvor­dan ellers fork­lare forskellen mellem sam­men­lignelige kom­muner? 90% af de ældre der søger senior­før­tid­spen­sion får den bevil­get Men dels er kend­sk­a­bet til pen­sio­nen ikke udbredt, og dels er den ikke i kom­munekassens favør, da udgiften er ca. 7.000 højere om måne­den end kontanthjælsp/ressourceforløbsydelsen på …​ Det var så — den gang jeg skrev det — på 10.000 inden skat. “Betingelserne for [seniorførtids‐] pen­sio­nen er at du har fem år” – så ridser jeg op, betingelserne, “Der skal iflg. loven ikke tilde­les beskæftigelses­ret­tede tilbud, inkl. ressource­for­løb, til den her gruppe. Det er fint at Fred­eriks­berg er en vel­drevet kom­mune, men ikke hvis det sker på bekost­ning af syge og udsat­te og deres retssikker­hed. Og der har jeg eksem­pler jeg kan læse op. En kvin­de der kun havde 11 måned­er til før­tid­spen­sion [der menes folkepen­sion] som lid­er af KOL, den meget alvorlige lungesyg­dom

John­ny:

Du men­er nok folkepen­sion?

Bit­ten:

Folkepen­sion ja

Jeg har eksem­pler på, hvor folk tig­ger og be’r jer om at behan­dle dem ordentligt og ikke blev ved at komme ud i for­løb og arbe­jd­sprøvninger i en uen­de­lighed. Det her sys­tem det tjen­er alle andre, end de syge det var bereg­net til

— Bit­ten Vivi Jensen
John­ny:

Det er bare så vi taler om det samme

Bit­ten:

Men hun har 11 måned­er tilbage, hun lid­er af KOL i 4. stadie, Selv jeres egne lægekon­sulen­ter og spe­cial­is­ter skriv­er at der ikke er noget at komme efter, men der sid­der en gruppe her, jeg ved ikke hvem det er, hvilke men­nesker, om det er både sags­be­han­dlere der sid­der i kom­munen og så kom­mer op i rehabiliterings‐teamet. Det er Jeanette Erik­sen der har sid­det og sagt til mig at hen­des rolle egentlig var inhab­il, og praler af at hun er en af de dygtige til at lukke sager, alt­så at stoppe dem [der menes sygedag­penge­sager] det sid­der hun og praler af. Men den her kvin­de, hun skal alligev­el i jobafk­lar­ing i to år, og det vis­er mig bare at det her foregår automa­tisk, man ser ikke engang på papir­erne og det er en lille tynd kvin­de, der væl­ter i stor­mve­jr, nå, men hende kan vi lige så godt tage røvet­ten på. så to års ressource­for­løb – nej – jobafk­lar­ing! og så er der en anden, jeg tror det var en af …​ da den røg videre til …​ i sys­temet, Der siger “hov hov, 2 år, ej så er hun 66 år, så har hun været folkepen­sion­ist i et år” Det vis­er automatikken. Den samme automatik kan vi se i den verserende sag med Lone Horne­høj. Det er så grelt det her.

Esben:

Der er hun 65 år og senior­før­tid­spen­sion [uhørligt] – at hun får sim­pelthen ressource­for­løb [der menes jobafkar­ing]. der løber ind i hen­des folkepen­sion Ikke? Et år …​ men hun skulle have haft senior­før­tid­spen­sion.

Bit­ten:

Og dem har jeg et hav af eksem­pler på. Jeg har eksem­pler på, hvor folk tig­ger og be’r jer om at behan­dle dem ordentligt og ikke blev ved at komme ud i for­løb og arbe­jd­sprøvninger i en uen­de­lighed. Det her sys­tem det tjen­er alle andre, end de syge det var bereg­net til 2. aktør­er tjen­er fedt på det her. Jeg har oplevet en kræft­syg kvin­de som øhh …​ Hun blevet taget væk fra standby‐ordningen, Det er en ord­ning hvor ter­mi­nale og dødssyge kan blive plac­eret og ikke skal have kon­takt med kom­munen Men man lod hende ikke være, hun skulle også i ressource­for­løb, – Nu kor­ter jeg det lidt af – og så skulle hun ud til 2. aktør, hun gik fra sygedag­penge til ressource­for­løb­sy­delse, Hun var bange for at hun så ikke kune betale sin husle­je, hun kunne heller ikke betale sin psykolog. Hun røg fem måned­er på psyka­trisk afdel­ing, Hun kom ud hos nogle flinke strikkedamer på gl. kongevej til 12.000 om måne­den, Det er meget flinkt at give dem 12.000 om måne­den for at lære hende at strikke, mens hun selv bliv­er skåret 7.000,- og ryger på den lukkede, ikke den lukkede – det var lige før på psyki­a­trisk afdel­ing og ikke kan betale sin husle­je og psykolog. kom­munen ville ikke betale hen­des psykolog, de ville hen­vise til hen­des psyki­ater. Micha­la Borne­mann, kig bare den sag, den har jeg også …​ se hvor grel den er.

John­ny:

Vi har [umid­del­bart sat nogen navne på?] som også har fået svar på nogen af spørgsmå­lene nogen af de spørgsmål I stiller her er der givet svar på, på nogen af de sager [uhørligt]

Bit­ten:

Svar fra jer er ikke‐svar I svar­er ude­nom og siger bare: det har du spurgt om, og vi forhold­er os ikke mere til dig. og det der brev jeg fik: “nå – det er en fra Bit­ten igen, hende skal vi sgud­da bare parkere” Alt­så …​ hende skal vi sgud­da ikke svare. Dig og Hen­ning Dau­gaard, når jeg spørg­er i øst, så svar­er I i vest. I svar­er ikke på det konkrete, jeg kan ikke bruge jeres svar til en pind. I lyver over­for Ankestyrelsen. Det har jeg også bevis på med Mette‐Louise Hun skulle have haft flek­sjob i ’14 så fifler man med hvor mange timer hun kan arbe­jde. Og som jeg kan se af sagen, så kom­mer der fork­erte oplysninger fra jer til Ankestyrelsen, og hvis der kom­mer fork­erte oplysninger, så kan de heller ikke træffe den rette afgørelse.

John­ny:

Jamen alt­så, jeg kan jo ikke sid­de og mod­pos­tulere, hvad skulle det hjælpe

Esben:

når vi kan doku­mentere at …​?

John­ny:

Jamen det er fint, så skal I jo doku­mentere det.

Esben:

Det gør vi da?

John­ny:

[?også her i sagerne/uhørligt?]

Bit­ten:

I har ikke kun­net doku­mentere en pind!

John­ny:

og du ved jo ikke [reelt?] hvad der doku­menter­er sand­he­den

Esben og John­ny:

[uhørligt] …​

Esben:

doku­mentere at vi har ret

John­ny:

At I har ret, men I kan jo ikke doku­mentere hvad der er foregået i sagen.

John­ny:

Det han­dler om at borg­eren skal have den forsøgelse de har ret til.

Bit­ten:

Ved du hvad, det der generelle, og den måde du har behan­dlet Jeanette på, Læs alle de fil­er og det du har fået, det er skam­meligt – det er skam­meligt! Nu har jeg lige sid­det og læst op hvor­dan I behan­dlere senior­er Så skal du sid­de og “vi behan­dler dem” og med “den rette ydelse” Gu’ gør I ej! Hvor­for vin­der jeg alle sager? Hvor­for vin­der jeg alle sager? Det er for­di I ikke gør jeres arbe­jde!

Bit­ten:

Det er bevist

John­ny:

Det siger du at jeg ikke gør

Bit­ten:

Jeg kan sige at dem jeg har på Fred­eriks­berg har jeg vun­det Jeg er per­sona non gra­ta, jeg får at vide …​ Der sid­der bare en sur mødeled­er: “Jeg ved godt du har et horn i siden på for­valt­nin­gen” og poli­tik­erne bliv­er også besnakket med, at jeg er ude på et hævn­togt. over­for kom­munen, men hvor­for har jeg så flest sager i Køben­havn og andre kom­muner? Jeg har vun­det alle mine sager

John­ny:

Jamen det er godt, det er fint

Bit­ten:

Det er da ikke fint at I ikke gør det?

Esben:

[uhørligt] at lukke jeres sager på tre‐fire møder, som [ellers] har varet flere år?

Bit­ten:

Du kan da under­søge, de sager jeg har haft i Fred­eriks­berg – har jeg ikke vun­det dem alle­sam­men? Har jeg ikke vun­det dem alle­sam­men?

John­ny:

Det ved jeg ikke

Bit­ten:

men du kan da under­søge, og det har jeg?

John­ny:

Det er godt, alt­så hvad skal jeg sige?

Bit­ten:

Det er da ikke godt at I ikke gør det! Hvor­for skal jeg gøre jeres arbe­jde? Jeg gør det gratis.

Lone:

Jeg synes da at det inter­es­sante der er ved det her det er jo at de ting I påpeger er jo nogen hvor vi både kan kigge nærmere ind og især i forhold til …​ at kigge på hvor­dan møderne skal [ændres?] for …​

Bit­ten:

I skal ændre det hele, og I skal have en task­force, [der tales i munden på hinan­den]

Esben
_[til Lone]_:

og du står og gen­t­ager det samme svar, vi hørte det for et år siden og så læs­er du det samme op igen

Bit­ten:

Det er frus­tr­erende

Esben:

Det virk­er særligt proak­tivt Det gør det fak­tisk ikke Og det du læs­er op er lov­givnin­gen, men hvor der står “skal” siger du “gør”

Lone:

Nu vil jeg sige at det for­mat der er i den sal, er ikke særligt hen­sigtsmæs­sigt Man taler jo både til den der spørg­er, og til …​

Esben:

Og der­for kan man gen­t­age det samme svar?

Lone:

Nej, men så han­dler det jo lidt om …​

Esben:

Jamen hvor­for gør du så det? Hvor­for gen­t­ager du det samme svar et år efter, og så sid­der du og siger nu, at du gerne vil gøre noget? Vi skal alt­så ha nogle uvildige [uhørligt] I ikke gør noget. Og I står og siger det ene slud­der efter det andet til avisen, det gør I jo! “der er da ikke nogen borg­ere der er kom­met til skade i den fam. afdel­ing” og så er det bare fork­ert! Vi har ikke meget tillid til jer, det er et svært møde det her.

Bit­ten:

Vi har ingen

Esben:

Vi har ingen

Lone:

Jeg er sådan set glad for at vi har mødet for­di …​

Bit­ten:

Jeg kan først få tillid til jer den dag I iværk­sæt­ter en task­force og får under­søgt at job­cen­teret er lige så betændt som fam. afdelin­gen, for det er den.

Esben:

Jeg har skrevet til er om Anne‐Marie Ben­net­zen som direk­te lyver så [en pige skal ende i en anden kom­mune?]

Bit­ten:

Hun er fly­gtet til en anden kom­mune

Esben:

og som er fly­t­tet!

Lone:

Jamen det er jo …​

Esben:

Og Anne‐Marie Ben­net­zen lig­ger og lyver, der er da noget galt med kul­turen? Og når du så siger det samme svar – und­skyld jeg virk­er så vred – Men når du så siger det samme svar et år efter – og nu si’r at nu skal der ske noget. Så sid­der vi jo bare og tænker “gud, hvor spæn­dende”

Lone:

Prøv lige at tage det en lille smule roligt

Bit­ten:

det er for­di I ser det

Lone:

Jeg forstår det godt

Lone:

Jeg har været nu i denne post i hal­van­det år godt og vel, ikke? og det tager jo både tid – jeg kendte ikke det her område før

Bit­ten:

Det har jeg forståelse for Og det tager jo også tid at forstå, hvad der sker, også lov­givn­ingsmæs­sigt. og mens vi sid­der og taler er der jo ændringer på vej. Vi kom­mer jo til at få meget mere fokus på senior­før­tid­spen­sion­er f. eks. Bl. a. for­di man også på Chris­tians­borg har fået øjnene op for, at det har været brugt for lidt. Men det er jo noget med, at nogen øhhh …​. at der er nogen vilkår som vi både som poli­tikere og som ehh …​ sam­tidig som – hvad skal man sige – kon­trol­lanter

Esben:

[uhørligt]

Lone:

Nej men, ja und­skyld, det kan du jo så sige, jeg er da i hvert fald glad for at øhhh …​

Bit­ten:

Det hjælper ikke vi hold­er møder hvis der ikke sker noget. Det der møde sidst, det var rent til grin. Det var ond­sk­ab­s­fuldt den måde I har behan­dlet Jeanette på. Hun er så en der har magt til at stå frem, Hvad med alle dem der, ja – nogen tager jo deres liv. og øhh …​ bliv­er psykisk syge af det som ikke for­mår at kræve deres ret Det har Jeanette prøvet, og kan doku­mentere alt I har bare kom­met med alle jeres løgne­his­to­ri­er. Nu fik hun jo med­hold i ret­ten. Og I har også tabt en sag i land­sret­ten med Mads Krøger Pram­ming [advokat der førte en borg­er­sag] Så kan man sige at det er ovre i Ankestyrelsen, men AST og kom­munen er jo pot og pande. I hold­er jo møder sam­men, det ved vi jo. Og jeg vil sige her og nu, hvis der ikke kom­mer en task­force så kan jeg slet ikke have tillid til det her sys­tem. Så modar­be­jder I. I skal ha’ en uvildig task­force. [uhørligt]

Esben:

Ellers er der den helt uof­fi­cielle instans der hed­der “Folke­dom­stolen” Der er vi i gang med at køre sag nu, og I har lige prøvet hvor­dan det var med fam. afdelin­gen. og det samme kom­mer til at ske med job­cen­teret [uhørligt]

Esben:

[uhørligt] de men­nesker …​ de dør og kom­mer til skade og bliv­er ind­lagt på psyki­a­trisk

Bit­ten:

Første­hjælp er at stoppe blød­nin­gen, og få den task­force i gang, så I giv­er folk mod og håb på, at I tager jeres ans­var på jer og under­søger job­cen­ter. Tidligere har der været mange skriver­ier, end­da også fra kon­ser­v­a­tive, der synes at job­cen­ter fun­ger­er af pom­mern til, i lokalavisen. Der har været flere skriver­ier, og intet er sket. Nu har jeg jo kendt det her sys­tem og kom­munen i adskil­lige år. og der er ingen bedring. Mis­han­dlin­gen fort­sæt­ter. Det må ophøre! Det må ophøre, og jeg vil godt, inden jeg går, Ha’ at vide hvad er betingelserne? Hvad vil du kunne gøre, Hvis du synes det er en god ide med en task­force?

Lone:

Jeg vil vælge at sige at det er jo at drøfte med både mine kol­le­gaer og …​. i den grønne koali­tion, men også med borgmesteren, Vi er i hvert fald, vi er i hvert fald mange der har fået ehhh …​ Jeg har ikke på den måde set sys­tem­a­tisk svigt

Bit­ten:

Jeg kan jo beg­y­n­de at læse op?

Lone:

Jo men det er jo ikke …​ i hvert fald i forhold til hvad vi har af sager, Men det er jo klart, hvad der sker …​ hvad vi er blevet præsen­teret for ifht. fam­i­lieafdelin­gen, Det bringer jo alle sind i kog, vi er ryst­ede

Bit­ten:

Det ville du også blive hvis jeg beg­y­n­dte at læse op Lone – du ville! Du ville blive rys­tet hvis jeg beg­y­n­dte.

Lone:

Jeg har jo læst de sager du [uty­deligt] Alt­så grundlæggende har jeg ikke …​ jeg har ikke den samme frygt lige her, men det er jo ikke ens­be­ty­dende med at der ikke bliv­er begået fejl. at der ikke bliv­er begået fejl ..

Bit­ten:

Fejl? Folk bliv­er syge, bliv­er syge

Lone:

Ja, og det er ikke accept­abelt at folk bliv­er syge, det er ikke det. Det vil jeg på ingen måde ehhh …​

Bit­ten:

Der bliv­er ikke begået – næsten ikke andet end fejl Det vil jeg vove at påstå

Esben:

Og det gør der, for­di der er en helt fork­ert forståelse af mål­sæt­nin­gen.

Bit­ten:

Pil­råd­dent!

Esben:

og mål­sæt­nin­gen er bl. a. at Anne‐Marie Ben­net­zen kan stå til jeres bud­get­lovs­forhan­dlinger kan stå og sige

Bit­ten:

Hvor er vi dygtige!

Esben:

ikke særligt mange tilk­endelser! og det knækker folk halsen på og så laver man lige det num­mer med Mette‐Louise, for­di sagen bliv­er for besværlig Bit­ten er kom­met ind over, og nu kan sags­be­han­dleren ikke styre det læn­gere, Så laver man sådan en ind­beretning, hvor man tilk­ender hende en per­son­ligheds­forstyrrelse. fra et læge­doku­ment som for det første er forældet, og dernæst frem­stil­let på under­lødi­ge vilkjår.

Bit­ten:

Kom­munen forsøger at tvinge borg­ere til at bruge dens egne psyki­atere, der skriv­er det de vil ha’ og deres egne lægekon­sulen­ter, der ikke over­hold­er lægeløfte eller de lægeetiske regler. Jeg kan nævne et hav af eksem­pler Lone, hvor lægekon­sulen­ter siger “den borg­er skal ikke have sygedag­penge” [eller] “den borg­er” – en der er svært hjer­neskadet – “man kan ikke sige at behan­dlingsmu­lighed­erne er udtømte” selvom borg­ers neu­rolog og spe­cial­is­ter har sagt at der er intet at komme efter. så er der altid noget at komme for kom­munen. Og den her kom­mune kan sagtens være “vel­drevet” men det har en kol­los­sal men­neske­lig pris. Og det er ikke kun de ramte, det går også ud over børnene. Jeg har også eksem­pler på at børnene beg­y­n­der at få prob­le­mer i insti­tu­tion og skole En sclerose‐ramt kvin­de, mor til to små børn, som bliv­er pres­set og pres­set, så hun bry­der sam­men og spørg­er: “Hvor­for inter­esseret kom­munen sig ikke for hvad min læge og neu­rol­o­gisk afd. på rigshos­pi­talet skriv­er næh – job­cen­teret lad­er være. I prøver at under­bel­yse sagen. og over­bel­yse med deres kvak­sal­vere. doktor‐shoppet på Medicon­nect [online‐portal over behan­dlere] en ankel‐specialist til en svært rheuma­tol­o­gisk ramt kvin­de, i stedet for en rheuma­tologs erk­læring, og sådan kunne jeg blive ved. Det er pil­råd­dent, pil‐hamrende råd­dent og om du har andre fornem­melser, eller hvad …​ Det der med at du drøfter, det er fint, det er en start. Men vi er ikke til­fredse før der kom­mer en task­force og hvis den ikke kom­mer friv­il­ligt – nu skal jeg ikke sid­de og true eller noget – så tror jeg bare den kom­mer på en anden måde.

Lone:

Uanset hvad, så kan jeg jo ikke selv bestemme [uhørligt]

Bit­ten:

Hvem bestem­mer det?

Lone:

Det bestem­mer vi …​ det skal der være fler­tal for.

Bit­ten:

Nej, du kan ikke sid­de med det alene, det ved jeg også godt. Men så håber jeg jo også, at når I sid­der og bestem­mer det at I er klædt godt på, til at kunne træffe en afgørelse. end at for­valt­nin­gen, og din afdel­ing der at “hende Bit­ten hun er skudt i låget og det er dig­teri” og så kom­mer de …​

Lone:

Ej, det siger de ikke

John­ny:

Hvor kom­mer det fra, at vi skulle sige noget om dig?

Bit­ten:

Jamen poli­tik­erne [får da at vide] at jeg er ude på hævn­togt. [stem­mer i munden på hinan­den, der tysses]

John­ny:

[uhørligt]

Bit­ten:

at jeg er ude på et hævn­togt

John­ny:

Ja ja, men vi prøver at besvare dine spørgsmål inde på [uty­dligt: face­book ugentligvis?] Der var der uenighed om …​

Bit­ten:

Uenighed? I svare med løgne og uden om, ved du hvad?

Bit­ten:

Du sid­der og hyt­ter dit skind, og mis­han­dler men­nesker, og du svar­er generelt …​

John­ny:

Jeg sid­der og mis­han­dler men­nesker, og svar­er med løgne?

Bit­ten:

Du er med til det, ja.

John­ny:

Nu skriv­er vi et refer­at her, det er meget godt at ha’

Bit­ten:

Ja, det synes jeg!

Bit­ten:

Også det her med før­tid­spen­sion, du opl­yser ikke folk, og det er generelt …​

John­ny:

Må jeg så spørge dig Bit­ten, nu da du er så …​

Bit­ten:

I opl­yser ikke folk om deres ret­tighed­er Og du kan læse Jeanettes sag

John­ny:

Du siger at for at få en senior­før­tid­spen­sion, hvad er det?

Bit­ten:

Det har jeg skrevet, du kan læse her …​

John­ny:

Nej, jeg spørg­er dig, hvad er kri­terierne?

Esben:

25 år på arbe­jds­markedt, 60 år ikke? og så et dårligt hel­bred.

Bit­ten og John­ny:

[taler i munden på hinan­den]

John­ny:

Men der er mange forhold der skal være tilst­ede før man kan få før­tid­spen­sion, også en senior­før­tid­spen­sion [uhørligt] ved at de samme forhold skal være tilst­ede.

Bit­ten:

De skal ikke ud i arbe­jd­sprøvn­ing

John­ny:

Nej, men det er den eneste forskel der er, men ellers skal kri­terierne være tilst­ede.

Bit­ten:

Hvis de kan udvikle en arbe­jd­sevne, så er det rigtigt nok. Men den kvin­de jeg talte om

John­ny:

[uhørligt]

Bit­ten:

Nej, lad mig tale færdigt hvor jeres egne lægekon­sulen­ter siger at der ikke er noget at komme efter Så sid­der der et eller andet team, og jeg vil godt høre Lone om du kan finde ud af det? Hvem er det der sid­der, inden sagen kom­mer til rehab‐team, og allerede har bestemt at den her borg­er skal have lukket sine sygedag­penge og komme på jobafk­lar­ing? Hvad er det for nogle men­nesker? Det kunne jeg godt li’ at vide. og så sad der i den sag jeg for­t­alte om, en fra F86 og mente nok at man kunne udvikle hen­des arbe­jd­sevne Intet fagligt belæg eller noget som helst Det står bare som en sæt­ning, man ved ikke hvem det er, Man sid­der i rehab‐teamet og tænker: Hvad er det for en mærke­lig afgørelse? for­di den er …​ ja, der er ikke faglighed eller noget bag og lyver, i hvert fald tilbage­hold­er, lyver er nok et groft udtryk Men i hvert fald tilbage­hold­er I folks berettiget krav, eller i hvert fald eller I informer­er dem ikke om deres ret­tighed­er, lad mig sige det sådan. Ja, und­skyld det der “lyve”, det er et stærkt ord, menøh­hh …​

John­ny:

Men det jeg rea­gerede på

Bit­ten:

Ja, og det und­skylder jeg.

John­ny:

Jeg lyver ikke bev­idst, det er jeg nødt til at sige til dig.

Bit­ten:

Jamen jeg beklager

John­ny:

Det kan godt være vi er uenige, og det er fair nok,

Bit­ten:

[indover John­ny] Du kan tro vi er uenige

John­ny:

[uhørligt] konkrete sager, og det kan vi jo vende tilbage til. men alt­så – at sku’ lyve, jeg kan slet ikke se hvad for­målet sku’ være.

Bit­ten:

Und­skyld jeg sagde det.

John­ny:

Må jeg spørge om en anden ting, det er mest til refer­atet Nu har i nævnt task­force nogen gange, den task­force i forestiller jer, – det er bare så vi kan tage den med tilbage – Den task­force I forestiller jer, hvor­dan har I tænkt jer den skulle være sam­men­sat?

Bit­ten:

Lige som ved fam. afdelin­gen, eller en uvildig under­søgelse.

John­ny:

Det er bare så vi tager det med, vi har jo lovet at tage et refer­at af det.

Bit­ten:

Alt­så, det skal ikke være Ankestyrelse, eller andre der er inhab­ile. Det skal være uvildige, a la familie‐afdelingen.

John­ny:

[uhørligt, ordet revi­sion bruges]

Bit­ten:

Ja, både revi­sion, og nogen der har for­stand på de her ting. Jeg ved …​ der var forskel­lige medlem­mer i Køben­havn, som havde kend­skab til området, man skal jo kende loven. for at se om den bliv­er brudt. Det skal selvføl­gelig være nogle per­son­er a la køben­havn Der var også en arbe­jds­markeds­forsker, og andre Det skal der selvføl­gelig være. Det skal jo ikke være økon­o­mistyret eller der kun kig­ger på tal­lene

Lone:

Alt­så når du var ligeglad med STAR, det de har meldt ud til 25 kom­muner, det var måske for man vil ha, alt­så lige nu er jeg i tvivl om alt­ing. lovmæs­sigt, at alt­ing også er skruet ordentligt sam­men. og om loven også bliv­er efter­levet som inten­tio­nen var. måske er der også noget ifht at vi går så meget på process, alt­så, det kan jeg godt beklage som poli­tik­er, at det går mere på pro­ces end på slutre­sul­tatet. og der bevæger lov­givnin­gen sig for øje­b­likket på [tele­fon bip­per] at den hænger mere på resul­tater end på pro­ces. hvad jeg synes er en god ret­ning, en god drejn­ing. men det der med, at den revi­sion der så vil komme, det er et eksternt fir­ma, det er ikke STAR, det er et revi­sions­fir­ma, det er ikke kom­munens eget revi­sions­fir­ma, der så skal kigge på, i en måned på alle sager ifht. job‐ og ressource­for­løb. og det er bare lige for at sige at den øhh …​ den kom­mer alt­så uanset hvad, den kom­mer til at ske og den får vi jo allerede mulighed for at granske, den kom­mer i slut­feb­ru­ar. men det andet, hvad er det andet så der sku øhh …​.?

Bit­ten:

Med task­force? Jamen det er sim­pelthen lige som i fam­i­lieafdelin­gen, man kunne beg­y­n­de og …​

Lone:

Vi har da socialtil­synet?

Bit­ten:

Ja, der skulle være kom­met, men alt­så, jeg kan ikke huske de per­son­er, der var med til task­forcen i Køben­havn, men sådan en sam­men­sat gruppe, der har for­stand på området. der sim­pelthen tager nogle stikprøver, og så ser: er den sag behan­dlet lov­formeligt? Det er sim­pelthen det, det ikke nogen for­valt­nin­gen skal pille ud og sige værs’go De skal have frie hæn­der, det er sådan set på den måde jeg men­er. og der vil man finde snavs, det kan jeg godt love dig.

Lone:

Det er der ingen, der har inter­esse i, at der er og der­for kunne jeg godt være stemt for at vi gør det. Vi er i hvert fald blevet meget klogere i forhold til det vi ser nogen sted­er Der­for har vi fak­tisk også i den plan ifht. fam­i­lieafdelin­gen, der er der også aftalt, at vi skal at vi skal ha’ en ekstern under­søgelse af kul­turen

Bit­ten:

Jamen, den er pil­råd­den

Lone:

Og det er en del som ikke stod i pressen, men som vi er enige om Dvs. at der kom­mer en ekstern under­søgelse af kul­turen, for­di vi skal bare ha’ det her til at fun­gere ordentligt, og vi er jo blevet over­ras­ket over hvad der er sket i fam. afdelin­gen, Det har jeg ikke indtryk af er det samme i den her afdel­ing,

Bit­ten:

Det er der.

Lone:

Men vi er i hvert fald poli­tisk, blevet meget opmærk­somme på at vi ikke kan nøjes med økonomiske ledelsessys­te­mer

Bit­ten:

Det har man jo aldrig kun­net, men­nesker er af kød og blod, de kan ikke kvan­tifi­ceres.

Lone:

Jo jo, og men­nesker begår jo også men­neske­lige fejl, det er jo heller ikke det, som det han­dler om. Det foregår jo også, det foregår alle veg­ne. Vi kan jo ikke ha’ sys­temiske fejl, det er jo det.

Bit­ten:

Alt­så, der er jo også forskel­lig prak­sis fra kom­mune til kom­mune, og Fred­eriks­berg har en meget stram prak­sisk det kan man sige, ja det må kom­munen så ha, hvis den er lovlig, og det må man jo så ha’ hvis man vil ha kom­munen så “vel­drevet” i gåseøjne, som muligt. men jeg kan ikke ha’ at men­nesker bliv­er syge af at have kon­takt til sys­temet.

Lone:

Det er der ingen af os der kan.

Bit­ten:

Men jeg kan læse [op] om det i 24‐syv om det, det er så tragiske skæb­n­er. Og det er svært at være ven­lig vred, når man er rasende af sorg over at opleve ved borg­ere og deres børn udsættes for. Jeg kan ikke ha’ det, det går mig på. og det er stadigvæk, jeg gen­t­ager mig selv, hvor­for kan jeg hjælpe folk fhv. hur­tigt i land med en før­tid­spen­sion hvor borg­er har cyk­let, jeg ved ikke hvor lang tid, her i sys­temet? Jeg er auto­di­dakt, jeg er slet ikke uddan­net inden for det her område. Jeg ka’ bare sætte mig med at google, nå, hvor­dan hænger det og det sam­men? Det kræver ikke så meget for­stand. og I kan få mig gratis, også som borg­er­råd­giv­er [Lone ler] så ku jeg få høvlet nogle sager ud, du griner ikke Mad­sen hva’? [alle ler]

John­ny:

Jeg tror vi har forskel­lig humor os to

Bit­ten:

[ler].

John­ny:

Men der er jo et opslag, så du kan jo søge.

Bit­ten:

Jeg troede jeg fik en uop­for­dret opfor­dring [kluk‐ler]

Lone:

Er der andre ting vi skal nå? For nu beg­y­n­der tiden jo at løbe.

Bit­ten:

Alt­så, jeg ku’ da godt tænke mig et møde til, hvor jeg brugte en time, på at læse de der eksem­pler op på sagsmis­han­dling men det ved jeg ikke om I er inter­esseret i at høre? som ku’ gi’ bag­grund på, hvor galt det står fat. Det er hjerteskærende, hjerte­gribende. Og så ville I ha’ en bag­grund til at kunne tale for en task­force Så ville I sige som poli­tik­er: Det kan vi ikke ha’ Men jeg kan også beg­y­n­de at skrive om det på face­book, så kan I læse det der.

Lone:

Jeg vil sige, det du skriv­er til os, det læs­er vi jo.

Bit­ten:

Jeg vil sige at jeg er jo nødt til at skrive om det, hvis det fort­sæt­ter.

Lone:

Jeg synes det er dejligt, at vi både kan snakke om det, og at du, når du skriv­er, skriv­er til os, direk­te

Bit­ten:

Det er ikke mange hen­ven­delser jeg har fået på mine skriver­ier fra jer. Så at sige ingen

Lone:

Nu er man jo også som poli­tik­er meget nervøs for at sige noget som ka’

Bit­ten:

Hvor­for er jeg ikke blevet ind­kaldt til sådan et møde før, og hvor­for er borgmesteren og andre ikke med?

Lone:

Nu sid­der der alt­så nogen inde og hold­er møde om noget andet, Bit­ten, det som øhh­hh …​.

Esben:

[rejs­er sig efter en blyant: Lone spørg­er: Har du papir?]

Bit­ten:

Men jeg si’r, jeg vil love dig Lone, at hvis jeg beg­y­n­der at læse de sager op jeg har, I vil græde, hvis i bare ikke er lavet af gran­it.

Lone:

Og det er vi så ikke …​

Bit­ten:

Nej, det tror jeg heller ikke, men det ville i gøre. De er så hjerteskærende, så øhhh …​ det er helt hor­ri­belt. og det er ikke for­di jeg tror jeres per­son­ale er onde men­nesker Jeg tror bare de er påvir­ket af ond­sk­abens banalitet, og de er socialis­eret ind i rollen.

Lone:

Jamen så snakker du om kul­tur

Bit­ten:

Ja, det er rigtigt

Esben:

Jeg vil bare høre, mødet er ved at være færdigt, og når vi kom­mer ud er der en masse men­nesker der vil spørge: hvad sagde de? Hvad kom­mer der til at ske? og hvad har I af forslag til hvad vi kan sige til dem?

Lone:

Jamen for det første vil jeg sige at vi har haft en udmær­ket snak, en ordentlig dia­log om at hvis der er …​. ting …​. alt­så hvis der er ting i forhold til kan man sige …​ overordnede kul­tur

Bit­ten:

Ikke “hvis” – det er der Lone, og det har du eksem­pler nok på,

Esben:

Det er fint at vi har haft sådan en dejlig snak her, men det folk vil spørge os om det er, hvad kom­mer der til at ske fra jeres side af? og hvad vil der ske fre­madret­tet?

Lone:

For mig er det her jo ikke et møde, hvor jeg skal komme med en præ­cis løs­ning

Esben:

Det er heller ikke det jeg men­er

Lone:

For mig er det her både et lyt­temøde og en dia­log

Bit­ten:

I lyt­ter og lyt­ter og hør­er ingent­ing. Det første var også et lyt­temøde. Hvad skete der i Jeanettes …​ ja und­skyld.

Esben:

Jeg kan godt forstå du ikke kan love mig noget konkret, men men du må da gi’ udtryk for [noget?], hvad skal jeg sige til dem?

Lone:

Men jeg vil da sige at vi nu er meget mere oppe på stikkerne, for­di der også er nogle lovæn­dringer under­ve­js, der gør at vi kan …​ F.eks. er der ændringer omkring senior­før­tid­spen­sion som vi kom­mer til at følge meget op på

Esben:

Så du ser frem til lovæn­dringerne?

Lone:

Jamen det er jo ikke en lovæn­dring, det er en ny prak­sis, der kom­mer på senior­før­tid­spen­sion. Det er i hvert fald noget vi kom­mer til at tage bestik af Det ved jeg fak­tisk ikke, om vi har prak­tis­eret hele vejen igen­nem, som inten­tio­nen har været. Vi er jo nødt til …​ jeg er jo desværre heller ikke uddan­net i …​ jeg er hverken jurist, eller faglig uddan­net i arbe­jds­markeds­forhold,

Bit­ten:

Det er jeg heller ikke

Lone:

Nej, men det er jo også der­for vi bliv­er klogere hele tiden.

Esben:

De sags­be­han­dlingsæn­dringer, de skal jo bare gå i orden ikke? men på et højere plan, der skal jo ske et eller andet Først skal vi ha en ide om det, og det har du ikke, og det skal vi ordne, det er vi blevet enige om og så må der være …​ Vi har forslået en task­force som et kon­struk­tivt skridt, i man­gel af bedre ikke?

Lone:

Og der vil jeg sige ja, og så er det vel …​

John­ny:

Det er netop at mødes, som det stod i ind­kaldelsen, vi sendte til dig Bit­ten Det var, du havde jo lavet den her dia­log, og vi har lyt­tet og vi har talt lidt frem og tilbage, Og vi har jo lavet et refer­at, og så kan du jo tage det med tilbage til dem der spørg­er dig og så sige Hvad er der blevet snakket om, hvad har I frem­ført, task­force osv. Det er jo også en del af det her set­up.

Bit­ten:

Jeg håber det bliv­er et fyldigt refer­at.

John­ny:

Lone er jo en del af et poli­tisk sys­tem, hvor det her bliv­er båret med tilbage. Og ved mødet i dag repræsen­ter­er Lone som for­mand for arbejdsmarkeds‐ og uddan­nelsesud­val­get repræsen­ter­er hun jo det. Og det refer­at som bliv­er skrevet, og som også bliv­er sendt til jer om I har nogen ind­sigelser til, om det repræsen­ter­er det I sagde ved mødet Men det refer­at går [?] videre med, i den dia­log der er efter­føl­gende. Så vi ville aldrig ved mødet her kunne sid­de og sige “hvad lover vi”

Esben:

Jeg bed­er jo ikke om en udtalelse på den måde, men jeg kan alt­så gå tilbage og sige at I vil tænke over det, og I vil kigge på det

Bit­ten:

Og det skete også for hal­van­det år siden, der sagde I det samme, og der skete ikke noget.

Lone:

Men ved du hvad, for hal­van­det år siden der var det en helt konkret sit­u­a­tion og en helt konkret sag

Bit­ten:

Den inde­hold­er alle de andre sager?

Lone:

Nej, der skete jo fak­tisk det at vi prøvede at gøre At det så ikke kunne lade sig gøre som vi gerne ville, det er så en anden ting.

Esben:

Men det ku’ man ikke høre på dit svar et år efter, der kunne man ikke høre det.

Lone:

Ej, men der var det jo ikke lige den sag jeg var på

Bit­ten:

De her syge men­nesker kan ikke vente, Jeg vil godt ha’ en tid­sho­risont Jeg har med syge men­nesker at gøre hver dag, Jeg kan ikke vente på at I lyt­ter og lyt­ter, og I snakker og I snakker, og der sker ikke noget Jeg vil se han­dling: Hvornår kom­mer den task­force? Hvornår kan jeg for­vente svar om dem kom­mer eller ikke kom­mer?

Lone:

Ja, og det spørgsmål skal du stille, og det vil jeg tage med videre, jeg kan jo ikke svare på det.

Bit­ten:

Nej, jeg ved det godt, det er jeg godt klar over.

Lone:

Og du er også godt klar over, at jeg sid­der som egentlig …​ Det man er som udval­gs­for­mand, man er primært ord­styr­er i den her kom­mune. Man er jo ikke ans­varlig på den måde, i forhold til for­valt­nin­gen. Jeg er jo for­mand for udval­get og har …​

Bit­ten:

Så du har ikke ans­var eller hvad?

Lone:

Jo, man har et ans­var for området, men kun sam­men med udval­get. Man har ikke som for­mand …​

Bit­ten:

Men vi skal jo tale sam­men ikke?

Lone:

Det gør vi jo også [overdøves af telefon‐bip]

Esben:

Jamen du skal jo ud og over­be­vise. Jeg er godt klar over at du ikke har magten til bare at gå ud og sige “nu skal vi gøre så’n og så’n”

Lone:

Ja ja, og det er også der­for jeg er inter­esseret i sub­stansen

Esben:

Ja, og så må du tale dun­der af [til] de andre der ikke vil stemme på det. Vi kender to folk [i udval­get] der gerne vil lave det om i jeres byråd, og vi ved, at hvis det går op for de andre, så vil de også det Jamen, så er det da dig der er poli­tik­eren?

Lone:

Ja ja, men så skal du jo vide at jeg heller ikke har fler­tal i mit udvalg.

Bit­ten:

Hvis vi kan hjælpe dig til at få fler­tal …​

Lone:

Ja, men prøv at høre, det der er, det er sådan set at

John­ny:

Und­skyld at jeg afbry­der her, vi er nødt til [et andet møde er snart færdigt, og Lone skal videre]

Bit­ten:

Ja, men den der tid­sho­risont, du kan selvføl­gelig ikke afgøre det alene, og vil vende tilbage

Lone og John­ny:

[taler i munden på hinan­den]

Bit­ten:

[giv­er et brev fra Jean­nette Strauss til John­ny] Jo, for det er dig hun klager over, og hun be’r om en geno­pre­js­ningssag og hvornår hun får svar på det.

Lone:

Men det er sendt på mail det der?

Bit­ten:

Nej ikke de to sider, det andet er.

Bit­ten:

Nej, jeg har brug for en tid­sho­risont, jeg har brug for at kunne give de men­nesker mod og håb. til ikke at give op over­for den mis­han­dling de udsættes for. og der kan jeg ikke læn­gere vente på snak og ingen han­dling

Lone:

Men det er det første skridt

Bit­ten:

Men en tid­sho­risont

Lone:

Men det kan jeg ikke sige, en tid­sho­risont på den måde Vi har et udval­gsmøde i aften, så har vi fak­tisk ikke flere udval­gsmøder før jul. Men det er jo ikke ens­be­ty­dende med at vi ikke kom­mer til at tale om det, og at vi ikke kom­mer videre med det. [lyden skrues ned pga. overdøvende kni­tren nær mikro­fo­nen]

Esben:

Der lig­ger en lang række sager hos poli­ti­et, som er en del af den retssag, der skal være, og dem er vi også ved at pop­u­laris­ere, sådan at læg­folk kan læse det Du vil kunne læse og forstå det, og du vil kunne slå efter i sagen i sagen, er det rigtigt det der bliv­er påstået. og det vil vi selvføl­gelig bruge. Du går tilbage og snakker [uhørligt] videre og vi laver alt hvad vi kan for at job­cen­teret skal få den samme berøm­melse som det er lykkes fam. afdelin­gen at skaffe sig. Og det gør vi aktivt, så vi får se hvem der når at komme først. Men der skal bare ske noget, og det er fedt at I gør hvad I kan, så gør vi hvad vi kan. og jeg kan sende de der pop­u­laris­eringer, så [??] lidt [??]

Bit­ten:

Så man kan se sys­tem­atikken i det. men vi kom­mer gerne til opføl­gende …​ [mikrofon‐støj]

MØDET AFSLUTTES MED HASTIGE FARVELFRASER. KOMMUNENS REPRÆSENTANTER HAR TRAVLT.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.